Bill Gates’ plan for en turbulent AI-tid: Menneskejob, støtte til arbejdere og AI-skat

Bill Gates’ forslag går ikke ud på at stoppe AI’s forandring af økonomien. Han vil give myndighederne en mere bevidst rolle i beslutningen om, hvilke arbejdsopgaver der fortsat bør udføres af mennesker, hvor hurtigt automatiseringen skal ske, og hvordan medarbejdere, der mister deres job, skal hjælpes. Hans værktøjskasse omfatter blandt andet menneskeforbeholdte job, midlertidig beskyttelse af arbejdere, der ikke hurtigt kan skifte spor, samt skatter på AI-brug og robotter. 47

Hvad betyder “Human Reserved”?

Gates beskriver Human Reserved som en kategori af job eller arbejdsopgaver, som samfundet bevidst lader forblive menneskelige – også selv om AI eller robotter teknisk set kunne udføre dem. Han sammenligner idéen med et naturreservat: Et område kan godt være muligt at bebygge, men samfundet begrænser udviklingen, fordi det, man beskytter, har større værdi. 45

Ordningen kan ifølge forslaget antage to former:

• Permanent beskyttelse: Visse job kan forblive forbeholdt mennesker, fordi menneskelig dømmekraft, ansvar, empati, legitimitet eller personlig kontakt anses for at være en uerstattelig del af arbejdet.
• Midlertidig beskyttelse: Andre job eller grupper af arbejdere kan få en langsommere overgang, hvis det ikke realistisk kan forventes, at de når at omskole sig eller finde nyt arbejde, før deres nuværende job forsvinder. 610

Forskellen er afgørende. Gates foreslår ikke, at alle nuværende job skal fredes for altid. Hans pointe er snarere, at samfundet bør træffe tydelige valg om, hvor menneskelig deltagelse har en særlig social værdi, og hvor en hurtig overgang til maskiner vil få uacceptable konsekvenser.

Børnepasning og nævningetjeneste er eksempler

Gates har nævnt børnepasning og omsorgsarbejde som eksempler på områder, der kan være bedre egnet til mennesker – ikke mindst fordi relationer og menneskelig tilstedeværelse er centrale dele af opgaven. Han har også peget på nævningetjeneste, hvor offentlighedens tillid, demokratisk legitimitet og menneskelig dømmekraft betyder mere end evnen til blot at behandle information. 56

Hans bredere synspunkt er, at AI bør hjælpe mennesker i vigtige, borgernære områder i stedet for automatisk at erstatte dem. Uddannelse og mental sundhedspleje kan for eksempel udvikle sig til blandede systemer, hvor AI-værktøjer understøtter fagfolk, mens mennesker fortsat spiller en central rolle. 18

Et selektivt forslag – ikke et forbud mod automatisering

Gates har sat et omtrentligt loft over idéens omfang. I en meget vidtgående udgave mener han, at højst omkring 40 procent af alle job realistisk kunne udpeges som Human Reserved. 61114

Tallet understreger forslagets begrænsninger. Det meste arbejde vil fortsat være udsat for teknologiske forandringer, og kategorien skal kunne udvikle sig i takt med både AI’s evner og samfundets prioriteringer. Gates’ egen beskrivelse åbner for, at nogle områder indfører AI gradvist over år eller årtier, mens menneskers rolle bevares undervejs. 18

Den praktiske udfordring bliver at afgøre, hvem der skal udpege de beskyttede områder, om beskyttelsen skal gælde et helt erhverv eller kun bestemte opgaver, og hvordan myndighederne kan forhindre, at en formelt menneskelig rolle langsomt bliver automatiseret alligevel.

Midlertidig hjælp til arbejdere, der ikke kan omskole sig hurtigt

Gates mener også, at mennesker, der mister deres arbejde på grund af automatisering, ikke bør forventes at skifte direkte over i nye job fra den ene dag til den anden. Nogle mangler tid, penge eller adgang til efteruddannelse, før deres eksisterende arbejde forsvinder. Hans idé om midlertidig beskyttelse skal gøre overgangen håndterbar i stedet for at udsætte folk for et brat tab af indkomst og økonomisk tryghed. 610

En del af støtten kan finansieres gennem nye afgifter på automatisering. Målet er ifølge argumentet ikke blot at straffe virksomheder, der bruger AI, men at tage højde for, at det nuværende skattesystem kan gøre maskiner økonomisk mere attraktive end medarbejdere.

Hvorfor vil Gates beskatte AI-tokens og robotter?

Gates’ skatteargument tager udgangspunkt i en skævhed: Arbejdsgivere betaler som regel lønrelaterede skatter, når de ansætter mennesker, mens en robot eller et AI-system ofte kan fratrækkes som en virksomhedsudgift. Efter hans opfattelse kan den konstruktion skubbe virksomheder i retning af at erstatte ansatte med maskiner. 78

Derfor har han foreslået skatter på AI-tokens – en måde at beskatte selve AI-brugen på – samt skatter på robotter. Pengene kan bruges til omskoling, støtte til arbejdere og et stærkere socialt sikkerhedsnet, samtidig med at det bliver en smule mindre økonomisk attraktivt at skynde sig væk fra menneskelig arbejdskraft. 17

Detaljerne er dog uafklarede. De tilgængelige oplysninger fastlægger hverken en endelig skattesats, en fælles international model eller præcist, hvordan myndigheder skal måle AI-brug på tværs af forskellige systemer. Der er tale om politiske forslag – ikke vedtagne programmer.

De job og risici, Gates holder øje med

Gates har advaret om, at AI-drevet uro kan brede sig langt ud over de kontorjob, der allerede er under pres. Omtalen af hans essay fremhæver mulig konkurrence fra robotter i byggeri og hotel- og restaurationsbranchen inden udgangen af årtiet samt risiko for job inden for kundeservice, softwareudvikling og juridisk sagsbehandling. 23

Han er særligt bekymret for job på begynderniveau og mellemniveau – stillinger, der ofte giver unge deres første fodfæste på arbejdsmarkedet. Hvis de forsvinder eller bliver sværere at få adgang til, handler problemet ikke kun om enkelte fyringer, men også om hvordan mennesker opbygger erfaring og kommer i gang med en karriere. 3

Advarslerne handler desuden om mere end beskæftigelse. Gates har peget på, at AI kan give kriminelle nye muligheder, og at følelsesmæssigt afhængige relationer til AI-venner kan skade børns udvikling. 7

Det centrale politiske valg

Gates’ argument handler i sidste ende om styring – ikke kun om teknologi. AI kan give store gevinster i produktivitet og offentlige services, men fordelene bliver ikke automatisk fordelt retfærdigt. Hans forslag kombinerer tre idéer: at bevare en begrænset del af arbejdet, fordi menneskelig deltagelse har social værdi; at sænke tempoet for arbejdere, der ikke hurtigt kan tilpasse sig; og at ændre skatteincitamenterne, så automatisering ikke automatisk favoriseres frem for ansættelser.

Om myndigheder bør indføre nogle af disse tiltag, og hvordan et menneskeforbeholdt job i så fald skal defineres, er fortsat til debat. Det står dog klart, at Gates ikke ser AI-forandringer som en almindelig markedsjustering, som samfundet blot kan iagttage. Han efterlyser bevidste valg om, hvilke menneskelige evner, relationer og institutioner der bør beskyttes, efterhånden som maskiner bliver stadig dygtigere.