Anthropic: Iran-forbundet aktør brugte Claude til målretningsmateriale om USA’s flåde

Anthropic oplyser, at en Iran-forbundet aktør brugte AI-modellen Claude til at indsamle og analysere offentligt tilgængelige oplysninger med henblik på at udarbejde målretningsanbefalinger mod amerikanske flådestyrker i Mellemøsten. Selskabet siger, at det afbrød aktiviteten. 1518

Det afgørende forbehold er, at rapporten beskriver et påstået misbrug af AI til research og planlægning. Den dokumenterer ikke, at et angreb fandt sted, at amerikanske flådesystemer blev kompromitteret, eller at materialet førte til en konkret militær effekt.

Sådan blev åbne data brugt

Ifølge Anthropic blev Claude brugt til at samle målretningshåndbøger og følge flådepositioner på grundlag af åbne kilder. Materialet omfattede blandt andet navne på personel fra billedtekster på offentlige militærfotos, offentligt tilgængelige transponderidentifikatorer for skibe og fly, scripts til forespørgsler i kommercielle satellitbilleder samt hjemmesider, der viste flådebevægelser. 182326

Aktøren undersøgte også mulige svagheder i maritime kommunikations- og systemer om bord på skibe. Det peger på AI-assisteret efterretningsforberedelse: en model bruges til at samle, strukturere og analysere oplysninger, som allerede ligger frit tilgængeligt. 2051

Der er ikke belæg for, at Claude selvstændigt udførte overvågning eller muliggjorde et angreb. Den beskrevne fordel var først og fremmest tempo og sammenfatning – at kunne omsætte spredte offentlige data til mere systematisk research- og målretningsmateriale.

Separat sag om indenlandsk overvågning

Anthropic beskrev desuden en særskilt Iran-forbundet konto, der brugte Claude i udviklingen af et indenlandsk overvågningssystem. Systemet kombinerede automatisk nummerpladegenkendelse med opsnapning eller sporing af identifikatorer fra mobile enheder. 51

Den tilgængelige rapportering fastslår ikke, om platformen blev sat i drift, hvor bredt den i givet fald blev anvendt, hvem der blev overvåget, eller om den fungerede i stor skala. At udvikle eller forfine en kapacitet er ikke det samme som at dokumentere faktisk brug eller effektivitet.

Påvirkningskampagner med falsk afsender

Rapporten identificerede også tre iranske statsallierede påvirkningsoperationer, der beskrev deres arbejde som »blød krig« eller »kognitiv krigsførelse« – altså forsøg på at forme holdninger i Iran og i udlandet. I rapporteringen nævnes Islamic Culture and Communications Organization, Islamic Propaganda Office of Khorasan Razavi og Bina Cultural Observatory under Islamic Propaganda Organization. 27

Kontiene skal ifølge rapporteringen have brugt Claude til kampagneplaner, doktrin- og planlægningsdokumenter, personasystemer, måldatabaser og produktion af indhold på flere sprog. 27

En central metode var at sløre afsenderen: Statsstøttede fortællinger blev fremstillet, som om de kom fra uafhængige analytikere eller vestlige tænketanke. Materialet understøtter, at der var et forsøg på at skjule indholdets oprindelse, men ikke at kampagnerne nåede store målgrupper, ændrede holdninger eller fik væsentlig betydning for begivenheder. 7

Anthropic: Aktiviteten blev afbrudt

Anthropic siger, at selskabets Threat Intelligence-team identificerede og afbrød operationerne i rapporten. Rapporten dækker perioden fra december 2025 til august 2026 og omfatter syv skadeområder: cyberoperationer, påvirkningsoperationer, overvågning, svindel, biologisk misbrug, udvikling af konventionelle våben og modeldestillation. 1538

Rapporten omtaler også påstået russisk-forbundet cyberaktivitet mod ukrainske mål, Kina-forbundet aktivitet og en Yemen-baseret celles brug af Claude i arbejde relateret til styring af ballistiske missiler. Sagerne udvider rapportens advarsel om AI-misbrug, men det foreliggende materiale giver ikke grundlag for sikre konklusioner om operationel succes i hvert enkelt tilfælde. 45

Den bredere sikkerhedslære

Rapportens væsentligste pointe er ikke, at AI har overtaget traditionelt efterretnings- eller militærarbejde. Den er, at stærke modeller kan sænke tidsforbruget og de organisatoriske barrierer for at researche mål, samle åbne data, udarbejde kode og dokumenter, udvikle overvågningskoncepter og producere overbevisende indhold på flere sprog.

For militære organisationer og andre institutioner med høj risiko understreger det behovet for at begrænse unødig offentlig eksponering af oplysninger om personel, bevægelser, teknik og operationer. For AI-udbydere styrker det behovet for opsporing, håndhævelse over for konti og deling af trusselsinformation. De sager, Anthropic beskriver, viser forsøg på misbrug og hurtigere arbejdsgange – ikke verificerede autonome angreb eller dokumenterede resultater på slagmarken. 1518