Både præsidentens kontor og den øverste leders kontor afviste straks og kraftigt fremstillingen. Pezeshkian sagde offentligt, at han ikke havde til hensigt at træde tilbage, og udtalte i en video: "For nu står jeg fast" . Khameneis kontor kaldte påstanden for "grundlæggende falsk" og "fuldstændig blottet for sandhed", uden at nævne Kharrazi direkte . Den koordinerede afvisning fra begge lejre signalerer, at lækagen blev set som skadelig for regimets stabilitet.
Critical Threats Project ved Institute for the Study of War vurderede, at advarslen sandsynligvis blev givet for at forhindre Pezeshkian i at bruge truslen om afsked som presmiddel under forhandlingerne om Hormuz-strædet .
Magtkampen handler i bund og grund om et enkelt strategisk spørgsmål: Skal Iran forhandle med USA for at genåbne Hormuz-strædet?
Som The Guardian rapporterede den 4. august, blev Pezeshkian tvunget til at afvise påstande om, at han gentagne gange havde truet med at træde tilbage, mens han kæmpede mod hardline-fraktioner, der var imod en aftale med USA om Hormuz-strædet .
Kharrazi hævdede også, at Khamenei planlægger at erstatte sekretæren for Det Øverste Nationale Sikkerhedsråd (SNSC), Mohammad-Bagher Zolghadr, en Pezeshkian-udnævnt, med Mohsen Rezaei, en tidligere IRGC-kommandør og Khameneis øverste militærrådgiver . SNSC er det organ, der koordinerer Irans nationale sikkerhed og atomforhandlingsstrategi.
At erstatte Zolghadr med Rezaei ville konsolidere hardlinernes kontrol over rådet og yderligere reducere pragmatisternes indflydelse på regimets tilgang til USA og Hormuz-strædets krise. Analytikere så afskedsadvarslen og den planlagte SNSC-udskiftning som en koordineret indsats fra Mojtaba Khamenei for at skubbe pragmatikerne ud af den centrale beslutningstagning .
Disse begivenheder fandt sted i en hidtil uset periode for Den Islamiske Republik. Ali Khamenei blev myrdet den 28. februar 2026 i begyndelsen af Iran-krigen . Mojtaba Khamenei, hans søn, blev valgt som ny øverste leder af Ekspertforsamlingen den 9. marts 2026 . Han er ikke blevet set offentligt, siden han efterfulgte sin far .
Afskedslækagen og skubbet til en udskiftning i sikkerhedsrådet er de mest markante offentlige tegn på intern splittelse under den nye øverste leder, drevet af det eksistentielle pres fra den igangværende konflikt og flådeblokaden.