Efter russisk angreb med 358 våben vil Zelenskyj styrke Ukraines asymmetriske forsvar

Få timer senere indkaldte præsident Volodymyr Zelenskyj en hastesamling med landets øverste forsvarsfolk. Her blev der truffet beslutninger, som både peger på en akut mangel på luftforsvar og på en større omlægning af Ukraines måde at beskytte sig mod russiske angreb på .

Hvad beordrede Zelenskyj?

Asymmetriske teknologiske løsninger

Zelenskyj bad den øverste militære ledelse og andre forsvarsansvarlige om at færdiggøre og gennemføre teknologiske tiltag og såkaldte asymmetriske løsninger mod russiske ballistiske missiler .

De konkrete løsninger er ikke offentligt beskrevet i detaljer. Pointen er dog, at Ukraine søger metoder, som kan mindske afhængigheden af de få og meget kostbare vestlige missilinterceptorer, der er til rådighed.

Reform af frontenhederne

På mødet blev der også godkendt strukturelle ændringer af frontenhederne. Formålet er at tilpasse styrkernes organisering til den større skala og det højere tempo i de russiske angrebsbølger .

Det peger på, at Ukraine forbereder sig på en længere periode med intense luftangreb – ikke blot på en midlertidig krise, mens der ventes på nye leverancer af luftforsvar.

Fornyet appel om Patriot-systemer

Samtidig bad Zelenskyj offentligt de vestlige allierede om flere systemer og interceptorer, der kan bekæmpe ballistiske missiler. Han sagde, at angrebet endnu en gang viste, at beskyttelsen mod den russiske missiltrussel er den vigtigste opgave, og understregede Ukraines "kritiske mangel på luftforsvarsmissiler fra vores partnere" .

Kritik af forsinkede leverancer

Zelenskyj lagde desuden direkte ansvaret for nogle af dødsfaldene på "utilstrækkelige eller forsinkede" leverancer af luftforsvar fra partnerlandene . Det er en skarpere offentlig kritik end den traditionelle diplomatiske appel om mere hjælp og viser, hvor frustreret Kyiv er over leverancetempoet.

Hvad afslører angrebet om Ukraines strategiske situation?

Rusland forsøger at udnytte hullet i det ballistiske missilforsvar

Angrebet havde en usædvanlig høj andel af missiler sammenlignet med droner. Analysegruppen Critical Threats Project vurderede, at Rusland specifikt forsøgte at udnytte Ukraines mangel på interceptorer mod ballistiske missiler .

Ukraine kan ofte forstyrre eller nedskyde store mængder Shahed-lignende droner med elektronisk krigsførelse og andre billigere systemer. Ballistiske missiler er vanskeligere at standse og kræver avancerede, knappe systemer som Patriot – eller systemer i samme klasse som THAAD.

De ukrainske styrker oplyste, at 320 af de 358 mål blev nedskudt eller forstyrret: ét ballistisk missil, 54 krydsermissiler og 265 droner . Det høje samlede tal skjuler derfor en afgørende forskel: Dronerne kan i højere grad håndteres, mens de ballistiske missiler fortsat udgør det største problem.

Ukraine bevæger sig mod et mere asymmetrisk forsvar

Zelenskyjs fokus på "asymmetriske tiltag" og teknologiske løsninger signalerer, at Ukraine ikke længere kan basere sin strategi på blot at få flere af de samme vestlige systemer. Landet forsøger i stedet at udvikle egne metoder til at udfylde de huller, som allierede ikke kan eller vil lukke hurtigt .

Det er en tilpasning, der udspringer af nødvendighed. At ledelsen samlede sig for at godkende nationale teknologiske løsninger samme dag som angrebet, viser, at Kyiv planlægger efter et scenarie, hvor manglen på missilinterceptorer fortsætter.

Rusland har fortsat initiativet i luftkrigen

At Rusland kunne samle 358 våben i én angrebsbølge – kort efter et angreb 6. juli med 68 missiler og 351 droner – viser Moskvas evne til at koncentrere ildkraft og forsøge at mætte det ukrainske luftforsvar .

Ukraines forsvar er effektivt mod mange droner, men langt mindre robust mod ballistiske missiler. Så længe manglen på interceptorer består, kan Rusland derfor fortsætte med at påføre civilområder og kritisk infrastruktur omfattende, kumulative skader.

Afhængigheden af Vesten er intakt – men frustrationen vokser

Zelenskyj brugte straks angrebet til at lægge pres på NATO-landene. Under topmødet i Ankara sagde han, at Ukraine selv kan håndtere alt andet, men at landet i spørgsmålet om luftforsvar har brug for sine partneres beslutsomhed .

Budskabet er dobbelt: Ukraine vil fortsat bede om Patriot-systemer og andre ballistiske missilforsvar, men forventer samtidig hurtigere og mere pålidelige leverancer. Formuleringerne om "utilstrækkelig eller forsinket" hjælp afspejler en tiltagende spænding mellem Ukraines behov på slagmarken og den hastighed, som den vestlige støtte leveres med .

En strategi på to spor

Hastesamlingen efter angrebet viser, at Ukraine nu fører en strategi på to spor. Kyiv vil fortsætte presset på de allierede for at få de avancerede interceptorer, som landet ikke selv har nok af. Samtidig vil man reformere militære enheder og udvikle teknologier, der kan gøre forsvaret mere effektivt med de ressourcer, Ukraine selv kan mobilisere .

Det er ikke et tegn på, at behovet for vestlig hjælp er forsvundet. Det viser snarere, at Ukraine forsøger at gøre sig mindre sårbart over for forsinkelser i hjælpen, mens Rusland fortsætter med at teste grænserne for landets luftforsvar.