I midten af juli 2026 havde ordningen tiltrukket omkring 10 milliarder dollar i indstrømning, og økonomer forventer i alt 30-50 milliarder dollar . Nogle rapporter tyder på, at de tre største banker alene havde rejst 36,7 milliarder dollar i begyndelsen af august . Statsbanker har over for regeringen meldt ud, at de forventer næsten 30 milliarder dollar, og en ekspert vurderer potentialet til 70-80 milliarder dollar . RBI har afvist at lukke ordningen tidligt, så vinduet forbliver åbent til udgangen af september 2026 .

Sydkorea: Pensionsfonden som valutaskjold

Sydkoreas National Pension Service (NPS), verdens tredjestørste pensionsfond, har gennemført strategisk FX-hedging – aktivt solgt dollar på hjemmemarkedet for at støtte won . Det giver dollarlikviditet uden at tære på Bank of Koreas reserver.

NPS forlængede sin FX-swap-linje med BOK (til 65 milliarder dollar) og indførte en mere fleksibel hedging-tilgang, hvor det strategiske hedging-forhold blev sat til 15 % af udenlandske aktiver som basislinje plus en taktisk buffer på 5 % . Myndighederne opfordrede desuden virksomheder til at repatriere dollar .

Indonesien: Obligationsincitamenter og rentesamarbejde

Bank Indonesia udsteder SRBI (Sekuritas Rupiah Bank Indonesia) – rupiah-denominerede gældspapirer, der er sikret af statsobligationer, som centralbanken selv besidder . Disse papirer tilbyder attraktive renter: 12-måneders SRBI-renter nåede 7,59–7,70 % i midten af 2026 for at tiltrække udenlandske porteføljeinvesteringer . I juni 2026 blev centralbankchefen og finansministeren enige om at øge afkastet på indonesiske aktiver for at tiltrække kapital, efter rupiah havde nået rekordlave niveauer . BI udbetalte også makroprudentielle likviditetsincitamenter på i alt 427,1 billioner indonesiske rupiah i begyndelsen af 2026 for at støtte bankernes udlån uden at lempe pengepolitikken .

Taiwan: Markedskræfterne får lov at arbejde

Taiwans centralbank har ladet valutaen styrkes i perioder og trukket på eksportørers dollarsalg for at udjævne valutamarkedet, i stedet for at gribe direkte ind . Centralbanken har skruet ned for nogle derivatpositioner, der tidligere blev brugt til at svække valutaen, og har dermed givet markedskræfterne mere spillerum.

Japan: Hidtil uset USA-Japan-samarbejde

Japan gennemførte en fælles yen-købs-intervention med USA – et hidtil uset skridt – for at bremse den overdrevne yen-depreciering. Det var første gang, de to lande koordinerede direkte på valutamarkedet, hvilket signalerer et nyt niveau af bilateralt samarbejde om valutastabilitet.

Kina: Udenlandsk låntagning og reserveplacering

Kina tillod mere udenlandsk låntagning for at forbedre kapitalstrømmene, øgede valutareserverne placeret i Hongkong og brugte verbale advarsler sammen med daglige justeringer af USD/CNY-fikseringskursen .

Det større billede: Traditionelle værktøjer er stadig i spil

Alle disse kreative tiltag fungerer sideløbende med de konventionelle greb:

• Renteforhøjelser/-fastholdelser: Indonesien holdt sin BI-rente på 5,75 % i juli 2026 efter tidligere lempelser og opretholder dermed et positivt rentedifferentiale . Indien og andre centralbanker har ligeledes holdt renterne høje.
• Direkte spotintervention: Myndigheder i Indien, Indonesien, Filippinerne og Taiwan har alle grebet direkte ind på valutamarkederne på forskellige tidspunkter, men de nye værktøjer er designet til at reducere hyppigheden og omfanget af sådanne reservedrænende operationer .
• Reserveakkumulering: Store asiatiske centralbanker tilføjede mere end 400 milliarder dollar til deres reserver alene i 2025 og opbyggede en krigskasse, der nu er på næsten 8 billioner dollar på tværs af regionen .

Den fælles tråd er klar: i stedet for at brænde dyrebare reserver af gennem ensidigt dollarsalg, bruger asiatiske centralbanker deres store diaspora-netværk, statsstyrede pensionsfonde og statsobligationer til at tiltrække dollar og reducere nettoefterspørgslen efter dollar – alt imens de holder reserverne intakte til de geopolitiske chok og rentepres, der stadig venter forude.

I midten af juli 2026 havde ordningen tiltrukket omkring 10 milliarder dollar i indstrømning, og økonomer forventer i alt 30-50 milliarder dollar . Nogle rapporter tyder på, at de tre største banker alene havde rejst 36,7 milliarder dollar i begyndelsen af august . Statsbanker har over for regeringen meldt ud, at de forventer næsten 30 milliarder dollar, og en ekspert vurderer potentialet til 70-80 milliarder dollar . RBI har afvist at lukke ordningen tidligt, så vinduet forbliver åbent til udgangen af september 2026 .

Sydkorea: Pensionsfonden som valutaskjold

Sydkoreas National Pension Service (NPS), verdens tredjestørste pensionsfond, har gennemført strategisk FX-hedging – aktivt solgt dollar på hjemmemarkedet for at støtte won . Det giver dollarlikviditet uden at tære på Bank of Koreas reserver.

NPS forlængede sin FX-swap-linje med BOK (til 65 milliarder dollar) og indførte en mere fleksibel hedging-tilgang, hvor det strategiske hedging-forhold blev sat til 15 % af udenlandske aktiver som basislinje plus en taktisk buffer på 5 % . Myndighederne opfordrede desuden virksomheder til at repatriere dollar .

Indonesien: Obligationsincitamenter og rentesamarbejde

Bank Indonesia udsteder SRBI (Sekuritas Rupiah Bank Indonesia) – rupiah-denominerede gældspapirer, der er sikret af statsobligationer, som centralbanken selv besidder . Disse papirer tilbyder attraktive renter: 12-måneders SRBI-renter nåede 7,59–7,70 % i midten af 2026 for at tiltrække udenlandske porteføljeinvesteringer . I juni 2026 blev centralbankchefen og finansministeren enige om at øge afkastet på indonesiske aktiver for at tiltrække kapital, efter rupiah havde nået rekordlave niveauer . BI udbetalte også makroprudentielle likviditetsincitamenter på i alt 427,1 billioner indonesiske rupiah i begyndelsen af 2026 for at støtte bankernes udlån uden at lempe pengepolitikken .

Taiwan: Markedskræfterne får lov at arbejde

Taiwans centralbank har ladet valutaen styrkes i perioder og trukket på eksportørers dollarsalg for at udjævne valutamarkedet, i stedet for at gribe direkte ind . Centralbanken har skruet ned for nogle derivatpositioner, der tidligere blev brugt til at svække valutaen, og har dermed givet markedskræfterne mere spillerum.

Japan: Hidtil uset USA-Japan-samarbejde

Japan gennemførte en fælles yen-købs-intervention med USA – et hidtil uset skridt – for at bremse den overdrevne yen-depreciering. Det var første gang, de to lande koordinerede direkte på valutamarkedet, hvilket signalerer et nyt niveau af bilateralt samarbejde om valutastabilitet.

Kina: Udenlandsk låntagning og reserveplacering

Kina tillod mere udenlandsk låntagning for at forbedre kapitalstrømmene, øgede valutareserverne placeret i Hongkong og brugte verbale advarsler sammen med daglige justeringer af USD/CNY-fikseringskursen .

Det større billede: Traditionelle værktøjer er stadig i spil

Alle disse kreative tiltag fungerer sideløbende med de konventionelle greb:

• Renteforhøjelser/-fastholdelser: Indonesien holdt sin BI-rente på 5,75 % i juli 2026 efter tidligere lempelser og opretholder dermed et positivt rentedifferentiale . Indien og andre centralbanker har ligeledes holdt renterne høje.
• Direkte spotintervention: Myndigheder i Indien, Indonesien, Filippinerne og Taiwan har alle grebet direkte ind på valutamarkederne på forskellige tidspunkter, men de nye værktøjer er designet til at reducere hyppigheden og omfanget af sådanne reservedrænende operationer .
• Reserveakkumulering: Store asiatiske centralbanker tilføjede mere end 400 milliarder dollar til deres reserver alene i 2025 og opbyggede en krigskasse, der nu er på næsten 8 billioner dollar på tværs af regionen .

Den fælles tråd er klar: i stedet for at brænde dyrebare reserver af gennem ensidigt dollarsalg, bruger asiatiske centralbanker deres store diaspora-netværk, statsstyrede pensionsfonde og statsobligationer til at tiltrække dollar og reducere nettoefterspørgslen efter dollar – alt imens de holder reserverne intakte til de geopolitiske chok og rentepres, der stadig venter forude.