Hvorfor deleboliger skaber uro i Parc Palais

For beboerne i Parc Palais handler uroen ikke blot om, at nogle ejere lejer deres lejligheder ud. Når boliger bruges til co-living – en delebolig, hvor personer uden familiemæssig tilknytning bor under samme tag – fortæller beboere, at de møder flere mennesker, de ikke kender, og at fællesarealerne bliver brugt mere. Det kan få et boligkompleks til at føles mindre som et fast naboskab. Oplevelserne er reelle bekymringer, men de er ikke i sig selv bevis for et sikkerhedsbrud. 2

Hvad beboerne oplever

Beboere, som CNA TODAY har talt med, beskriver kamp om fællesfaciliteter, ukendte personer på området og mere slitage i fællesarealerne. En beboer har bemærket, at toiletterne ved swimmingpoolen bliver brugt oftere end tidligere. Når naboerne skifter oftere, kan det samtidig blive sværere at vide, hvem der bor i ejendommen – både et spørgsmål om naboskab og om adgang til området. 2

Mere slitage kan give ejere anledning til at spørge, om der venter flere reparationer og højere fællesudgifter. Men den citerede omtale opgør ikke nogen stigning i vedligeholdelsesudgifterne og fastslår ikke, at deleboliger har forårsaget en sådan stigning. Kilderne dokumenterer heller ikke et brud på brandsikkerhedsreglerne i Parc Palais. Bekymringer om mange beboere eller eventuelle ændringer i en lejlighed må undersøges konkret – ikke behandles som en allerede påvist hændelse. 2

Hvad reglerne i Singapore siger

En delebolig i et privat boligkompleks er ikke automatisk ulovlig korttidsudlejning. Singapores byplanlægningsmyndighed, Urban Redevelopment Authority (URA), kræver, at hver beboer i en privat bolig bliver boende i mindst tre sammenhængende måneder. Kortere ophold er forbudt. URA’s vejledning om co-living kræver desuden, at ordningerne overholder boligkompleksets vedtægter. 478

Der gælder særskilte grænser for, hvor mange personer uden familiemæssig tilknytning der må bo i en bolig. I private boliger på under 90 kvadratmeter er grænsen seks. En midlertidig lempelse tillader op til otte i større boliger, der opfylder URA’s betingelser, indtil 31. december 2028. Hverken kravet om opholdets længde eller grænsen for antallet af beboere løser i sig selv spørgsmålet om travle fællesfaciliteter og skiftende naboskab. 72

Hvad kan ejendommens ledelse gøre?

Ejendommens ledelse kan undersøge konkrete klager over adgang, brug af fællesfaciliteter og overholdelse af de gældende vedtægter. Et generelt forbud mod, at ejere lejer deres lejligheder ud, er noget andet: Ifølge omtale af en afgørelse fra Singapores Building and Construction Authority kan en ejerforening ikke bruge vedtægterne til at fratage ejere retten til at udleje. 43

De tilgængelige kilder fastslår ikke, at Parc Palais har vedtaget et bestemt tiltag som svar på klagerne. De giver heller ikke grundlag for en sikker sammenligning med beboernes erfaringer i andre boligkomplekser i Singapore. Det afgørende skel er derfor mellem, om udlejningen overholder reglerne, og om boligkomplekset håndterer dens virkninger i hverdagen. 247