Hans kerneadvarsel var, at en direkte involvering fra Kommissionens side ville frembringe præcis det resultat, som pakken hævder at ville løse – nemlig langsommelig, bureaukratisk beslutningstagning. “Vi er nødt til at undgå risikoen for overkomplicering og bureaukrati, samtidig med at vi støtter os til ekspertise fra den private sektor,” skrev Fouquet .

Brancheorganisationen DIGITALEUROPE har slået lignende alarm og anbefaler, at godkendelsestiden for strategiske projekter skæres ned til under syv måneder, og at man forenkler de overordnede regulatoriske rammer for at minimere efterlevelsesomkostninger for chipvirksomheder .

Hvilken alternativ tilgang foreslog han?

Fouquets modforslag var ligetil: en industriledet, bottom-up-proces, hvor virksomheder selv foreslår projekter baseret på markedets efterspørgsel frem for politisk styring. Han roste Kommissionens egne efterspørgselsinitiativer – specifikt de nye “efterspørgselsacceleratorer”, der forbinder chipproducenter med købere gennem aftageraftaler – samt udnævnelsen af Jim Hagemann Snabe som særlig udsending for teknologisk suverænitet .

Dette synspunkt genlyder af tilbagemeldinger fra SEMI Europe og en bredere koalition af EU’s halvledervirksomheder, som har opfordret til et skift “fra en udbudsdrevet tilgang til en langsigtet strategi, der adresserer den faktiske markedsefterspørgsel” . En fælles industrierklæring fra marts 2026 gik endnu videre og opfordrede EU til at skabe en ramme, hvor “slutbrugerindustrier og halvlederdesignere/-producenter bilateralt eller multilateralt driver systemdesign” i stedet for at blive dirigeret fra Bruxelles .

Et helt år med reguleringskritik

Fouquets modstand den 5. juni er ikke en isoleret klage. Den er en fortsættelse af et mønster af kritik, han siden 2025 har rettet mod EU’s regulatorer:

• AI-loven (maj 2026): I et interview med Politico fangede Fouquet sin frustration klart: “Vi begyndte ikke at løbe, vi begyndte ikke engang at gå, og vi havde allerede alle forhindringerne foran os, så vi ikke kunne gå.” Han argumenterede for, at EU godkendte sit AI-regelsæt, før unionen overhovedet havde en meningsfuld AI-sektor .
• Overregulering jager virksomheder væk (maj 2026): Han advarede om, at EU’s restriktive regler er ude af trit med industriens behov og risikerer at få teknologivirksomheder til at forlade regionen .
• Forsinkelser med den oprindelige Chips Act (maj 2026): I et debatindlæg, han skrev sammen med seks andre europæiske tech-topchefer, lød det, at “mere end tre år efter ’Chips Act’, venter vi stadig på at se dens effekt” .

På tværs af alle disse interventioner forbliver Fouquets centrale argument det samme: Europas instinkt om at regulere først – hvad enten det gælder AI, halvledere eller teknologisk suverænitet – udhuler dets konkurrenceevne. Han ønsker, at Bruxelles skal være en muliggører af industriledet innovation, ikke dets dirigent.

Hvad indeholder pakken for europæisk teknologisk suverænitet?

Pakken, som Kommissionen foreslog den 3. juni 2026, har til formål at styrke EU’s position inden for halvledere, AI, cloud og open source gennem fire hovedkomponenter :

1. Chips Act 2.0: Opbygning af avanceret halvlederkapacitet, øget kobling mellem udbud og efterspørgsel, samt støtte til investeringer i stor skala. Den skal ophæve og erstatte den oprindelige Chips Act fra 2023.
2. Lov om udvikling af cloud og AI: Støtte til forskning og kommerciel implementering af cloud-kapacitet og kunstig intelligens.
3. Open Source-strategi: En syvårig plan til to milliarder euro for at fremme et europæisk open source-økosystem.
4. Køreplan for AI og energi: At afstemme væksten i AI-infrastruktur med bæredygtighedsmål for energi.

Chips Act 2.0 introducerer adskillige praktiske bestemmelser: tilladelse til strategiske projekter med en maksimal sagsbehandlingstid på 12 måneder, “Grand Challenges” for EU-kritiske chip-typer som AI-processorer, og et første EU-åbent støberi til sub-3nm-produktion med pilotproduktion forventet i perioden 2030-2033 .

Prisen, og hvad der skal ske nu

Kommissionen har opstillet den samlede investering, den mener, Europa skal mobilisere :

Disse tal er ikke EU-budgetbevillinger – størstedelen skal komme fra privat kapital, med offentlige midler fra Horisont Europa, den kommende europæiske konkurrenceevnefond og nationale programmer som katalysatorer .

Næste skridt: Pakken går nu til forhandling i Europa-Parlamentet og Rådet for Den Europæiske Union. Eftersom Chips Act 2.0 er udformet som en forordning, der skal ophæve 2023-loven, kræver den godkendelse fra begge lovgivere . Branchegrupper presser allerede hårdt på: En koalition, der repræsenterer alle 27 medlemslande, har tidligere presset på for et skarpere fokus ud over det oprindelige mål på 20 procents markedsandel, og DIGITALEUROPE har opfordret til at samle EU-midler, nationale og private midler for at mobilisere 200 milliarder euro til halvlederinvesteringer inden 2035 .

Fouquets offentlige advarsel sikrer, at debatten om, hvem der har kontrollen over projektudvælgelsen – industrien eller Bruxelles – vil blive højlydt, i takt med at forhandlingerne skrider frem.

Hans kerneadvarsel var, at en direkte involvering fra Kommissionens side ville frembringe præcis det resultat, som pakken hævder at ville løse – nemlig langsommelig, bureaukratisk beslutningstagning. “Vi er nødt til at undgå risikoen for overkomplicering og bureaukrati, samtidig med at vi støtter os til ekspertise fra den private sektor,” skrev Fouquet .

Brancheorganisationen DIGITALEUROPE har slået lignende alarm og anbefaler, at godkendelsestiden for strategiske projekter skæres ned til under syv måneder, og at man forenkler de overordnede regulatoriske rammer for at minimere efterlevelsesomkostninger for chipvirksomheder .

Hvilken alternativ tilgang foreslog han?

Fouquets modforslag var ligetil: en industriledet, bottom-up-proces, hvor virksomheder selv foreslår projekter baseret på markedets efterspørgsel frem for politisk styring. Han roste Kommissionens egne efterspørgselsinitiativer – specifikt de nye “efterspørgselsacceleratorer”, der forbinder chipproducenter med købere gennem aftageraftaler – samt udnævnelsen af Jim Hagemann Snabe som særlig udsending for teknologisk suverænitet .

Dette synspunkt genlyder af tilbagemeldinger fra SEMI Europe og en bredere koalition af EU’s halvledervirksomheder, som har opfordret til et skift “fra en udbudsdrevet tilgang til en langsigtet strategi, der adresserer den faktiske markedsefterspørgsel” . En fælles industrierklæring fra marts 2026 gik endnu videre og opfordrede EU til at skabe en ramme, hvor “slutbrugerindustrier og halvlederdesignere/-producenter bilateralt eller multilateralt driver systemdesign” i stedet for at blive dirigeret fra Bruxelles .

Et helt år med reguleringskritik

Fouquets modstand den 5. juni er ikke en isoleret klage. Den er en fortsættelse af et mønster af kritik, han siden 2025 har rettet mod EU’s regulatorer:

• AI-loven (maj 2026): I et interview med Politico fangede Fouquet sin frustration klart: “Vi begyndte ikke at løbe, vi begyndte ikke engang at gå, og vi havde allerede alle forhindringerne foran os, så vi ikke kunne gå.” Han argumenterede for, at EU godkendte sit AI-regelsæt, før unionen overhovedet havde en meningsfuld AI-sektor .
• Overregulering jager virksomheder væk (maj 2026): Han advarede om, at EU’s restriktive regler er ude af trit med industriens behov og risikerer at få teknologivirksomheder til at forlade regionen .
• Forsinkelser med den oprindelige Chips Act (maj 2026): I et debatindlæg, han skrev sammen med seks andre europæiske tech-topchefer, lød det, at “mere end tre år efter ’Chips Act’, venter vi stadig på at se dens effekt” .

På tværs af alle disse interventioner forbliver Fouquets centrale argument det samme: Europas instinkt om at regulere først – hvad enten det gælder AI, halvledere eller teknologisk suverænitet – udhuler dets konkurrenceevne. Han ønsker, at Bruxelles skal være en muliggører af industriledet innovation, ikke dets dirigent.

Hvad indeholder pakken for europæisk teknologisk suverænitet?

Pakken, som Kommissionen foreslog den 3. juni 2026, har til formål at styrke EU’s position inden for halvledere, AI, cloud og open source gennem fire hovedkomponenter :

1. Chips Act 2.0: Opbygning af avanceret halvlederkapacitet, øget kobling mellem udbud og efterspørgsel, samt støtte til investeringer i stor skala. Den skal ophæve og erstatte den oprindelige Chips Act fra 2023.
2. Lov om udvikling af cloud og AI: Støtte til forskning og kommerciel implementering af cloud-kapacitet og kunstig intelligens.
3. Open Source-strategi: En syvårig plan til to milliarder euro for at fremme et europæisk open source-økosystem.
4. Køreplan for AI og energi: At afstemme væksten i AI-infrastruktur med bæredygtighedsmål for energi.

Chips Act 2.0 introducerer adskillige praktiske bestemmelser: tilladelse til strategiske projekter med en maksimal sagsbehandlingstid på 12 måneder, “Grand Challenges” for EU-kritiske chip-typer som AI-processorer, og et første EU-åbent støberi til sub-3nm-produktion med pilotproduktion forventet i perioden 2030-2033 .

Prisen, og hvad der skal ske nu

Kommissionen har opstillet den samlede investering, den mener, Europa skal mobilisere :

Disse tal er ikke EU-budgetbevillinger – størstedelen skal komme fra privat kapital, med offentlige midler fra Horisont Europa, den kommende europæiske konkurrenceevnefond og nationale programmer som katalysatorer .

Næste skridt: Pakken går nu til forhandling i Europa-Parlamentet og Rådet for Den Europæiske Union. Eftersom Chips Act 2.0 er udformet som en forordning, der skal ophæve 2023-loven, kræver den godkendelse fra begge lovgivere . Branchegrupper presser allerede hårdt på: En koalition, der repræsenterer alle 27 medlemslande, har tidligere presset på for et skarpere fokus ud over det oprindelige mål på 20 procents markedsandel, og DIGITALEUROPE har opfordret til at samle EU-midler, nationale og private midler for at mobilisere 200 milliarder euro til halvlederinvesteringer inden 2035 .

Fouquets offentlige advarsel sikrer, at debatten om, hvem der har kontrollen over projektudvælgelsen – industrien eller Bruxelles – vil blive højlydt, i takt med at forhandlingerne skrider frem.