Sådan sendte en geopolitisk konfrontation i Hormuz-strædet euroen ned og aktierne i rødt

Kæden: Hormuz → Olie → Inflationsfrygt → Risikoaversion

1. Fastlåste USA-Iran forhandlinger holdt Hormuz-strædet effektivt lukket.

På trods af Irans udmelding om, at en aftale med Oman om nye skibsruter var i sin 'slutfase' , nægtede Tehran gentagne gange direkte samtaler med USA og stillede yderligere betingelser, herunder kompensation for amerikanske 'overtrædelser' af Islamabad-memorandummet . Det diplomatiske dødvande efterlod strædet stort set lukket, og Iran ramte et andet UAE-skib så sent som 8. august . En amerikansk embedsmand havde fortalt Reuters, at en aftale mellem Iran og Oman var nær og snart kunne genåbne vandvejen, som før Irans blokade transporterede en femtedel af verdens olie og LNG-forsendelser , men gennembruddet kom aldrig.

2. Brent-olie steg til over 87 dollar per tønde.

Uden et diplomatisk gennembrud steg Brent-futures mere end 5% mandag den 10. august og holdt sig tæt på en uges højeste niveau tirsdag på 87,72 dollar . Tirsdag eftermiddag rørte Brent kortvarigt 90,19 dollar, før den faldt tilbage til omkring 88 dollar . Risikopræmien på udbudssiden som følge af Hormuz-lukningen var den direkte drivkraft – begge benchmarks steg, efterhånden som optimismen om et diplomatisk gennembrud mellem Washington og Tehran faldt til jorden .

3. Stigende oliepriser genoplivede inflationsfrygten forud for den amerikanske CPI-rapport.

Olierallyet – et dyk på 5% på en enkelt dag – sprøjtede frisk opside-risiko ind i inflationsudsigterne, netop som markederne ventede på juli-CPI-rapporten . Økonomer forventede en overordnet CPI på kun 0,1% måned over måned og en kerne-CPI på 0,2% med årlige rater på henholdsvis 3,4% og 2,5% . Oliehopet fik disse prognoser til at se potentielt for milde ud, hvilket truede med at forhindre Fed i at sænke renterne og dermed støttede den amerikanske dollar.

4. S&P 500 faldt, efterhånden som risikoappetitten svandt ind.

S&P 500 faldt 0,13% tirsdag til 7.747,87 og lukkede i 7.728,20, et fald på 0,32%, hvilket forlængede tilbagetrækningen fra rekordhøjderne . Nedgangen var drevet af to sammenhængende kræfter. For det første genoplivede oliechokket 'stagflation' angst: højere energiomkostninger fungerer som en skat på forbrugere og virksomheders marginer. For det andet gjorde den truende CPI-udskrivning handlende tilbageholdende med at holde risikable positioner, og analytikere bemærkede, at tilbagegangen var 'ekstremt lille' for en dag, hvor råolie steg 5%, og langsigtede renter steg 6 basispoint, hvilket antydede, at markedet stadig så energiprisstigningen som en midlertidig geopolitiske præmie . Megacap-teknologi og cloud-hyperscalere oplevede markant profitbogføring .

5. ECB-renteforhøjelsesodds forblev høje, men det hjalp ikke euroen tirsdag.

Markederne prisede 70–84% sandsynlighed for en ECB-renteforhøjelse den 10. september til 2,50%, understøttet af stærk BNP-vækst i eurozonen i andet kvartal (0,4% kvartal over kvartal) og en over-måls HICP på 2,9% . Normalt støtter ECB-høgeforyentninger euroen. Tirsdag var den dominerende drivkraft imidlertid USA-specifik: kombinationen af stigende olie, CPI-ventetiden og stigende Fed-forhøjelsesodds skubbede dollaren bredt opad, hvilket overvældede euroens ECB-støtte . Det 137,5 basispoint store politiske gab mellem ECB (2,25%) og Fed (3,625%) favoriserede stadig kraftigt dollaren .

Sammenfatning af kæden

Den fælles tråd er enkel: den mislykkede diplomati om Hormuz-strædet skubbede olieprisen kraftigt op, hvilket genoplivede inflationsbekymringer få timer før den vigtigste datapublikation i USA i måneden. Det drev et defensivt, dollar-positivt repositionering på tværs af aktier, valuta og renter, og euroen blev trukket med ned.