Derfor svingede oliepriserne voldsomt denne uge

Brent-futures faldt 4,08 dollar, svarende til 4,64 %, til 83,85 dollar pr. tønde, mens WTI faldt 4,01 dollar, eller 4,74 %, til 80,66 dollar .

Investorerne begyndte at indregne muligheden for, at forsyningerne gennem strædet kunne vende tilbage. Ruten står normalt for omkring en femtedel af verdens olie- og LNG-forsendelser – cirka 20 millioner tønder olie om dagen .

Midt på ugen: Forhandlingerne mister momentum

Den diplomatiske optimisme holdt ikke. En parlamentarisk komité i Iran begyndte at behandle et foreløbigt lovforslag, der vil forhindre amerikanske, israelske og andre såkaldt »fjendtlige« skibe i at sejle gennem Hormuzstrædet. Overtrædelser kan ifølge forslaget udløse bøder på op til 20 % af skibets lastværdi .

Lovforslaget bærer titlen »Strategisk indsats for sikkerheden og den bæredygtige udvikling af Hormuzstrædet og Den Persiske Golf«. Det er fortsat under ekspertbehandling, men signalerer, at Teheran ønsker kompensation for krigsskader, før strædet igen åbnes på bredere vilkår .

Samtidig kom en mulig midlertidig aftale mellem Iran og Oman under pres. Uenighed om gebyrer og bekymringer om amerikanske sanktioner gjorde det uklart, hvad der konkret skulle til for at få en aftale på plads .

Det fik markedet til at revurdere mandagens optimisme. Oliepriserne steg igen, fordi en hurtig og problemfri genåbning af den strategiske sejlrute virkede mindre sikker.

Fredag: Svage amerikanske jobtal giver støtte

De amerikanske jobtal for juli viste et tab på 23.000 arbejdspladser. Økonomerne havde ventet en fremgang på 85.000.

De svage tal mindskede forventningerne om en renteforhøjelse fra den amerikanske centralbank, Federal Reserve. Det svækkede samtidig udsigterne til en stærkere dollar og gav oliepriserne en vis støtte, fordi en lavere rente typisk kan understøtte den økonomiske aktivitet og efterspørgslen.

Jobrapporten kunne dog ikke opveje den bredere usikkerhed om forsyningerne fra Mellemøsten.

De regionale spændinger vokser

Usikkerheden begrænsede sig ikke til forhandlingerne om Hormuzstrædet. Saudi-Arabien forventede ifølge rapporter koordinerede angreb fra irakiske militser og houthibevægelsen i Yemen.

Saudi-Arabien, Pakistan og Tyrkiet underskrev desuden en fælles forsvarsaftale. Det peger på en bredere militær tilpasning i regionen og øger risikoen for, at konflikten kan sprede sig.

Hvorfor Hormuzstrædet betyder så meget for olieprisen

Hormuzstrædet er et af verdens vigtigste knudepunkter for energitransport. Omkring en femtedel af de globale olie- og LNG-forsendelser passerer normalt gennem den smalle sejlrute .

Derfor har markedet indregnet en ekstra risikopræmie, så længe der ikke er indgået en troværdig aftale, eller konflikten tydeligt er på vej mod en deeskalering.

Ugens bevægelser afspejler denne balance: Først blev olie solgt på håb om diplomatiske fremskridt. Derefter steg priserne igen, da forhindringerne i forhandlingerne og Irans hårdere lovgivningslinje blev tydelige. De svage amerikanske jobtal forhindrede samtidig et endnu større prisfald.

Resultatet var ugentlige tab på over 9 % for både Brent og WTI – men uden at den grundlæggende risiko for forsyningsforstyrrelser er forsvundet. Derfor kan oliepriserne fortsat svinge kraftigt, hvis der kommer nye meldinger fra Hormuz eller fra forhandlingerne mellem USA, Iran og Oman.