Hvorfor faldt asiatiske aktier, da rentefaldet i USA mistede momentum?

Asiatiske aktier åbnede bredt lavere fredag 21. august, efter at et kortvarigt rally i langfristede amerikanske statsobligationer mistede momentum. Investorerne så ikke længere USA's plan om at øge opkøbene af langfristet gæld som et fuldstændigt svar på stigende renter, vedvarende inflationsbekymringer og et stort amerikansk lånebehov. Udviklingen fulgte en ny svag handelsdag på Wall Street og fornyet pres på det amerikanske obligationsmarked.

Lettelsen efter obligationsopkøbene forsvandt

USA's finansministerium, Treasury, havde annonceret, at det fra september ville øge opkøbene af obligationer med løbetider på 10-30 år til mindst 4 mia. dollar pr. operation. Meldingen pressede i første omgang renterne ned og gav aktiemarkederne større appetit på risiko.

Men effekten viste sig skrøbelig. Opkøbene kan forbedre likviditeten og skabe ekstra efterspørgsel efter bestemte obligationer, men de fjerner ikke de grundlæggende kræfter, der påvirker de langfristede renter: statens lånebehov, udbuddet af nye obligationer og investorernes inflationsforventninger.

Da bekymringerne vendte tilbage, steg renten på den 30-årige amerikanske statsobligation med omkring seks basispoint til 5,248 %, mens den 10-årige rente kom over 4,70 %.

Det er vigtigt for aktier, fordi højere langfristede renter både gør finansiering dyrere for virksomheder og reducerer den værdi, investorer tillægger fremtidige indtjeninger. Presset rammer ofte vækstaktier hårdest, fordi en større del af deres værdi afhænger af overskud, der først ventes flere år ude i fremtiden.

Wall Street satte retningen for Asien

Amerikanske aktier faldt, da renterne på statsobligationer igen begyndte at stige. S&P 500 faldt 0,9 %, mens Nasdaq 100 gik 0,7 % tilbage og dermed forlængede sin tabsrække til fem handelsdage.

Det gav investorerne i Asien et negativt signal og styrkede opfattelsen af, at problemerne på obligationsmarkedet var mere omfattende end et midlertidigt likviditetsproblem.

Sammenhængen mellem obligationer og aktier er direkte: Renterne på amerikanske statsobligationer påvirker globale finansieringsomkostninger og aktiernes værdiansættelser. Når langfristede renter stiger, kræver investorerne typisk et højere afkast for at eje aktier, samtidig med at virksomhedernes kapital bliver dyrere. Det kan føre til gevinsthjemtagning og mindre risikovillighed på tværs af de asiatiske markeder.

Oliepriserne øgede inflationsfrygten

Stigende oliepriser bidrog også til den svagere stemning. Markedsrapporter pegede på, at dyrere råolie igen øgede bekymringen for inflation og obligationsrenter og dermed udlignede en del af den lettelse, som Treasury-meldingen havde skabt.

Højere energiudgifter kan brede sig til transport, produktion og husholdningernes omkostninger. For investorerne er risikoen, at et nyt prispres får centralbankerne til at holde renterne og obligationsrenterne høje i længere tid. Det begrænser den støtte, som forventninger om lavere renter normalt giver aktier.

Japan havde en ekstra indenlandsk modvind

Japan havde desuden sin egen grund til forsigtighed. Den landsdækkende kerneinflation steg til 1,8 % på årsbasis i juli fra 1,6 % i juni. Importomkostninger som følge af den svage yen samt energirelateret pres bidrog til stigningen. Tallene styrkede forventningerne om, at Bank of Japan kan overveje en renteforhøjelse på sit møde i september.

Det kan få betydning uden for Japan. Højere japanske renter kan gøre indenlandske obligationer mere attraktive for japanske investorer og dermed mindske efterspørgslen efter udenlandske obligationer. Sammen med centralbankens gradvise reduktion af obligationsopkøbene kan udsigten til en renteforhøjelse lægge yderligere pres på langfristede obligationer globalt.

Det kan dog ikke udledes af tallene, at Bank of Japan alene udløste faldet i de asiatiske aktier. Japans inflationsdata tilføjede snarere en lokal pengepolitisk risiko til en bredere global omprissætning, der allerede var drevet af amerikanske renter, oliepriser og finanspolitiske bekymringer.

Markedets centrale budskab

Den svagere åbning fredag afspejlede derfor en samlet revurdering snarere end én enkelt udløsende faktor. Investorerne vejede især fire forbundne risici:

• Amerikanske statsrenter: De langfristede renter steg igen trods meldingen om større obligationsopkøb.
• Statens lånebehov: Opkøb kan understøtte efterspørgslen, men fjerner ikke bekymringer om ny gældsudstedelse og finansiering.
• Inflation: Højere oliepriser øgede risikoen for, at prispresset vil vare ved.
• Centralbankernes politik: Japans højere kerneinflation øgede forventningerne om en mulig renteforhøjelse fra Bank of Japan.

Tilsammen skabte disse kræfter et mere risikofjendtligt klima i Asien. Treasury's indgreb kan dæmpe markedsuroen, men investorerne var fortsat skeptiske over for, om opkøbene kan vende de strukturelle forhold, der presser de langfristede renter op.