AkzoNobel-aktien i frit fald: Overtagelsesbud på 100 mia. kr. trukket tilbage

Derfor faldt buddet til jorden

Overtagelsessagaen begyndte og sluttede reelt på lidt over en uge. AkzoNobel oplyste offentligt den 27. maj, at selskabets bestyrelser havde afvist et formelt forslag fra Nippon Paint og Sherwin-Williams, som var modtaget den 29. april og blev afslået den 1. maj . Bestyrelsen vurderede, at buddet på 73 euro per aktie undervurderede virksomhedens værdi og manglede den nødvendige sikkerhed for, at handlen kunne gennemføres. Det gjaldt især i forhold til godkendelser fra konkurrencemyndigheder, og fordi forslaget ville splitte AkzoNobels forretninger op mellem de to bejlere .

Da nyheden om det uopfordrede bud først slap ud, sendte investorerne aktien op med så meget som 21 procent i håbet om en vellykket overtagelse eller en potentiel budkrig . Tilbuddet på 73 euro repræsenterede en præmie på 39 procent i forhold til den forrige lukkekurs på 52,52 euro .

I stedet for at udløse en budkrig, efterlod bestyrelsens hurtige afvisning bejlerne med meget lidt manøvrerum. Den 3. juni bekræftede Nippon Paint og Sherwin-Williams, at de indstillede deres bestræbelser med henvisning til AkzoNobels afvisning af at indgå i dialog . Aktien faldt til omkring 53,74 euro per aktie og udslettede dermed næsten hele den spekulative præmie .

Hvorfor bestyrelsen holder fast i Axalta-fusionen

Midt i overtagelsesdramaet vaklede AkzoNobels ledelse og bestyrelse aldrig i deres foretrukne strategi: en aktiebaseret fusion mellem ligeværdige parter med Axalta Coating Systems, oprindeligt annonceret i november 2025 . Selv efter at have modtaget kontantbuddet på 73 euro per aktie, genbekræftede bestyrelsen enstemmigt sin anbefaling af Axalta-aftalen .

Vilkårene for den transaktion er uændrede. Det fusionerede selskab får en anslået markedsværdi (enterprise value) på omkring 25 milliarder dollars med en forventet årlig omsætning på cirka 17 milliarder dollars og et justeret frit cash flow på 1,5 milliarder dollars . Fusionen forventes at skabe omkring 600 millioner dollars i årlige omkostningssynergier før skat, hvoraf 90 procent af besparelserne ventes opnået inden for tre år efter fusionens gennemførelse .

Ifølge aftalen vil Axalta-aktionærer modtage 0,6539 AkzoNobel-aktier for hver Axalta-aktie, de ejer . AkzoNobel-aktionærerne vil desuden modtage et særligt kontantudbytte på op til 2,5 milliarder euro fratrukket eventuelle ordinære udbytter betalt inden fusionens afslutning og vil komme til at eje cirka 55 procent af det nye selskab .

Tidsplanen har lange udsigter. Transaktionen skal godkendes af aktionærerne i begge selskaber, hvilket ventes i anden halvdel af 2026 i overensstemmelse med den tidligere udmeldte målsætning om begyndelsen af juli . En gennemførelse forventes i slutningen af 2026 eller begyndelsen af 2027, afhængigt af myndighedsgodkendelser og betingelsen om, at det fusionerede selskabs aktier skal noteres på New York Stock Exchange .

Hvad markedet siger

Aktiens kraftige kursfald fortæller en klar historie: Uden et konkurrerende kontantbud på bordet vender AkzoNobels kortsigtede værdi tilbage til niveauet før buddet. Markedet havde midlertidigt indregnet en kontantpræmie på 39 procent, som ikke længere eksisterer. Nu står investorerne tilbage og skal vurdere den langsigtede værdiskabelse, som Axalta-fusionen lover – en aftale, der fokuserer på stordrift, omkostningssynergier og en samlet portefølje inden for dekorationsmaling, industriel overfladebehandling og autolak .