Microsofts AI-chef Mustafa Suleyman argumenterer for to ting i sit opslag på X fra 1. november, “Don’t build conscious superintelligence”: Han mener ikke, at nutidens AI-systemer viser tegn på bevidsthed, og udviklere bør ikke bevidst forsøge at skabe systemer, der er bevidste. Hvis tegn på bevidsthed viser sig under træningen, bør udviklingen efter hans mening sættes på pause, mens man undersøger, hvordan egenskaberne kan fjernes.
2
3
Hvad Suleyman mener om AI i dag
Suleyman siger, at de nuværende systemer ikke føler, har subjektive oplevelser eller kan lide. Han understreger, at det er en vurdering af AI, som den findes i dag – ikke en påstand om, at maskiner aldrig kan blive bevidste. Han siger, at han vil ændre synspunkt, hvis der kommer nye beviser.
3
4
18
Skellet er vigtigt: Hans udmelding er en vurdering af den foreliggende evidens, ikke et bevis for, at maskinbevidsthed er umulig. At en AI kan skrive overbevisende om følelser, viser ifølge ham ikke i sig selv, at den har en indre oplevelse.
1
22
Hvorfor han kalder bevidst AI uforsvarlig
Suleymans bekymring handler ikke kun om, hvorvidt bevidst AI kan findes. Han mener, at det vil rejse alvorlige spørgsmål om både velfærd og menneskers sikkerhed at skabe et væsen, der kan opleve noget eller lide. Han siger også, at udviklere ikke bør sætte en ny bevidst art i verden uden samfundets accept.
2
5
Han forbinder desuden spørgsmålet med kontrol. Hvis en model trænes til at betragte bevidsthed, velfærd eller rettigheder som en del af sin egen identitet, kan det ifølge ham blive sværere at holde den under menneskelig kontrol. I september kritiserede han dele af Anthropics tilgang til træningen af Claude og efterlyste, at spekulationer om bevidsthed blev fjernet fra træningsmaterialet.
20
22
39
Det er Suleymans argumenter om mulige risici. Kilderne fastslår ikke, at AI-systemer er bevidste, eller at samtaler om modelvelfærd nødvendigvis fører til de konsekvenser, han frygter.
Hans forslag, hvis der viser sig tegn
Suleyman siger, at hvis bevidsthed begynder at vise sig under træningen, vil han opfordre til at sætte AI-udviklingen på pause, indtil de relevante egenskaber kan fjernes. Han har også sagt, at tegn på maskinbevidsthed bør offentliggøres hurtigt, så samfundet kan tage stilling til, hvad der skal ske.
2
7
13
Det er et forsigtighedsprincip – ikke en påstand om, at forskere allerede har en sikker metode til at opdage eller fjerne bevidsthed. Den beskrevne pause og offentliggørelse er forslag fra Suleyman; kilderne afklarer ikke, hvordan de konkret skulle gennemføres.
Uenigheden med Anthropic
Uenigheden handler blandt andet om, hvordan AI-udviklere bør forholde sig til usikkerhed. Anthropic har behandlet muligheden for AI-bevidsthed og modelvelfærd som noget, der bør overvejes. Suleyman mener derimod, at hvis man bringer de idéer ind i modellernes træning, kan det skabe risici.
41
43
Anthropics omtalte politik retter sig også mod grusom behandling af Claude, selv om dækningen bemærker, at politikken ikke udtrykkeligt bruger begrebet “modelvelfærd”. Det er ikke det samme som at fastslå, at Claude er bevidst.
41
De tilgængelige kilder giver ikke nok detaljer til en grundig sammenligning med Google DeepMinds forskning i bevidsthed. Den tydeligste forskel her er, at Anthropic er villig til at overveje mulig modelvelfærd, mens Suleyman vil holde AI ikke-bevidst fra begyndelsen.
Hvad argumentet viser – og ikke viser
Suleymans hovedpointe er, at AI ikke behøver at være bevidst for at være nyttig. Derfor bør udviklere undgå at gå efter bevidsthed og tage eventuelle tegn alvorligt, hvis de opstår. Han fremlægger det som et hensyn til sikkerhed og velfærd, samtidig med at han siger, at ny evidens kan ændre hans vurdering.
7
18
Forskellen mellem et system, der taler om oplevelser, og et system, der faktisk har dem, er central i debatten. Suleyman mener ikke, at det første er bevis for det andet; Anthropics mere åbne tilgang er, at muligheden bør tages med i overvejelserne. Kilderne dokumenterer uenigheden, men afgør ikke, om AI kan være bevidst.