Det afgørende ved Nuris næste flyvning er ikke blot antallet af satellitter. Sydkorea vil forsøge at frigive fem jordobservationssatellitter enkeltvis fra samme raket, så de senere kan indgå i en satellitkonstellation – et system, hvor flere satellitter arbejder sammen. Missionen er endnu kun planlagt: Hverken en vellykket frigivelse eller en fungerende konstellation kan tages for givet.
3
12
Hvornår sker opsendelsen?
Sydkoreas rumfartsmyndighed, KASA, har planlagt Nuris femte opsendelse til 7. oktober 2026 fra affyringsrampe 2 på Naro Space Center i Goheung. Opsendelsesvinduet er kl. 12.23–13.23 sydkoreansk tid, og 8.–14. oktober er reserveret, hvis opsendelsen må udskydes.
2
14
Hvad skal de 15 satellitter bruges til?
Hovedlasten er Neonsat nr. 2–6: fem jordobservationssatellitter på hver under 100 kilo. De er udviklet af satellitforskningscentret ved det sydkoreanske universitet KAIST, med Satrec Initiative angivet som udviklingspartner. Deres optiske kameraer skal levere billeder til blandt andet national sikkerhed og håndtering af naturkatastrofer som skovbrande og oversvømmelser. Når satellitterne arbejder sammen, er målet at kunne observere de samme områder hyppigere, end én satellit ville kunne.
9
19
10
13
De øvrige ti satellitter er CubeSats – små satellitter fra sydkoreanske universiteter, forskningsinstitutioner og virksomheder. Blandt de beskrevne opgaver er observation af ionosfæren og havstrømme samt afprøvning af sydkoreanskudviklede komponenter i rummet. Virksomheden Space&Bean vil med SD001 teste både en CubeSat og et udsendelsesrør, der skal dæmpe vibrationer. De tilgængelige kilder giver ikke en fuldstændig, sikker oversigt over udviklere og opgaver for alle ti CubeSats.
19
22
21
Hvorfor er frigivelsen en teknisk prøve?
Neonsat nr. 2 ventes frigivet cirka 13 minutter og 30 sekunder efter opsendelsen. De fire andre skal følge én ad gangen med 35–40 sekunders mellemrum og i forskellige retninger. Raketten skal derfor styre sin orientering og satellitternes frigivelsesretning præcist for at mindske risikoen for, at de kommer i vejen for hinanden.
1
2
6
En ny separationsmekanisme med lav stødpåvirkning skal begrænse belastningen på satellitterne, når de frigives. Lastsektionen har desuden en ESPA-adapterring (Evolved Secondary Payload Adapter), som gør det muligt at montere og frigive flere CubeSats.
6
8 Men selv hvis alle satellitter adskilles som planlagt, mangler de stadig at nå egnede baner og begynde at fungere sammen. Ifølge omtalen kan det tage to til tre måneder at danne konstellationen.
9
Hvad bygger missionen videre på?
Nuris første flyvning 21. oktober 2021 nåede den planlagte højde, men fik ikke sin attrapsatellit i kredsløb. Flyvningen 21. juni 2022 lykkedes; derefter fulgte opsendelser 25. maj 2023 og 27. november 2025.
28
33 Ved den fjerde flyvning blev én hovedsatellit og 12 mindre satellitter frigivet. Nu stiger antallet fra 13 til 15, men den væsentligste forskel er forsøget på at udsende fem hovedsatellitter, der skal arbejde sammen, frem for én.
31
3
Virksomheden Hanwha Aerospace blev udpeget som systemintegrator i 2022 og har sammen med Sydkoreas rumforskningsinstitut, KARI, medvirket ved den tredje og fjerde flyvning. Den fjerde opsendelse blev allerede beskrevet som privatledet, med Hanwha ansvarlig for forberedelsen af raketten. Den femte mission viderefører altså en eksisterende rolle snarere end at indlede den.
29
35 Lykkes missionen, vil den give erfaring med at opsende satellitter til en sydkoreansk jordobservationskonstellation og endnu en flyvemulighed for mindre satellitudviklere. Den vil ikke i sig selv bevise, at konstellationen er fuldt operationel, eller at Hanwha har eneret over opsendelserne.
3
19
29