Sociale medier og aldersgrænser i 2026: Hvad Frankrig, UAE, Japan og Italien ændrer for brands

Loven indføres i to trin:

• Nye konti blokeres: Børn under 15 år må ikke oprette nye konti fra september 2026 .
• Eksisterende konti lukkes: Konti, der allerede tilhører under-15-årige, skal lukkes fra januar 2027 .
• Alderskontrol for alle: Sociale platforme, der opererer i Frankrig, skal indføre alderskontrol for alle brugere .
• Mobiltelefoner i gymnasier forbydes: Loven udvider samtidig et eksisterende forbud mod mobiltelefoner i grundskolen og på mellemtrinnet til også at omfatte gymnasier .

Tiltaget var en mærkesag for præsident Emmanuel Macron, som ønskede, at reglerne skulle gælde fra begyndelsen af skoleåret i september . Den franske forfatningskontrol kan dog påvirke den endelige tidsplan .

UAE: Minimumsalder på 15 år for personlige konti

De Forenede Arabiske Emirater fastsatte med Cabinet Resolution No. 106 of 2026, udstedt den 17. juni 2026, 15 år som minimumsalder for at oprette eller drive en personlig konto på sociale medier. Det er den første regulering af denne type fra et arabisk land .

Reglerne indebærer blandt andet:

• Intet personligt kontoforbrug under 15 år: Børn under 15 må ikke oprette, bruge eller drive personlige sociale mediekonti. Forældres samtykke kan ikke tilsidesætte forbuddet .
• Begrænset adgang til funktioner: Under-15-årige må heller ikke poste, kommentere, dele indhold eller deltage i offentlige grupper og åbne kanaler .
• Skærpede krav for 15- og 16-årige: Unge på 15 og 16 år kan fortsat bruge platformene, men underlagt stærkere sikkerhedsindstillinger, forældreværktøjer og begrænsninger på visse risikofyldte funktioner .
• Obligatorisk identitetskontrol: Platformene skal anvende AI-baseret identitetskontrol og systemer, der kan kobles til officielle identitetsdokumenter .
• 12 måneder til at efterleve reglerne: Platformene får 12 måneder til at identificere og fjerne konti, der tilhører under-15-årige. Manglende efterlevelse kan føre til, at platformen blokeres helt i UAE .
• Forældrestyrede konti er fortsat mulige: Børn under 15 kan stadig optræde på konti, der ejes og administreres fuldt ud af en forælder eller værge. Det betyder blandt andet, at unge indholdsskabere kan fortsætte via sådanne konti .

Reglerne gælder for sociale platforme, der opererer i UAE eller retter sig mod brugere i landet, uanset hvor platformens ejer eller operatør er etableret . De skal efter planen træde fuldt i kraft i juni 2027 .

Japan: Sanktioner og strengere alderskontrol er på tegnebrættet

Japan har valgt en mindre kategorisk tilgang end Frankrig og UAE. Et rådgivende udvalg under Japans agentur for børn og familier anbefalede den 30. juli 2026, at man overvejer sanktioner mod sociale platforme, hvis deres foranstaltninger til beskyttelse af børn vurderes som utilstrækkelige .

De foreslåede tiltag omfatter:

• Risikovurderinger: Platformene skal på forhånd vurdere risici for børn, eksempelvis seksuelle overgreb, svindel og mentale helbredsproblemer, og offentliggøre resultaterne .
• Stærkere alderskontrol: Der overvejes mere pålidelige kontrolsystemer, muligvis baseret på Japans nationale My Number Card .
• Løbende sikkerhedsrapporter: Platformene skal regelmæssigt opdatere oplysninger om deres sikkerhedsforanstaltninger, som også skal kunne vurderes af en ekstern instans .
• Intet generelt aldersforbud: En arbejdsgruppe under Japans indenrigs- og kommunikationsministerium har afvist at anbefale et generelt forbud baseret på alder og kaldt en sådan løsning ”ikke ønskværdig” .

Det rådgivende udvalg vil efter planen færdiggøre sin rapport inden udgangen af 2026. Eventuelle lovændringer kan blive behandlet under parlamentets ordinære samling i 2027 .

Japans nuværende lov fra 2009 om et sikrere internetmiljø for unge pålægger primært platformene at gøre deres ”bedste indsats” for at beskytte mindreårige. De nye forslag vil derfor kunne udgøre en væsentlig skærpelse .

Italien: Fokus på algoritmer og digital afhængighed

Italien angriber problemet fra to sider: gennem lovgivning om platformenes design og gennem rådgivning og støtte til unge.

Lovforslag mod afhængighed

I april 2026 fremsatte italienske senatorer et lovforslag, der vil gøre sociale platforme mere ansvarlige for den måde, deres indhold distribueres på. Forslaget, som støttes af oppositionspartiet Partito Democratico, lægger blandt andet op til at:

• stoppe standardiseret brugerprofilering,
• øge gennemsigtigheden om, hvordan algoritmer udvælger og viser indhold, og
• gøre platformene ansvarlige for arkitekturen i deres distributionssystemer .

Forslaget retter sig især mod funktioner som uendeligt scroll og algoritmisk forstærkning af indhold – mekanismer, der ifølge lovforslagets baggrund kan bidrage til afhængighed .

Første center for digital afhængighed

I Firenze blev projektet ”Discover – Fuori dal Guscio” etableret den 23. juli 2026 som Italiens første specialiserede center med fokus på forebyggelse af digital afhængighed blandt unge .

Initiativet er et samarbejde mellem den regionale sundhedsmyndighed ASL Toscana Centro, Firenze Kommune og kooperativet Retesviluppo . Tilgangen handler om undervisning, støtte og lokale fællesskaber, så børn og unge kan få et sundere forhold til teknologi – frem for primært at begrænse adgangen gennem forbud .

EU og Storbritannien arbejder også på begrænsninger

Både Storbritannien og EU udvikler aldersbaserede begrænsninger for mindreåriges adgang til sociale medier, men ingen af parterne havde vedtaget en endelig lovgivning på området i juli 2026 .

EU's Digital Services Act kræver allerede, at platforme vurderer og begrænser systemiske risici for mindreårige. En særskilt europæisk ramme for aldersbegrænsninger er dog fortsat under udvikling.

Hvad betyder udviklingen for brands?

1. Alderskontrol bliver en grundforudsætning

Frankrig, UAE og muligvis Japan kræver eller overvejer robuste alderskontroller, der kan baseres på offentlige ID-systemer, AI-baseret identitetskontrol eller nationale identitetskort .

Brands kan derfor ikke længere regne med selvangivne aldre eller platformenes hidtidige tillidsbaserede systemer, når kampagner skal målrettes unge.

2. 15 år bliver en praktisk global skillelinje

Frankrig og UAE har begge valgt 15 år som minimumsalder. De føjer sig dermed til Australiens forbud mod sociale medier for under-16-årige fra december 2024 .

For brands betyder det, at målretning mod børn under 15 år på egne sociale mediekonti ikke længere kan bruges som en standardstrategi på disse markeder.

3. Direkte målretning mod under-15-årige skal erstattes

Når hele aldersgrupper fjernes fra sociale platforme, må brands i højere grad overveje:

• Forældre som gatekeepere: Kommunikation via forældrestyrede konti og familieinfluencere.
• Skolebaserede kanaler: Undervisnings- og oplysningsforløb med de nødvendige tilladelser.
• Aldersbegrænsede digitale miljøer: Gamingplatforme, beskedtjenester og digitale oplevelser med stærkere forældrekontrol.

Det handler ikke blot om at flytte budgettet fra én platform til en anden. Kampagner skal også dokumentere, hvem der faktisk kan se indholdet, og hvordan samtykke og alderskontrol håndteres.

4. Algoritmeansvar ændrer anbefalingsbaseret annoncering

Italiens lovforslag retter sig mod den måde, anbefalingssystemer skubber indhold mod unge på. Det kan få betydning for influencer marketing, automatiserede annonceplaceringer og andre kampagner, der er afhængige af algoritmisk distribution .

I praksis kan brands blive nødt til at forstå mere end blot målgruppeindstillingerne. Platformens anbefalingslogik og dens sikkerhedsdesign kan også blive relevante dele af compliance-arbejdet.

5. Truslen om platformblokering skærper tidsplanen

UAE's 12-måneders frist – kombineret med muligheden for total blokering – giver platforme og brands en konkret tidsramme for at gennemgå brugerbaser, alderskontrol og kampagneopsætning .

Hvad er endnu ikke bekræftet?

Det oprindelige spørgsmål henviste til et anslået årligt europæisk forbrug på 35,5 mia. euro til annoncering på sociale medier samt en forventet nedgang på 1,3 mia. pund i britiske digitale annonceudgifter. Disse tal kunne ikke verificeres uafhængigt i det tilgængelige kildemateriale. De bør derfor ikke behandles som dokumenterede markedsdata uden en tydelig kilde og metode.

Tidsplanerne er også foreløbige i visse tilfælde. Frankrigs implementering kan blive påvirket af forfatningskontrollen, mens Japans mulige regler fortsat er på forslagsstadiet og kan ændres i forbindelse med den lovgivende proces . Brands bør derfor følge officielle meddelelser fra de relevante myndigheder, før de fastlægger permanente kampagne- eller produktstrategier.