JAXA’s MMX-mission: Opsendelse i 2026 og prøver fra Phobos i 2031

JAXA’s Martian Moons eXploration (MMX) er planlagt til at gøre noget, ingen mission har gjort før: undersøge begge Mars’ måner, lande på Phobos, indsamle materiale fra overfladen og bringe prøven tilbage til Jorden. Missionen skal samtidig afprøve teknologier, der kan få betydning for fremtidig udforskning af Mars-systemet. 1821

Hvornår og hvor skal MMX opsendes?

JAXA har planlagt opsendelsen af MMX med H3-raketflyvning nummer 10 (H3 F10) den 20. oktober 2026 kl. 04.41.03 japansk standardtid. Opsendelsen skal ske fra Yoshinobu Launch Complex ved Tanegashima Space Center i Japan. 2

Hvis opsendelsen ikke kan gennemføres på den planlagte dato, har JAXA reserveret perioden 21. oktober til 7. november 2026. Opsendelsestidspunktet vil i så fald blive fastsat særskilt for hver dag, så tidspunktet 04.41.03 gælder den planlagte hoveddato – ikke nødvendigvis alle reservedagene. 25

Hvad skal MMX gøre?

MMX kombinerer tre funktioner: et rumfartøj, der skal operere i Mars-systemet, en platform til tætte observationer og overfladeoperationer ved Phobos samt en forseglet kapsel, der skal bringe prøven hjem til Jorden.

Missionens videnskabelige mål er at:

• fastslå, hvordan Phobos og Deimos blev dannet;
• undersøge månernes geologi, sammensætning, indre struktur og overflademiljø;
• studere samspillet mellem månerne, Mars og det omgivende miljø; og
• bringe materiale fra Phobos til Jorden, så det kan analyseres i laboratorier. 172440

Rumfartøjet medbringer 11 videnskabelige instrumenter. Nogle målinger foretages på afstand, mens en hjembragt prøve gør det muligt at undersøge mineraler, grundstoffer, isotoper og alder med en præcision, som fjernmålinger alene ikke kan levere. 2942

Et internationalt projekt med JAXA i spidsen

MMX ledes af den japanske rumfartsorganisation JAXA i samarbejde med NASA, CNES, DLR og ESA. Partnerne bidrager blandt andet med instrumenter, kommunikation, jordbaseret støtte og udstyr til prøvetagning. 183435

Missionen medbringer også den lille rover IDEFIX, som er udviklet i fællesskab af Frankrigs CNES og Tysklands DLR. Planen er, at IDEFIX skal nå Phobos’ overflade før hovedrumfartøjet og undersøge månens løse overflademateriale – regolit – samt dens fysiske egenskaber.

Disse målinger skal både give videnskabelig og kalibreringsmæssig viden og mindske risikoen ved MMX’s senere landing og prøvetagning. 2937

MMX’s rejse fra Jorden til Mars-systemet og hjem igen

Den nuværende missionsplan strækker sig over cirka fem år:

1. 2026: MMX opsendes fra Tanegashima med H3 F10.
2. Omkring ét år senere: Rumfartøjet når frem til Mars’ nærhed og træder ind i Mars-systemet. Ankomsten er planlagt til det japanske finansår 2027. 2124
3. Omkring tre år i Mars-systemet: MMX gennemfører fjernmålinger, baneoperationer og rekognoscering, udvælger et landingssted på Phobos, udsætter IDEFIX og forsøger at lande og indsamle prøver. 2031
4. Efter udforskning og prøvetagning: Rumfartøjet forlader Mars-systemet og begynder hjemrejsen.
5. Finansåret 2031: JAXA’s nuværende mål er, at prøvekapslen vender tilbage til Jorden med materiale fra Phobos. 2130

Tidsplanen er en plan – ikke en garanti. Opsendelse, udvikling og operationer kan føre til ændringer undervejs.

Sådan skal prøven indsamles på Phobos

MMX skal efter planen gennemføre op til to landinger på forskellige steder på Phobos. Til prøvetagningen anvendes to uafhængige systemer: et kerneboringssystem og et pneumatisk system. Målet er at indsamle mere end 10 gram regolit. 3639

Flere prøvetagningssteder kan give et mere repræsentativt videnskabeligt resultat, mens de to forskellige systemer også giver en form for operationel redundans.

Phobos er en lille, uregelmæssig klode med meget lav tyngdekraft. Derfor er det vigtigt at vide, hvordan det løse overflademateriale reagerer, når et rumfartøj nærmer sig, lander og forsøger at samle prøver op. IDEFIX’ forudgående undersøgelser skal hjælpe kontrolholdet med netop den vurdering. 29

Hvad skal MMX observere på Phobos og Deimos?

Phobos er missionens primære mål og den eneste af de to måner, hvor der er planlagt landing og prøvetagning. MMX skal undersøge dens topografi, sammensætning, tyngdefelt, indre struktur og overflademiljø. Observationerne skal også bruges til at finde et område, der både er videnskabeligt interessant og sikkert at lande i. 2426

Deimos skal også observeres, men uden den planlagte landing. Missionsprofilen omfatter fjernmålinger og tætte passager ved begge måner. Efter arbejdet ved Phobos skal MMX gennemføre yderligere observationer af Deimos, før rumfartøjet forlader Mars-systemet. 172431

Det store mysterium: Hvor kommer Mars’ måner fra?

Phobos og Deimos kan fortælle noget vigtigt om Mars’ tidlige historie og om Solsystemets udvikling. Den ene hovedforklaring er, at månerne er primitive asteroider, som Mars har indfanget med sin tyngdekraft. Den anden er, at de blev dannet af materiale, der blev slynget ud i kredsløb efter et gigantisk nedslag på Mars. 4041

En prøve fra Phobos kan hjælpe forskerne med at skelne mellem de to scenarier. I laboratorier kan de sammenligne mineraler, den overordnede kemiske sammensætning, isotopiske kendetegn og radiometriske aldre med kendt asteroidemateriale og med modeller for materiale fra Mars. Det kan afklare månernes oprindelse, forbedre forståelsen af Mars’ tidlige udvikling og give ny viden om de klippeplaneters dannelse. 4142

Prøven skal dog ikke stå alene. MMX’s observationer af begge måner, deres overflader og deres forhold til Mars vil give den geologiske sammenhæng, der er nødvendig for at fortolke, hvad prøvematerialet faktisk repræsenterer.

Hvornår og hvor kommer prøverne tilbage til Jorden?

JAXA’s nuværende mål er, at MMX’s prøvekapsel vender tilbage til Jorden i finansåret 2031. Det officielle materiale, der ligger til grund for planen, angiver returtiden, men fastslår ikke et endeligt sted på Jorden, hvor kapslen skal lande eller genfindes. Et mere præcist landingssted bør derfor betragtes som foreløbigt, indtil JAXA bekræfter det. 2130

Hvorfor er MMX vigtig for fremtidig Mars-udforskning?

MMX bygger videre på de prøvetagningsteknologier, JAXA udviklede til Hayabusa2, men skal anvende dem i det langt mere krævende Mars-miljø. Missionen skal blandt andet afprøve autonom navigation nær et lille himmellegeme, operationer i meget lav tyngdekraft, overflademobilitet, præcisionslanding, prøvetagning, forsegling og genindtræden i Jordens atmosfære. 2026

JAXA ser også MMX som et skridt mod at forstå, om Mars’ måner kan være nyttige for fremtidige missioner eller indgå som mulige støttepunkter i en bredere udforskning af Mars-systemet. Det umiddelbare mål er videnskabeligt: at bringe materiale fra Phobos hjem. Men de teknologiske erfaringer kan få betydning for senere robotmissioner og bemandede missioner til Mars’ måner og Mars selv. 2026