Udviklingen afspejler en blanding af geopolitisk usikkerhed, afdæmpet kundernes forbrug og stigende inputomkostninger. De højere omkostninger hænger blandt andet sammen med konfliktens effekt på energipriserne .

Hormuzstrædet er chokpunktet for forsyningskæderne

Den vigtigste kanal fra konflikten til verdensøkonomien er Hormuzstrædet. Omkring 20 procent af verdens olieudbud passerer normalt gennem det strategisk vigtige stræde .

Mere end ti uger efter forstyrrelsen lå antallet af daglige skibspassager fortsat over 95 procent under niveauet før konflikten, mens mere end 1.550 kommercielle skibe var strandet . IMF har derfor beskrevet udviklingen som et chok, der “begyndte som et regionalt, men snart blev et globalt” .

Skibsfarten er blevet omlagt, og rederier har suspenderet bookinger til Den Persiske Golf. Det betyder længere transittider, højere forsikringspræmier og dyrere transport – forhold, der hurtigt slår igennem på virksomheders produktions- og salgsomkostninger .

Golfstaternes PMI-tal svækkes

PwC’s Middle East Economy Watch konkluderede, at PMI-målingerne for marts og april viste svagere aktivitet i ikke-oliesektoren i alle fire GCC-økonomier, som dækkes af S&P Global, om end i forskelligt omfang . GCC er sammenslutningen af Golfens Samarbejdsråd og omfatter blandt andre Saudi-Arabien, De Forenede Arabiske Emirater, Kuwait og Qatar.

Saudi-Arabien oplevede det mest markante omslag. Landets ikke-olie-PMI faldt fra 56,1 i februar til 48,8 i marts – første gang i over fem år, at sektoren viste tilbagegang . Samtidig faldt BNP 1,5 procent fra fjerde kvartal 2025 til første kvartal 2026, især fordi olieaktiviteten faldt 7,2 procent . PMI-tallet steg igen over 50 i april, men marts-målingen viste, hvor sårbare ikke-oliesektorerne er over for et udbudsdrevet chok .

De Forenede Arabiske Emirater klarede sig bedre end nabolandene, men blev også ramt. PMI-tallet faldt til 52,9 i marts, det laveste niveau i næsten tre år, og forblev i vækstområdet i april og maj – dog med tydelig modvind .

Kuwait blev ramt hårdt og hurtigt. PMI faldt fra 54,5 i februar til 46,3 i marts, hvilket var første gang i 19 måneder, at sektoren gik tilbage. Tallet forblev på 46,3 i april og viste dermed en fastlåst nedtur, før der kom tegn på en vis bedring i maj .

Qatar viste ligeledes fortsat tilbagegang i april . Verdensbanken forventer, at BNP i 2026 vil falde 6,4 procent i Kuwait og 5,7 procent i Qatar, blandt andet fordi landene er stærkt afhængige af kulbrinteeksport gennem Hormuzstrædet .

Egyptens nedtur fortsætter

Egypten er en stor importør af energi og er derfor særligt udsat, når brændstof- og råvarepriserne stiger. Landets ikke-olieøkonomi har ligget i tilbagegang gennem hele konfliktperioden.

• Marts: PMI faldt til 48,0, det laveste niveau i næsten to år. Højere inputomkostninger og svagere efterspørgsel pressede virksomhederne, mens inflationen i inputpriser steg til det højeste niveau i 18 måneder. Udviklingen blev knyttet til dyrere brændstof og en stærkere amerikansk dollar .
• April: Nedturen blev dybere, og PMI faldt til 46,6. Det var tredje måned i træk med tilbagegang .
• Maj: PMI steg en smule til 47,1, men lå fortsat klart under 50-grænsen .

Den lille forbedring i maj ændrer derfor ikke det overordnede billede: virksomhederne oplever fortsat lavere aktivitet og pres på omkostningerne.

Eksperter advarer om et globalt udbudschok

De internationale institutioner beskriver ikke længere konflikten som et isoleret regionalt problem. Energipriser, transport, gødning, fødevarer, turisme og andre forsyningskæder påvirkes samtidig.

• IMF, april 2026: Væksten i MENAP-regionen – Mellemøsten, Nordafrika, Afghanistan og Pakistan – ventes nu at blive 1,4 procent i 2026. Det er en nedjustering på 2,3 procentpoint i forhold til IMF’s prognose fra oktober 2025. Brent-olieprisen er samtidig steget til over 100 dollar pr. tønde .
• Verdensbanken, april 2026: Lukningen af Hormuzstrædet og ødelæggelser af energi- og infrastruktur har “forstyrret markeder, øget den finansielle volatilitet og svækket vækstudsigterne for 2026”. Banken forventer en regional vækst på blot 1,8 procent i 2026, når Iran holdes uden for opgørelsen .
• IEA, IMF og Verdensbanken: En ny koordinationsgruppe har advaret om en af de største energiforsyningsmangler, der er registreret, med afsmittende effekter på olie, gas, gødning, fødevarer, turisme og de bredere forsyningskæder .
• FN, rapport fra maj 2026: Konflikten har “stoppet den globale desinflationstendens”. I udviklingsøkonomier ventes inflationen at stige fra 4,2 procent til 5,2 procent, efterhånden som højere energi-, transport- og importpriser slår igennem .
• ING, april 2026: Eurozonens samlede PMI faldt fra 51,9 i februar til 50,5 i marts – det laveste niveau i ti måneder. Analysen konkluderede, at krigen har fjernet håbet om en kortsigtet vækstacceleration, mens virksomhederne rapporterede markant højere inputomkostninger og svækkede økonomiske udsigter .

Fra et regionalt chok til global økonomisk usikkerhed

PMI-tallene tegner et samlet billede af en økonomisk bølge, der breder sig fra et maritimt flaskehalsområde. Først rammes energi og skibsfart. Derefter følger højere omkostninger, forsinkede leverancer og mere tilbageholdende kunder.

I Frankrig ses chokket især i servicesektoren. I Golfen bliver afhængigheden af energi- og transportinfrastruktur tydelig. I Egypten og Kuwait bliver konsekvensen lavere aktivitet og stigende priser. Og i eurozonen som helhed er den tidligere fremgang blevet afløst af stagnation og voksende usikkerhed.

PMI-dataene viser dermed, at konflikten ikke kun påvirker råvaremarkederne. Den ændrer også virksomhedernes hverdag – fra fabriksgulve og servicevirksomheder til offentlige budgetter verden over.

Udviklingen afspejler en blanding af geopolitisk usikkerhed, afdæmpet kundernes forbrug og stigende inputomkostninger. De højere omkostninger hænger blandt andet sammen med konfliktens effekt på energipriserne .

Hormuzstrædet er chokpunktet for forsyningskæderne

Den vigtigste kanal fra konflikten til verdensøkonomien er Hormuzstrædet. Omkring 20 procent af verdens olieudbud passerer normalt gennem det strategisk vigtige stræde .

Mere end ti uger efter forstyrrelsen lå antallet af daglige skibspassager fortsat over 95 procent under niveauet før konflikten, mens mere end 1.550 kommercielle skibe var strandet . IMF har derfor beskrevet udviklingen som et chok, der “begyndte som et regionalt, men snart blev et globalt” .

Skibsfarten er blevet omlagt, og rederier har suspenderet bookinger til Den Persiske Golf. Det betyder længere transittider, højere forsikringspræmier og dyrere transport – forhold, der hurtigt slår igennem på virksomheders produktions- og salgsomkostninger .

Golfstaternes PMI-tal svækkes

PwC’s Middle East Economy Watch konkluderede, at PMI-målingerne for marts og april viste svagere aktivitet i ikke-oliesektoren i alle fire GCC-økonomier, som dækkes af S&P Global, om end i forskelligt omfang . GCC er sammenslutningen af Golfens Samarbejdsråd og omfatter blandt andre Saudi-Arabien, De Forenede Arabiske Emirater, Kuwait og Qatar.

Saudi-Arabien oplevede det mest markante omslag. Landets ikke-olie-PMI faldt fra 56,1 i februar til 48,8 i marts – første gang i over fem år, at sektoren viste tilbagegang . Samtidig faldt BNP 1,5 procent fra fjerde kvartal 2025 til første kvartal 2026, især fordi olieaktiviteten faldt 7,2 procent . PMI-tallet steg igen over 50 i april, men marts-målingen viste, hvor sårbare ikke-oliesektorerne er over for et udbudsdrevet chok .

De Forenede Arabiske Emirater klarede sig bedre end nabolandene, men blev også ramt. PMI-tallet faldt til 52,9 i marts, det laveste niveau i næsten tre år, og forblev i vækstområdet i april og maj – dog med tydelig modvind .

Kuwait blev ramt hårdt og hurtigt. PMI faldt fra 54,5 i februar til 46,3 i marts, hvilket var første gang i 19 måneder, at sektoren gik tilbage. Tallet forblev på 46,3 i april og viste dermed en fastlåst nedtur, før der kom tegn på en vis bedring i maj .

Qatar viste ligeledes fortsat tilbagegang i april . Verdensbanken forventer, at BNP i 2026 vil falde 6,4 procent i Kuwait og 5,7 procent i Qatar, blandt andet fordi landene er stærkt afhængige af kulbrinteeksport gennem Hormuzstrædet .

Egyptens nedtur fortsætter

Egypten er en stor importør af energi og er derfor særligt udsat, når brændstof- og råvarepriserne stiger. Landets ikke-olieøkonomi har ligget i tilbagegang gennem hele konfliktperioden.

• Marts: PMI faldt til 48,0, det laveste niveau i næsten to år. Højere inputomkostninger og svagere efterspørgsel pressede virksomhederne, mens inflationen i inputpriser steg til det højeste niveau i 18 måneder. Udviklingen blev knyttet til dyrere brændstof og en stærkere amerikansk dollar .
• April: Nedturen blev dybere, og PMI faldt til 46,6. Det var tredje måned i træk med tilbagegang .
• Maj: PMI steg en smule til 47,1, men lå fortsat klart under 50-grænsen .

Den lille forbedring i maj ændrer derfor ikke det overordnede billede: virksomhederne oplever fortsat lavere aktivitet og pres på omkostningerne.

Eksperter advarer om et globalt udbudschok

De internationale institutioner beskriver ikke længere konflikten som et isoleret regionalt problem. Energipriser, transport, gødning, fødevarer, turisme og andre forsyningskæder påvirkes samtidig.

• IMF, april 2026: Væksten i MENAP-regionen – Mellemøsten, Nordafrika, Afghanistan og Pakistan – ventes nu at blive 1,4 procent i 2026. Det er en nedjustering på 2,3 procentpoint i forhold til IMF’s prognose fra oktober 2025. Brent-olieprisen er samtidig steget til over 100 dollar pr. tønde .
• Verdensbanken, april 2026: Lukningen af Hormuzstrædet og ødelæggelser af energi- og infrastruktur har “forstyrret markeder, øget den finansielle volatilitet og svækket vækstudsigterne for 2026”. Banken forventer en regional vækst på blot 1,8 procent i 2026, når Iran holdes uden for opgørelsen .
• IEA, IMF og Verdensbanken: En ny koordinationsgruppe har advaret om en af de største energiforsyningsmangler, der er registreret, med afsmittende effekter på olie, gas, gødning, fødevarer, turisme og de bredere forsyningskæder .
• FN, rapport fra maj 2026: Konflikten har “stoppet den globale desinflationstendens”. I udviklingsøkonomier ventes inflationen at stige fra 4,2 procent til 5,2 procent, efterhånden som højere energi-, transport- og importpriser slår igennem .
• ING, april 2026: Eurozonens samlede PMI faldt fra 51,9 i februar til 50,5 i marts – det laveste niveau i ti måneder. Analysen konkluderede, at krigen har fjernet håbet om en kortsigtet vækstacceleration, mens virksomhederne rapporterede markant højere inputomkostninger og svækkede økonomiske udsigter .

Fra et regionalt chok til global økonomisk usikkerhed

PMI-tallene tegner et samlet billede af en økonomisk bølge, der breder sig fra et maritimt flaskehalsområde. Først rammes energi og skibsfart. Derefter følger højere omkostninger, forsinkede leverancer og mere tilbageholdende kunder.

I Frankrig ses chokket især i servicesektoren. I Golfen bliver afhængigheden af energi- og transportinfrastruktur tydelig. I Egypten og Kuwait bliver konsekvensen lavere aktivitet og stigende priser. Og i eurozonen som helhed er den tidligere fremgang blevet afløst af stagnation og voksende usikkerhed.

PMI-dataene viser dermed, at konflikten ikke kun påvirker råvaremarkederne. Den ændrer også virksomhedernes hverdag – fra fabriksgulve og servicevirksomheder til offentlige budgetter verden over.