ASML-ansatte raser over Musks invitation midt i massefyringer

For mange medarbejdere er symbolikken utilgivelig. Musk er en ekstremt polariserende figur, der i forvejen er centrum for de såkaldte "Tesla Takedown"-protester i både USA og Europa, hvor folk demonstrerer mod hans politiske indflydelse og kontroversielle ledelsesstil . At invitere ham indenfor i en virksomhed, der i forvejen bløder internt på grund af fyringsrunder, bliver set som tonedøvt og respektløst. Flere ansatte har derfor truet med helt at blive væk fra arrangementet .

Syv ugers uvished, walkout og rekordoverskud

Truslen om boykot kommer ikke ud af det blå. Den er det foreløbige højdepunkt i flere måneders eskalerende uro hos ASML.

Tilbage i januar 2026 annoncerede virksomheden en storstilet omstrukturering, der koster 1.700 stillinger – omkring fire procent af den globale arbejdsstyrke. Langt hovedparten, 1.400 job, forsvinder i selve Holland . Officielt skulle fyringerne gøre organisationen mere strømlinet og flytte fokus til innovation, men for medarbejderne og fagforeningerne lignede det mest af alt grådighed .

For timingen var grel. Nedskæringerne blev meldt ud samtidig med et rekordstort årsregnskab med en omsætning på 244 milliarder kroner (32,7 milliarder euro) og en ordrebog, der bugnede med for 289 milliarder kroner (38,8 milliarder euro) . De hollandske fagforeninger FNV og De Unie kaldte beslutningen for hyklerisk og mente, at en virksomhed med så solid en økonomi sagtens kunne undgå tvangsfyringer .

Spændingerne kulminerede den 24. marts 2026, hvor over 1.000 ansatte forlod deres frokost og gik i samlet flok i en såkaldt 'walkout' foran hovedkvarteret i Veldhoven . Peter Reniers fra FNV opfordrede direkte ledelsen til at "gå tilbage til tegnebrættet" og finde en plan uden fyringer . Og frustrationen blev ikke mindre af, at medarbejderne i syv uger var blevet holdt hen i uvished om, hvem der stod for skud, udtalte en talsmand for virksomheden .

Terafab: Hvorfor et projekt til 185 milliarder afhænger af Veldhoven

Terafab-projektet, som Musk præsenterede den 21. marts 2026 i et gammelt kraftværk i Austin, Texas, er et af de mest ambitiøse industriprojekter nogensinde . Idéen er at samle kredsløbsdesign, produktion af logikchips og hukommelse (HBM), avanceret 'pakning' af chips og test under ét og samme tag – en vertikalt integreret gigafabrik, der på sigt skal producere en hel terawatt (1.000 milliarder watt) AI-computerkraft om året .

Partnerskabet tæller SpaceX, Tesla og xAI – sidstnævnte er nu fusioneret med SpaceX forud for en børsnotering – samt Intel, der kom med i april 2026, efter at Musk mødtes med Intels topchef, Lip-Bu Tan . Intel bidrager blandt andet med sin nyeste 18A-produktionsteknologi .

Prisen? 185 milliarder kroner (25 milliarder dollars) er det officielle, bekræftede tal . Enkelte rygter om beløb helt op mod 600-900 milliarder kroner cirkulerer, men understøttes ikke af verificerede kilder og kan skyldes spekulation om driftsomkostninger over hele fabrikkens levetid.

Men hele Terafabs eksistensberettigelse hviler på én eneste, uundværlig leverandør: ASML. Virksomheden er verdens eneste producent af de ekstremt avancerede EUV-litografimaskiner (ekstrem ultraviolet litografi), som er nødvendige for at fremstille de mest moderne chips med strukturer under syv nanometer i industriel skala . For at nå sit mål om én terawatt om året, får Terafab brug for adskillige af de allernyeste High-NA EUV-maskiner.

ASMLs CEO, Christophe Fouquet, har bekræftet direkte samtaler med Musk og kalder Terafab-planen for "meget seriøs" og sagde til Reuters, at han forventer, at de første chips kan laves inden for få måneder med ASMLs topmodeller . Derfor er Musks charmeoffensiv over for ingeniørerne ikke blot en høflighedsvisit, men en strategisk nødvendighed. Men netop det faktum gør det ekstra akavet: ASML beder reelt de medarbejdere, man er ved at fyre, og de fagforeninger, man er i clinch med, om at levere den grundlæggende teknologi til en af klodens rigeste mænd, samtidig med at hans offentlige omdømme er på et lavpunkt.

Det hele kulminerer nu i Den Bosch. Hvis en stor del af ingeniørerne bliver væk, sender det et rungende signal om, hvor dyb utilfredsheden er. Og det rejser et ubehageligt spørgsmål for hele chipindustrien: Kan ASML bevare den stabilitet og arbejdsro, der skal til for at levere de maskiner, som Musks, og hele den teknologiske verdens, fremtidsplaner afhænger af?