ISW vurderede den 22. juli, at Kreml samtidig skaber den juridiske og organisatoriske ramme for at kunne erklære mobilisering og indføre undtagelsestilstand . Samme dag bemærkede ISW, at Ruslands Nationalgarde (Rosgvardia) reviderer sine civile beredskabsregler for at kunne håndtere potentielle uroligheder i forbindelse med en mobiliseringsbeslutning . ISW konkluderede specifikt, at Kreml "forbereder sig på mulige civile uroligheder i Rusland som følge af mobilisering" .
Den 4. august 2026 rapporterede Ukraines udenlandske efterretningstjeneste, at guvernøren i Moskva-regionen havde udvidet beføjelserne for de lokale værnepligtskontorer – et konkret administrativt skridt mod mobiliseringsparathed .
Nedgangen i frivillige hvervninger er dramatisk og veldokumenteret:
Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyj har udsendt en række eskalerende advarsler baseret på ukrainsk efterretningstjeneste:
Zelenskyjs data viser, at russiske tab i 2026 (225.500) allerede overstiger antallet af nye hvervninger (221.000) ved udgangen af juli . ISW's kampagnevurdering af 25. juli bekræftede, at Rusland fortsat forbereder sig på "uvillige reserveindkaldelser" midt i "svimlende høje tab på slagmarken" og også forbereder sig på at modtage omkring 30.000 nye nordkoreanske tropper .
Vestlige eksperter bemærker, at Ruslands underliggende demografiske krise, vedvarende tab på 800-1.000+ om dagen og voksende økonomisk pres gør frivillig hvervning stadig mere uholdbar . ISW observerede, at russiske myndigheder i stigende grad tyr til tvungne skjulte mobiliseringsbestræbelser, efterhånden som hvervningsraterne falder, herunder at kræve, at mellemstore og store virksomheder i nogle regioner (f.eks. Ryazan Oblast) udvælger medarbejdere til at underskrive kontrakter .
Den 29. juli 2026 benægtede Kremls embedsmænd, at der blev forberedt en mobilisering. Dmitrij Medvedev afviste offentligt rapporterne som "falske provokationer og ukrainsk propaganda" rettet mod at destabilisere Rusland forud for september-valget . ISW vurderede, at denne benægtelse var beregnet til "at dæmpe den voksende offentlige bekymring og muligvis signalere Putins ønske om at fortsætte den frivillige hvervning frem for tvungne reserveindkaldelser så længe som muligt" .
Uafhængige russiske medier rapporterede, at "alle taler om det, men Moskva insisterer på, at det ikke vil ske," og bemærkede, at propagandister aktivt benægter mobiliseringsplaner, selvom almindelige borgere undersøger, hvordan de kan forlade landet .
Flere kilder – ukrainsk efterretningstjeneste, uafhængige russiske medier (Meduza, iStories) og vestlige analytikere – konvergerer om den samme tidslinje: En mobiliseringsbølge vil begynde efter Statsduma-valget i september 2026, muligvis allerede i oktober . Logikken er, at Kreml ønsker at undgå det politiske efterspil af en upopulær mobilisering før et kontrolleret valg. Ifølge den russiske analytiker og historiker Sergei Lukashevsky er "der en meget høj sandsynlighed for, at en begrænset mobilisering vil begynde efter valghandlingen" .
Estimater af den potentielle skala spænder fra 300.000 til 500.000 tropper. Zelenskyj nævnte den øvre grænse på 500.000, mens andre påpeger, at tallet kan justeres baseret på forholdene på slagmarken .
ISW understreger, at mobilisering forbliver "en meget personlig beslutning for Putin, der afhænger af hans personlige opfattelse af slagmarkssituationen og hans opfattelse af Kremls stabilitet og integritet" . Det "forbliver uklart, om eller hvordan Putin vil beslutte at implementere mobilisering" .