Ny ILO-rapport: Global ungdomsarbejdsløshed stiger til 12,4 pct. – og kunstig intelligens truer de første job

Ungdomsarbejdsløshed stiger til 12,4 % i 2025

Den globale ungdomsarbejdsløshed nåede 12,4 % i 2025, en stigning fra 12,3 % året før . Det vender en nedadgående tendens, der ellers havde bragt ungdomsarbejdsløsheden ned på det laveste niveau i 20 år i 2023 . For at sætte det i perspektiv: Unge er nu 2,5 gange mere tilbøjelige til at være arbejdsløse end den øvrige arbejdsstyrke, som i 2025 lå stabilt på 4,9 % .

ILO peger på en kombination af svagere økonomisk vækst, geopolitiske spændinger og træg jobskabelse som årsager .

260 millioner unge er nu NEET

Måske endnu mere bekymrende end selve arbejdsløshedstallet er antallet af unge, der hverken er i job, uddannelse eller træning. ILO rapporterer, at omkring 260 millioner unge globalt er klassificeret som NEET – hverken i beskæftigelse, uddannelse eller træning . Det svarer til omkring én ud af fem unge på verdensplan .

Situationen er mest kritisk i lavindkomstlande, hvor NEET-raten er hele 27,9 % – næsten tre ud af ti unge . ILO betegner unges jobmuligheder i verdens fattigste økonomier som "skræmmende" .

Unge kvinder er uforholdsmæssigt hårdt ramt, selvom rapporten noterer betydelige regionale forskelle .

Ujævne regionale konsekvenser

Ikke alle regioner er lige hårdt ramt. Højindkomstlande oplevede nogle af de kraftigste stigninger i ungdomsarbejdsløsheden – en tendens, som ILO kæder sammen med tidlige AI-drevne ændringer på jobmarkedet . Samtidig har Nordafrika og de arabiske stater fortsat de højeste ungdomsarbejdsløshedsrater globalt – henholdsvis omkring 2,2 og 1,7 gange det globale gennemsnit, baseret på tidligere ILO-data .

Opsvinget efter pandemien har været dybt ujævnt på tværs af regioner .

AI's voksende trussel mod indgangsjob

Et centralt nyt tema i 2026-rapporten er den voksende trussel, som kunstig intelligens udgør mod unge jobsøgende . ILO advarer om, at AI er begyndt at omforme jobmarkedet for unge ved at automatisere rutineprægede administrative og kontoropgaver, der traditionelt har fungeret som springbræt ind på arbejdsmarkedet .

Indgangsstillinger inden for områder som dataindtastning, kundeservice og grundlæggende administration er mest sårbare over for at blive erstattet . Rapporten påpeger, at AI kan øge presset på arbejdsmarkedet for unge og gøre det sværere at få fat i det afgørende første job . En separat ILO-rapport fra januar 2026 advarede ligeledes om, at AI og handelspolitisk usikkerhed risikerer at underminere unges jobmuligheder yderligere .

Samtidig skaber AI efterspørgsel efter specialiserede tekniske færdigheder – men mange unge i lavindkomstlande mangler adgang til den nødvendige uddannelse . Det risikerer at forstærke kløften mellem udviklede og udviklingsøkonomier.

Hvad betyder det for unge og beslutningstagere?

ILO's 2026-rapport tegner et billede af et jobmarked, der bliver sværere at komme ind på for unge, selvom de overordnede arbejdsløshedstal for voksne forbliver stabile. Kombinationen af stigende NEET-rater, regional ulighed og de tidlige virkninger af AI-automation tyder på, at det pandemiske opsving for unge kan have været kortvarigt.

For politikere understreger rapporten behovet for målrettede investeringer i uddannelse og træning, især i lavindkomstlande, samt for proaktive strategier, der kan hjælpe unge med at overgå til de AI-forstærkede job i fremtiden .