IEA's Global Hydrogen Review 2026: Mellemøstkrise kvæler brintforsyning og gødningsmarkeder

Effekter på gødningsmarkeder og industriel produktion

Gødningsmarkeder og industrielle råvarer er blevet direkte ramt. IEA bemærker, at sektorer, der i høj grad er afhængige af brintderivater – især gødning, raffinering og kemisk produktion – er blevet forstyrret .

Den bredere energikontekst har forværret effekten: LNG-markederne forventes at forblive "stramme" gennem 2026 og 2027 på grund af konflikten, hvor shippingforstyrrelser har fjernet næsten 20% af den globale LNG-forsyning, og Qatars Ras Laffan-kompleks er ude af drift .

Lavemissionsbrint: Vækst midt i en skrumpende pipeline

Den globale brintefterspørgsel oversteg 100 millioner tons i 2025 . Produktionen af lavemissionsbrint voksede med 20% år-over-år til næsten 1 million tons . Investeringer i lavemissionsbrint nåede 8 milliarder dollars globalt i 2025, en stigning på 80% år-over-år . Den globale elektrolysekapacitet nåede tæt på 5 GW ved udgangen af 2025, hvor Kina stod for cirka 40% .

Men projektpipelines skrumper. Den forventede produktionskapacitet for lavemissionsbrint i 2030 er faldet til 27 millioner tons, og projekter, der har nået endelige investeringsbeslutninger (FID), er faldet til lige over 6 millioner tons – ned fra tidligere 10 millioner tons .

Efterspørgselssiden er stadig svag. Kun omkring 20% af den nye brintaftagelse i 2025 var bakket op af faste kontraktlige forpligtelser, hvilket begrænser investeringer og forsinker projektudvikling .

Økonomiske og geopolitiske udviklinger

Krisen har fornyet interessen for brint som en langsigtet energisikkerhedsløsning, men IEA understreger, at der er behov for stærkere politisk opbakning og hurtigere implementering, før det får en meningsfuld effekt .

IEA fremhævede muligheder for regioner som Afrika til at udvide til højere værdiindustrier som stålproduktion og lokal gødningsfremstilling, forudsat at finansieringsomkostningerne reduceres, og brintstrategierne tilpasses bredere økonomiske planer .

Vedvarende barrierer forbliver: høje produktionsomkostninger, usikker efterspørgsel, komplekse regler og begrænset infrastruktur bremser sektorens vækst . Mange nationale 2030-brintmål er i stigende grad i risikozonen, da den annoncerede projektpipeline fortsætter med at skrumpe .