I tidligere NOAA-materiale var sandsynligheden for en meget stærk El Niño i oktober-december opgjort til 81 procent. Den nyere augustprognose hæver sandsynligheden for efterårs- og vintersæsonen samlet til over 90 procent. Prognoserne kan ændre sig, efterhånden som nye observationer og modelberegninger kommer til. Den seneste officielle udmelding bør derfor veje tungest.
El Niño påvirker Stillehavets jetstrøm – et kraftigt bælte af vinde højt i atmosfæren – og ændrer dermed, hvor vinterstormene bevæger sig hen over Nordamerika. Det typiske mønster øger sandsynligheden for vådere forhold i det sydlige USA og dele af vestkysten, mens mange nordlige områder oftere bliver varmere og tørrere end normalt.
Blandt de syv kraftigste El Niño-begivenheder siden 1950 var forholdene især vådere end normalt langs USA's vestkyst og i de sydlige delstater, herunder sydøststaterne. Det er dog en tendens på sæsonniveau – ikke en besked om, at hver storm eller hver måned vil følge samme mønster.
En vådere og mere stormfuld vinter kan give betydelige snemængder i bjergområder i blandt andet Californien, Utah og Colorado, hvis temperaturerne er lave nok – især i højderne. Men nedbør og sne er to forskellige prognoser.
Varm luft kan få sne i lavere og mellemstore højder til at falde som regn. Temperaturen i den enkelte storm afgør ofte, om nedbøren bliver til sne, regn eller en blanding af begge dele.
Det konkrete kort, der peger på mere sne end normalt i det sydvestlige USA og mindre sne i de nordlige delstater og store dele af Canada, stammer fra OpenSnow – ikke fra NOAA's officielle prognose. NOAA's historiske opgørelser viser dog mindre sne i flere nordlige regioner under El Niño, blandt andet dele af Rocky Mountains mod nord, det nordvestlige USA og det vestlige Canada.
Den mest holdbare konklusion er derfor en regional tendens for sneforholdene, ikke et sikkert udfald for bestemte delstater, skisportssteder eller byer.
En kraftig El Niño kan favorisere en mere aktiv stormbane mod det sydlige og vestlige USA. Historiske NOAA-analyser forbinder El Niño-år med flere dage med meget kraftig nedbør og høj vandføring i det vestlige USA, især i sydvest.
For Californien kan det betyde tiltrængt nedbør og større snedække i bjergene. Men det kan også øge risikoen for skadevoldende regn, hurtig afstrømning, jordskred og oversvømmelser, hvis stormene bliver varme eller kommer i koncentrerede serier. Kystsamfund kan desuden blive udsat for større påvirkning, når stormbølger, høj vandstand og kraftig regn rammer samtidig.
Der er tale om forhøjede risici – ikke en prognose for, at en bestemt atmosfærisk flod eller kystoversvømmelse vil opstå. Sæsonprognoser kan ikke udpege individuelle storme flere måneder i forvejen.
En forstyrret eller svækket polarvirvel kan udløse midlertidige kuldeudbrud i dele af Nordamerika. Det kan i dage eller uger overskygge det overordnede El Niño-signal om varmere forhold mod nord.
Men NOAA's El Niño-prognose fastslår ikke, at en forstyrrelse af polarvirvlen vil indtræffe. El Niño alene afgør heller ikke, hvornår en sådan forstyrrelse kommer, eller hvor kraftig den bliver.
Det praktiske resultat er, at en sæson godt kan ende med at være varm i gennemsnit i de nordlige områder og samtidig indeholde markante kuldeperioder. En sæsonprognose skal derfor ikke læses som en vejrudsigt dag for dag.
El Niño ændrer ofte nedbørsmønstre langt uden for Nordamerika. NOAA fremhæver mindre nedbør over Indonesien og det nordlige Sydamerika samt mere nedbør i det sydøstlige Sydamerika, det østlige ækvatoriale Afrika og det sydlige USA som nogle af de mest pålidelige globale sammenhænge.
Det gennemgåede materiale giver derimod ikke grundlag for at slå fast, at regntiden i Vietnam slutter tidligt, eller at Panama, Etiopien og Indien med sikkerhed rammes af tørke i 2026-27. Den lokale monsun, den pågældende årstid og den præcise udformning af El Niño-begivenheden spiller alle en rolle.
Det samme gælder den atlantiske orkansæson. El Niño kan øge vindforskellen i højden over det tropiske Atlanterhav, hvilket typisk hæmmer udviklingen af nogle tropiske cykloner. Orkanaktiviteten afhænger dog også af havtemperaturer, luftfugtighed, afrikanske østenvindsbølger og andre forhold. En kraftig El Niño er derfor en dæmpende faktor – ikke en garanti for en stille sæson.
Det samlede billede giver et relativt klart sæsonsignal: Vinteren 2026-27 vil sandsynligvis være præget af en meget stærk El Niño, der fortsætter ind i det tidlige forår. Det øger sandsynligheden for vådere forhold i det sydlige og vestlige USA samt varmere forhold i store dele af de nordlige områder.
Forbeholdene er dog lige så vigtige. NOAA har endnu ikke bekræftet en rekordbegivenhed eller en temperaturtop over 3 °C. Sneforholdene afhænger af højde og temperatur, en polarvirvelforstyrrelse er ikke fastslået, og meget specifikke globale påstande om tørke og regntider er fortsat usikre.
Californien kan derfor opleve både værdifuld nedbør i bjergene og større risiko for oversvømmelser og kystskader, hvis varme, fugtmættede storme udvikler sig.