Den akutte udløser er konflikten i Mellemøsten, som har forstyrret energiforsyningen, øget råvarepriserne og skabt større usikkerhed på de globale markeder . Men ifølge Verdensbanken bygger krisen på en mere grundlæggende svækkelse, der har udviklet sig siden 2019 – en periode banken kalder en af de tætteste ophobninger af globale chok siden 1970’erne .

Væksten falder – og forskellene vokser

Vækstskønnet på 2,5 procent for 2026 er en nedjustering fra 2,9 procent i 2025. Samtidig er prognoserne blevet sænket for omkring to tredjedele af verdens økonomier sammenlignet med januar .

For emerging markets og udviklingsøkonomier ventes væksten at falde til 3,6 procent, hvilket vil være det laveste niveau siden pandemien .

Det afgørende problem er dog ikke kun den samlede produktion. Næsten hver anden udviklingsøkonomi har siden 2019 ikke kunnet følge med de avancerede økonomier, når det gælder væksten i indkomst pr. indbygger . Hvis Kina og Indien ikke medregnes, står de øvrige udviklingsøkonomier til at opleve næsten et helt årti uden reel indhentning .

Risiciene kan blive endnu større. Hvis konflikten i Mellemøsten eskalerer, og forstyrrelser i energiforsyningen breder sig til de finansielle markeder, vurderer Verdensbanken, at den globale vækst kan falde til blot 1,3 procent . Selv hvis forstyrrelserne i oliehandlen gennem Hormuzstrædet snart aftager, forventer banken en gennemsnitlig global inflation på 4 procent i 2026 mod 3,3 procent i 2025 .

AI kan både løfte væksten og øge kløften

Kunstig intelligens fylder markant i rapporten. På kort sigt ventes AI især at løfte væksten i de avancerede økonomier gennem større investeringer, navnlig i USA . På længere sigt kan den vigtigste effekt blive højere produktivitet – men vurderingerne spænder fra beskedne forbedringer til gennemgribende forandringer .

Verdensbanken advarer om risikoen for en skarp økonomisk opsplitning. De rige lande fører an inden for AI-innovation og ventes at tage teknologien hurtigere og bredere i brug. Det kan udvide de allerede store forskelle i produktivitet og levestandard mellem de førende økonomier og udviklingslandene .

Billedet er dog ikke entydigt. AI-relaterede jobopslag vokser betydeligt hurtigere i mellemindkomstlande: 16 procent i lande med højere mellemindkomst og 11 procent i lande med lavere mellemindkomst mod blot 2 procent i højindkomstlande .

Det peger på en begyndende bølge af såkaldt »small AI« i udviklingslandene. Det dækker over billige og tilgængelige løsninger, der er udviklet til almindelige enheder og konkrete behov – blandt andet inden for kredit, uddannelse og sundhed .

En hurtigere udbredelse af AI i regioner med gode regler, kvalificeret arbejdskraft og investeringer i digital infrastruktur – især Østasien og Stillehavsområdet, Europa og Centralasien samt Sydasien – kan løfte produktivitetsvæksten globalt . Gevinsterne kommer dog ikke automatisk. Hvis lav- og mellemindkomstlande tøver, kan de blive hægtet endnu længere efter .

Gæld, handel og energi lægger pres på økonomierne

Verdensbanken beskriver 2020’erne som en periode, hvor flere kriser har forstærket hinanden. Ud over energichokket fra Mellemøsten fremhæver rapporten en række strukturelle bremser for væksten :

• Stigende gæld begrænser mange udviklingslandes økonomiske råderum netop på et tidspunkt, hvor investeringer er mest nødvendige.
• Mere opsplittet verdenshandel fungerer som en permanent effektivitetsomkostning, fordi toldbarrierer stiger, og forsyningskæder deles op.
• Politisering af pengepolitikken og svækket troværdighed gør det vanskeligere for centralbanker at styre inflation og forventninger.
• Fremrykket handel og forbrug gav økonomien et modstandsdygtigt udtryk i 2025, men var ifølge rapporten delvist udtryk for, at aktivitet blev trukket frem i tid frem for et holdbart opsving .

Tre muligheder for et stærkere 2030’erne

På trods af den alvorlige diagnose peger rapporten på tre muligheder, som kan gøre 2030’erne til det, Verdensbanken kalder en »gylden æra« for jobskabelse og vækst .

1. AI bliver udbredt i større skala

Selv hvis AI ikke indfrier alle de store forventninger, ventes teknologien at løfte den globale produktivitet over gennemsnittet for 2020’erne. Hvis udviklingen håndteres godt, kan væksten i 2030’erne overstige gennemsnittet fra 2000’erne og blive den stærkeste globale vækstperiode siden 1970’erne . Verdensbanken vurderer, at en velstyret AI-omstilling kan løfte væksten i 2030’erne over niveauet fra 2000’erne .

2. Ren energi bliver et sikkerhedsspørgsmål

Energichokket fra konflikten i Mellemøsten har styrket argumentet for investeringer i ren energi. Det handler dermed ikke længere kun om klima, men også om energisikkerhed. Verdensbanken ser dette som en varig strukturel drivkraft for vækst .

3. Regional handel kan dæmpe opsplitningen

Selv om den globale handel bliver mere fragmenteret, præger regionale handelsaftaler allerede størstedelen af verdens handelsstrømme. De kan danne grundlag for dybere integration og hjælpe udviklingsøkonomier med at sprede deres forsyningskæder og sænke omkostningerne .

Banken efterlyser politiske beslutninger

Verdensbankens overordnede vurdering er, at verdensøkonomiens potentielle vækst vil forblive strukturelt lav uden en samlet politisk indsats. Større investeringer i bæredygtige sektorer, lavere handelsomkostninger, bedre udnyttelse af væksten i serviceerhverv og en større deltagelse på arbejdsmarkedet kan løfte den potentielle BNP-vækst med op til 0,7 procentpoint til 2,9 procent .

Alternativet kan få »dybtgående konsekvenser for verdens evne til at bekæmpe klimaforandringer og reducere fattigdom«, advarer rapporten .

Den akutte udløser er konflikten i Mellemøsten, som har forstyrret energiforsyningen, øget råvarepriserne og skabt større usikkerhed på de globale markeder . Men ifølge Verdensbanken bygger krisen på en mere grundlæggende svækkelse, der har udviklet sig siden 2019 – en periode banken kalder en af de tætteste ophobninger af globale chok siden 1970’erne .

Væksten falder – og forskellene vokser

Vækstskønnet på 2,5 procent for 2026 er en nedjustering fra 2,9 procent i 2025. Samtidig er prognoserne blevet sænket for omkring to tredjedele af verdens økonomier sammenlignet med januar .

For emerging markets og udviklingsøkonomier ventes væksten at falde til 3,6 procent, hvilket vil være det laveste niveau siden pandemien .

Det afgørende problem er dog ikke kun den samlede produktion. Næsten hver anden udviklingsøkonomi har siden 2019 ikke kunnet følge med de avancerede økonomier, når det gælder væksten i indkomst pr. indbygger . Hvis Kina og Indien ikke medregnes, står de øvrige udviklingsøkonomier til at opleve næsten et helt årti uden reel indhentning .

Risiciene kan blive endnu større. Hvis konflikten i Mellemøsten eskalerer, og forstyrrelser i energiforsyningen breder sig til de finansielle markeder, vurderer Verdensbanken, at den globale vækst kan falde til blot 1,3 procent . Selv hvis forstyrrelserne i oliehandlen gennem Hormuzstrædet snart aftager, forventer banken en gennemsnitlig global inflation på 4 procent i 2026 mod 3,3 procent i 2025 .

AI kan både løfte væksten og øge kløften

Kunstig intelligens fylder markant i rapporten. På kort sigt ventes AI især at løfte væksten i de avancerede økonomier gennem større investeringer, navnlig i USA . På længere sigt kan den vigtigste effekt blive højere produktivitet – men vurderingerne spænder fra beskedne forbedringer til gennemgribende forandringer .

Verdensbanken advarer om risikoen for en skarp økonomisk opsplitning. De rige lande fører an inden for AI-innovation og ventes at tage teknologien hurtigere og bredere i brug. Det kan udvide de allerede store forskelle i produktivitet og levestandard mellem de førende økonomier og udviklingslandene .

Billedet er dog ikke entydigt. AI-relaterede jobopslag vokser betydeligt hurtigere i mellemindkomstlande: 16 procent i lande med højere mellemindkomst og 11 procent i lande med lavere mellemindkomst mod blot 2 procent i højindkomstlande .

Det peger på en begyndende bølge af såkaldt »small AI« i udviklingslandene. Det dækker over billige og tilgængelige løsninger, der er udviklet til almindelige enheder og konkrete behov – blandt andet inden for kredit, uddannelse og sundhed .

En hurtigere udbredelse af AI i regioner med gode regler, kvalificeret arbejdskraft og investeringer i digital infrastruktur – især Østasien og Stillehavsområdet, Europa og Centralasien samt Sydasien – kan løfte produktivitetsvæksten globalt . Gevinsterne kommer dog ikke automatisk. Hvis lav- og mellemindkomstlande tøver, kan de blive hægtet endnu længere efter .

Gæld, handel og energi lægger pres på økonomierne

Verdensbanken beskriver 2020’erne som en periode, hvor flere kriser har forstærket hinanden. Ud over energichokket fra Mellemøsten fremhæver rapporten en række strukturelle bremser for væksten :

• Stigende gæld begrænser mange udviklingslandes økonomiske råderum netop på et tidspunkt, hvor investeringer er mest nødvendige.
• Mere opsplittet verdenshandel fungerer som en permanent effektivitetsomkostning, fordi toldbarrierer stiger, og forsyningskæder deles op.
• Politisering af pengepolitikken og svækket troværdighed gør det vanskeligere for centralbanker at styre inflation og forventninger.
• Fremrykket handel og forbrug gav økonomien et modstandsdygtigt udtryk i 2025, men var ifølge rapporten delvist udtryk for, at aktivitet blev trukket frem i tid frem for et holdbart opsving .

Tre muligheder for et stærkere 2030’erne

På trods af den alvorlige diagnose peger rapporten på tre muligheder, som kan gøre 2030’erne til det, Verdensbanken kalder en »gylden æra« for jobskabelse og vækst .

1. AI bliver udbredt i større skala

Selv hvis AI ikke indfrier alle de store forventninger, ventes teknologien at løfte den globale produktivitet over gennemsnittet for 2020’erne. Hvis udviklingen håndteres godt, kan væksten i 2030’erne overstige gennemsnittet fra 2000’erne og blive den stærkeste globale vækstperiode siden 1970’erne . Verdensbanken vurderer, at en velstyret AI-omstilling kan løfte væksten i 2030’erne over niveauet fra 2000’erne .

2. Ren energi bliver et sikkerhedsspørgsmål

Energichokket fra konflikten i Mellemøsten har styrket argumentet for investeringer i ren energi. Det handler dermed ikke længere kun om klima, men også om energisikkerhed. Verdensbanken ser dette som en varig strukturel drivkraft for vækst .

3. Regional handel kan dæmpe opsplitningen

Selv om den globale handel bliver mere fragmenteret, præger regionale handelsaftaler allerede størstedelen af verdens handelsstrømme. De kan danne grundlag for dybere integration og hjælpe udviklingsøkonomier med at sprede deres forsyningskæder og sænke omkostningerne .

Banken efterlyser politiske beslutninger

Verdensbankens overordnede vurdering er, at verdensøkonomiens potentielle vækst vil forblive strukturelt lav uden en samlet politisk indsats. Større investeringer i bæredygtige sektorer, lavere handelsomkostninger, bedre udnyttelse af væksten i serviceerhverv og en større deltagelse på arbejdsmarkedet kan løfte den potentielle BNP-vækst med op til 0,7 procentpoint til 2,9 procent .

Alternativet kan få »dybtgående konsekvenser for verdens evne til at bekæmpe klimaforandringer og reducere fattigdom«, advarer rapporten .