Beijing samler 2.056 menneskelignende robotter til robot-OL på isbanen

Mesterskabet er samtidig udvidet fra tre dage med seks konkurrencedele til fem dage med ni dele, oplyser arrangørerne.

Hvilke lande deltager?

Hold fra 16 lande på seks kontinenter skal efter planen deltage. Kilderne nævner blandt andre robotteknologiske stormagter som USA, Tyskland og Japan samt Kina og Brasilien. Brasilien samler fem RoboCup-hold – hold, der normalt konkurrerer i robotfodbold – i et nationalt hold til arrangementet.

Kilderne indeholder ikke en komplet officiel liste over alle 16 lande. De nævnte lande skal derfor ikke opfattes som den fulde deltagerliste.

Kina ventes at stå for langt størstedelen af feltet. Én rapport beskriver 641 kinesiske hold og 1.975 robotter fra virksomheder, universiteter og forskningsinstitutioner. Den bredere kinesiske deltagelse omfatter ifølge arrangørerne både robotvirksomheder samt hold fra videregående uddannelser og forskningsorganisationer.

Så meget større er 2026-udgaven end premieren

Den tydeligste vækst ses i antallet af hold. Den anden udgave har 666 tilmeldte hold mod 280 hold ved premieren – en stigning på 138 procent.

Robotterne er nået op på 2.056. Arrangørerne og flere medier beskriver det som omtrent en firedobling i forhold til sidste år, mens en anden af de tilgængelige rapporter beskriver udviklingen anderledes. Den mest forsigtige konklusion er derfor, at robotdeltagelsen er steget kraftigt, men at kilderne ikke er enige om én præcis vækstrate.

Også selve konkurrencen er vokset. Tidligere meddelelser omtalte mere end 30 discipliner, mens det endelige offentliggjorte program nu indeholder 51 discipliner og 1.301 konkurrencesessioner.

Nye discipliner sætter robotterne på prøve

I 2026 kommer der blandt andet længdespring, vægtløftning, tovtrækning og bordtennis på programmet. Disciplinerne skal udfordre robotternes balance, kraftstyring, koordination, mekaniske konstruktion og centrale komponenter – ikke blot deres evne til at gå eller løbe.

Programmet omfatter også fodbold, kamp, dans og atletik. Mesterskabet fungerer dermed både som offentlig konkurrence og som en gentagelig ingeniørtest: Et par ekstra centimeter i længdespring eller et ekstra kilo i vægtløftning kan afspejle forbedringer i motorer, gear, led, kontrolsystemer og præcisionsproduktion.

Fra sportsarena til arbejdsplads

Den mest markante ændring er måske, at flere discipliner foregår i simulerede hverdagssituationer. Robotterne skal ikke kun dyste på en sportsbane, men også arbejde i miljøer som:

• fabrikker og andre industrielle omgivelser
• hoteller og private hjem
• logistikcentre
• situationer med nødberedskab og redning
• biblioteker
• butikker, kontorservice og ladesteder for køretøjer

Opgaverne omfatter blandt andet industriel samling, rengøring, beredskabsopgaver og sortering af bøger. En konkurrence for fingerfærdighed tester ifølge rapporteringen opgaver som samling af værktøj, vejning af pulver, stabling af klodser, islagning af søm, åbning af flasker, udpakning, opsamling med pincet og tilslutning af kabler.

Det er netop overgangen fra at genkende en genstand til at kunne håndtere den stabilt i et uforudsigeligt miljø, der er vanskelig. Derfor fremhæver arrangørerne robotternes fine, såkaldte “sidste meter”-færdigheder og deres evne til at arbejde mere selvstændigt.

Hvad skal konkurrencen bevise?

Arrangørerne beskriver mesterskabet som en testplatform for såkaldt legemliggjort intelligens – altså robotters evne til at koble sanser, bevægelse og handling – samt for praktisk anvendelse. Deres forventning er, at strengere regler, flere selvstyrende discipliner og bedre finmotorik kan hjælpe med at føre fremskridt fra laboratorier og konkurrencer over i industrielle systemer og konkrete arbejdsopgaver.

Det er dog ikke det samme som dokumentation for, at teknologien allerede er udbredt kommercielt. En robot kan klare en konkurrence under klart definerede forhold uden nødvendigvis at være klar til pålideligt og økonomisk arbejde i almindelige fabrikker, virksomheder eller servicefunktioner.

Det vigtigste signal fra årets arrangement er derfor ikke én bestemt løbedyst eller kamp. Det er kombinationen af flere deltagere, sværere fysiske udfordringer og praktiske scenarier. Tilsammen viser udviklingen, hvordan robotkonkurrencer i stigende grad skal måle mere end bevægelse: Kan maskinerne udføre nyttige opgaver med stadig større grad af selvstændighed?