Hvorfor golfstaterne nægter at betale for genopbygningen af Iran

Trump skabte efterfølgende forvirring ved at sige, at hverken USA eller golfpartnere forventes at bidrage, og at golfstaterne kan investere "hvis de vil" – hvilket sender blandede signaler om amerikansk pression . New York Times rapporterede, at administrationen udviklede "workarounds" for at kanalisere penge til Iran uden direkte amerikanske betalinger, ved at bruge golfstaternes statsejede investeringsfonde som mellemled .

De investeringer, der hidtil er blevet tilsagt, spænder over energi, logistik, fremstilling og transport med virksomheder fra USA, golfstaterne, Asien, Sydamerika og Afrika .

Hvorfor golfstaterne forventes at modstå fonden

1. Direkte iranske angreb på alle seks GCC-stater

I februar 2026, efter sammenbruddet af forhandlingerne og den amerikansk-israelske militærkampagne mod Iran, indledte Teheran missil- og droneangreb mod alle seks GCC-stater: Saudi-Arabien, UAE, Bahrain, Oman, Qatar og Kuwait samt Jordan . GCC-staterne blev ramt af mere end dobbelt så mange ballistiske missiler og omkring 20 gange så mange droner som Israel .

• Iran angreb civile faciliteter, serviceområder og boligkvarterer og forvoldte betydelig materiel skade .
• Saudi-Arabiens største olieraffinaderi stod i flammer; Qatars Ras Laffan LNG-facilitet – der leverer 20 procent af det globale LNG-marked – blev ramt .
• GCC afholdt et ekstraordinært ministermøde for at drøfte angrebene, og golfstaterne fordømte dem formelt i FN som et "alvorligt brud på statssuveræniteten" .

Analytikere fra Chatham House påpeger, at på trods af at GCC-staterne aktivt mæglede for at undgå krig, svarede Iran igen ved at bombe dem alligevel, hvilket brændte enhver rest af goodwill af .

2. At pumpe 300 milliarder dollars ind i en nylig modstander

Golfstaterne frygter, at det vil styrke Irans kapacitet til yderligere regional destabilisering – især ved at finansiere Irans netværk af stedfortrædere og missilprogrammer, der netop blev brugt mod dem . Som GCC's generalsekretær udtalte, markerede angrebene "et vendepunkt i forholdet og situationen mellem Iran og GCC-landene" .

3. Økonomiske vilkår, der belønner angriberen

Iranske embedsmænd har fremstillet fonden som kompensation for at være offer for aggression – en position, golfstaterne afviser på det kraftigste. Ghalibaf udtalte, at "den anden side ikke er villig til at acceptere, at de var angriberen" . Golfstaterne, der led milliarder i skader fra iranske angreb og lukningen af Hormuzstrædet – som truede 22 procent af verdens råolieproduktion – ser det som dybt uretfærdigt at blive bedt om at finansiere genopbygningen af Iran .

4. Blandede budskaber og politisk risiko

Trumps skiftende offentlige holdning – først at benægte rapporter om, at USA eller golfpartnere forventedes at bidrage, og derefter sige, at golfstaterne kan investere "hvis de vil" – giver tynd politisk dækning for golfledere, der står over for hjemlig modstand mod at finansiere et land, der netop har bombet deres civile . Jerusalem Post rapporterer, at golfnationerne er "tøvende" og private modstandsdygtige, idet de ser fonden som en mekanisme, der effektivt ville belønne iransk aggression og genopbygge Teherans kapacitet til fremtidig tvang .

Den strategiske virkelighed: Den private etiket fjerner ikke risikoen

Selvom fonden er struktureret som et privat investeringsinstrument, hvor over halvdelen allerede er tilsagt af virksomheder, forventes golfstaterne at være den primære kilde til den resterende kapital. Amerikanske embedsmænd har uformelt bedt golfstaterne om at stille midler til rådighed til genopbygning efter krigen, og NYT rapporterer, at administrationen har lobbyet golfstaternes statsejede investeringsfonde .

For golfstaterne er den grundlæggende ligning uændret: De bliver bedt om at hjælpe med at genopbygge den militære og økonomiske kapacitet hos et land, der – for bare få måneder siden – slog til mod deres byer, målrettede deres raffinaderier og truede deres borgere. Ingen investeringsstruktur, uanset hvor omhyggeligt den er mærket, kan slette den nylige hukommelse.