Væskekøling: Et netværk af fleksible slanger løber gennem dragten langs kroppens større muskelgrupper. Koldt vand cirkulerer kontinuerligt i slangerne og optager den varme, kroppen udvikler under fysisk krævende månevandringer. Det opvarmede vand sendes derefter tilbage til det bærbare livsopretholdelsessystem, hvor varmen ledes væk og afgives til rummet .

Ventilation: Et separat gaskredsløb fører frisk ilt hen over astronautens ansigt og fjerner udåndet kuldioxid. Gassen passerer gennem en CO₂-skrubber i det rygsæklignende livsopretholdelsessystem, før den igen kan cirkulere i dragten.

Ved at holde køling og åndbar atmosfære adskilt bliver systemet mere robust, fordi en fejl i det ene kredsløb ikke nødvendigvis påvirker det andet.

Prada har bidraget med mere end udseendet

Pradas første rolle i AxEMU-projektet handlede især om den ydre dragt, dens design og materialevalg. Med LCVG'en går modehusets bidrag længere ind i den funktionelle konstruktion .

• Avanceret strik og 3D-modellering: Prada har brugt computerstyret strik og tredimensionelle kropsmodeller til at udvikle en dragt, der skal fungere på tværs af forskellige kropsformer og samtidig være mere behagelig under rumvandringer, der kan vare op til otte timer .
• Materialer med høj ydeevne: Modehusets erfaring med specialfibre er blevet brugt til at udvælge materialer, der kan tåle gentagen brug under længerevarende missioner på Månen .
• Mønsterkonstruktion og produktudvikling: Teknikker fra udviklingen af modekollektioner er tilpasset praktiske udfordringer som placering af slanger, sømme og områder, hvor friktion skal begrænses .

Axiom Spaces administrerende direktør, Dr. Jonathan Cirtain, har beskrevet samarbejdet som et partnerskab, der har skabt en dragt, "som ingen af virksomhederne kunne have skabt alene" .

En ekstra kølekreds skal øge sikkerheden

Den vigtigste forskel fra ældre køledragter er ifølge Axiom Space, at LCVG'en har en fuldt redundant kølekreds .

Tidligere LCVG-systemer, blandt andet fra rumfærgeprogrammet og Den Internationale Rumstation, var typisk baseret på én vandkreds. Hvis kredsen blev bøjet, tilstoppet eller på anden måde svigtede under en rumvandring, mistede astronauten den aktive temperaturregulering.

På Månen kan konsekvenserne være alvorligere end i kredsløb om Jorden. Ved Månens sydpol kan overfladetemperaturen ifølge de tilgængelige beskrivelser variere fra omkring 127 °C i direkte sollys til -173 °C i områder, der ligger permanent i skygge. En svigtende køling kan derfor føre til farlig varmepåvirkning, uden at astronauten hurtigt kan vende tilbage til et tryksat habitat.

LCVG'en skal mindske risikoen ved at have en reservekølekreds, som kan aktiveres, hvis den primære kreds svigter . Sammen med AxEMU-dragtens øvrige redundante systemer og indbyggede diagnosticering peger det på en sikkerhedsstrategi, der er rettet mod længere og mere selvstændige operationer på Månens overflade .

Mere præcis pasform med moderne produktion

Den nye dragt adskiller sig også fra ældre systemer gennem moderne kropsscanning og specialfremstillede strikkonstruktioner. Teknologierne gør det muligt at tilpasse dragten mere præcist til forskellige kropsformer og fordele kølingen mere jævnt.

Pasformen handler ikke kun om komfort. Hvis en køledragt sidder for løst ét sted eller for stramt et andet, kan der opstå varme områder, hvor kroppen ikke kommer effektivt af med sin overskudsvarme. Ved at modellere dragten præcist, før køleslangerne placeres, forsøger udviklerne at begrænse den risiko .

Materialerne er desuden udviklet med tanke på gentagen brug gennem et helt missionsforløb. Det skal gøre LCVG'en bedre egnet til den vedligeholdelse og klargøring, der kræves, når astronauter skal udføre flere ophold på Månens overflade .

Væskekøling: Et netværk af fleksible slanger løber gennem dragten langs kroppens større muskelgrupper. Koldt vand cirkulerer kontinuerligt i slangerne og optager den varme, kroppen udvikler under fysisk krævende månevandringer. Det opvarmede vand sendes derefter tilbage til det bærbare livsopretholdelsessystem, hvor varmen ledes væk og afgives til rummet .

Ventilation: Et separat gaskredsløb fører frisk ilt hen over astronautens ansigt og fjerner udåndet kuldioxid. Gassen passerer gennem en CO₂-skrubber i det rygsæklignende livsopretholdelsessystem, før den igen kan cirkulere i dragten.

Ved at holde køling og åndbar atmosfære adskilt bliver systemet mere robust, fordi en fejl i det ene kredsløb ikke nødvendigvis påvirker det andet.

Prada har bidraget med mere end udseendet

Pradas første rolle i AxEMU-projektet handlede især om den ydre dragt, dens design og materialevalg. Med LCVG'en går modehusets bidrag længere ind i den funktionelle konstruktion .

• Avanceret strik og 3D-modellering: Prada har brugt computerstyret strik og tredimensionelle kropsmodeller til at udvikle en dragt, der skal fungere på tværs af forskellige kropsformer og samtidig være mere behagelig under rumvandringer, der kan vare op til otte timer .
• Materialer med høj ydeevne: Modehusets erfaring med specialfibre er blevet brugt til at udvælge materialer, der kan tåle gentagen brug under længerevarende missioner på Månen .
• Mønsterkonstruktion og produktudvikling: Teknikker fra udviklingen af modekollektioner er tilpasset praktiske udfordringer som placering af slanger, sømme og områder, hvor friktion skal begrænses .

Axiom Spaces administrerende direktør, Dr. Jonathan Cirtain, har beskrevet samarbejdet som et partnerskab, der har skabt en dragt, "som ingen af virksomhederne kunne have skabt alene" .

En ekstra kølekreds skal øge sikkerheden

Den vigtigste forskel fra ældre køledragter er ifølge Axiom Space, at LCVG'en har en fuldt redundant kølekreds .

Tidligere LCVG-systemer, blandt andet fra rumfærgeprogrammet og Den Internationale Rumstation, var typisk baseret på én vandkreds. Hvis kredsen blev bøjet, tilstoppet eller på anden måde svigtede under en rumvandring, mistede astronauten den aktive temperaturregulering.

På Månen kan konsekvenserne være alvorligere end i kredsløb om Jorden. Ved Månens sydpol kan overfladetemperaturen ifølge de tilgængelige beskrivelser variere fra omkring 127 °C i direkte sollys til -173 °C i områder, der ligger permanent i skygge. En svigtende køling kan derfor føre til farlig varmepåvirkning, uden at astronauten hurtigt kan vende tilbage til et tryksat habitat.

LCVG'en skal mindske risikoen ved at have en reservekølekreds, som kan aktiveres, hvis den primære kreds svigter . Sammen med AxEMU-dragtens øvrige redundante systemer og indbyggede diagnosticering peger det på en sikkerhedsstrategi, der er rettet mod længere og mere selvstændige operationer på Månens overflade .

Mere præcis pasform med moderne produktion

Den nye dragt adskiller sig også fra ældre systemer gennem moderne kropsscanning og specialfremstillede strikkonstruktioner. Teknologierne gør det muligt at tilpasse dragten mere præcist til forskellige kropsformer og fordele kølingen mere jævnt.

Pasformen handler ikke kun om komfort. Hvis en køledragt sidder for løst ét sted eller for stramt et andet, kan der opstå varme områder, hvor kroppen ikke kommer effektivt af med sin overskudsvarme. Ved at modellere dragten præcist, før køleslangerne placeres, forsøger udviklerne at begrænse den risiko .

Materialerne er desuden udviklet med tanke på gentagen brug gennem et helt missionsforløb. Det skal gøre LCVG'en bedre egnet til den vedligeholdelse og klargøring, der kræves, når astronauter skal udføre flere ophold på Månens overflade .