Aftalen var blandt andet koblet til, at Iran skulle genåbne Hormuzstrædet – det strategisk vigtige farvand mellem Iran og Oman, som er en central rute for den globale oliehandel .

USA's præsident, Donald Trump, forlængede senere våbenhvilen på ubestemt tid, men de grundlæggende konflikter blev ikke løst . De planlagte forhandlinger i Islamabad skulle have banet vejen for en permanent aftale, men de slog aldrig rigtigt igennem. Begge sider har siden beskyldt hinanden for at forhandle i ond tro .

USA indførte desuden en flådeblokade af Iran, hvilket i praksis har skabt en situation med en “dobbelt blokade” i Den Persiske Golf . Allerede i midten af maj beskrev Trump våbenhvilen som værende på “massive life support” – altså på intensivafdelingen .

Tidslinje: Nye angreb og gengældelser

Siden slutningen af maj har konflikten udviklet et farligt mønster, hvor hvert nyt angreb hurtigt følges af et modsvar.

Slutningen af maj: USA kalder angreb for selvforsvar

USA oplyste, at landets militær havde gennemført såkaldte selvforsvarsangreb mod iranske radarinstallationer og anlæg til kontrol af droner i Goruk og på øen Qeshm. Ifølge Washington skete det som svar på, at Iran havde skudt en amerikansk MQ-1-drone ned . Pentagon understregede, at angrebene var udført med “tilbageholdenhed” .

Den 8. maj beskrev Trump de amerikanske gengældelsesangreb som et “love tap” – et begrænset slag – og fastholdt, at våbenhvilen stadig var gældende .

2.-3. juni: Angreb på Qeshm og en blokade til søs

Den 2. og 3. juni gennemførte USA endnu en angrebsrunde mod Qeshm. Ifølge USA's centralkommando, Centcom, blev en iransk militærstation til jordkontrol ramt. Washington sagde, at angrebet var et svar på iranske forsøg på at angribe Kuwait og Bahrain .

USA satte også ind mod et olietankskib nær Qeshm, fordi det ifølge amerikanske myndigheder overtrådte USA's blokade. Hændelsen udløste en ny bølge af iranske angreb .

Iranske missiler og droner mod Golfstaterne

Den 3. juni affyrede Iran ballistiske missiler og sendte droner mod mål i Bahrain og Kuwait. Bahrain oplyste, at landets luftforsvar havde opsnappet de indkommende projektiler .

I Kuwait fik angrebet imidlertid alvorlige konsekvenser for civile. Iranske droner ramte en passagerterminal i Kuwait International Airport, dræbte én person og sårede snesevis. Lufthavnen blev midlertidigt lukket .

Angrebet var det seneste i en længere serie af luftangreb mod lufthavnen, som ifølge tilgængelige oplysninger begyndte 28. februar. Terminal 1 og vigtig infrastruktur til flyvekontrol har været blandt målene .

Den 6. juni blev Bahrain og Kuwait igen mål for iranske ballistiske missiler og droner. Bahrain bekræftede, at projektilerne blev opsnappet, og kaldte angrebet en “alvorlig eskalation” .

Samtidig anklagede Iran USA for en “grov overtrædelse” af våbenhvilen efter amerikanske angreb mod kystanlæg ved Sirik og på Qeshm . Teheran hævdede, at anlæggene blev brugt til overvågning, grænsebeskyttelse og sikker sejlads i internationalt farvand .

Hvorfor rammer Kuwait og Bahrain?

De to Golfstater er blevet særligt udsatte, fordi de huser amerikanske militære faciliteter. Bahrain er blandt andet hjemsted for den amerikanske flådes 5. flåde og er derfor et centralt mål i konflikten.

Kuwait har samtidig udviklet sig fra at være et relativt sikkert tilflugtssted til at ligge direkte i konfliktens skudlinje. Angrebet på den internationale lufthavn ramte ikke kun militære interesser, men også passagerer, flytrafik og civil infrastruktur .

Fredsforhandlingerne er gået i stå

Forhandlingerne i Islamabad, som skulle følge efter april-våbenhvilen, er reelt brudt sammen . De vigtigste stridspunkter er:

• Irans atomprogram: USA og Iran er uenige om begrænsninger af Irans atomaktiviteter og om håndteringen af landets lager af højt beriget uran.
• Indefrosne iranske aktiver: Parterne har ikke fundet en løsning på, hvordan indefrosne iranske midler skal behandles.
• Hormuzstrædet: USA kræver, at strædet genåbnes fuldt ud, mens landet samtidig opretholder sin egen flådeblokade. Iran har knyttet en genåbning til bredere indrømmelser.
• Andre regionale våbenhviler: Iran har ifølge regionale kilder ønsket, at en separat våbenhvile i Libanon blev håndhævet, før landet vendte tilbage til forhandlingerne .

Den 11. maj afviste Trump et iransk modforslag til en samlet aftale om at afslutte krigen og genåbne Hormuzstrædet. Han kaldte forslaget “uacceptabelt” og “dumt” og sagde samtidig, at våbenhvilen var på “massive life support” .

Iran stoppede kortvarigt kommunikationen med mæglerne i begyndelsen af juni, men Trump afviste, at forhandlingerne var indstillet. Han sagde, at de fortsatte “i et højt tempo”, og at en aftale kunne være på plads “i løbet af den næste uge” .

Reaktionerne fra Kuwait, Bahrain og Pakistan

Kuwait

Kuwait fordømte droneangrebet på lufthavnen, lukkede den midlertidigt og meldte om omfattende skader på passagerterminalen . Angrebet har også forstyrret flytrafik og handel, mens landet gentagne gange er blevet ramt siden krigens begyndelse 28. februar .

Bahrain

Efter at have meldt om nedskydning af iranske missiler og droner den 6. juni opfordrede Bahrain Teheran til straks at indstille angrebene mod nabolandene i Den Persiske Golf. Regeringen beskrev angrebene som en “alvorlig eskalation” .

Pakistan

Pakistan formidlede den oprindelige april-våbenhvile og lagde hus til forhandlingerne i Islamabad . Landets rolle som mægler har været afgørende, men sammenbruddet i forhandlingerne har efterladt regionen uden en tydelig diplomatisk vej ud af krisen.

Trumps skiftende udmeldinger

Trumps offentlige vurdering af situationen har ændret sig markant undervejs:

• 8. maj: Han kaldte de amerikanske gengældelsesangreb et “love tap” og sagde, at våbenhvilen stadig var “i kraft” .
• 11. maj: Han udtrykte dyb frustration og sagde, at våbenhvilen var på “massive life support” .
• Begyndelsen af juni: Trods de nye angreb blev tonen igen mere optimistisk. Trump sagde, at en aftale ville “ende godt”, og forudsagde, at den kunne være på plads “i løbet af den næste uge” . Han afviste også meldinger om, at de diplomatiske kontakter var brudt sammen, som “falske og fejlagtige” .
• Sejrsretorik: Trump har løbende erklæret sejr og blandt andet sagt, at Iran ikke havde “noget tilbage militært set” – en udlægning, der ifølge kilderne forenkler en fortsat meget ustabil situation .

Våbenhvilen balancerer på kanten

April-aftalen var tænkt som en bro til en permanent fred. I stedet er den blevet et skrøbeligt stillads omkring en konflikt, der fortsat breder sig ud over de oprindelige slagmarker.

Angrebet på Kuwait International Airport viser, hvor direkte krigen nu truer civile liv, flytrafik og kritisk infrastruktur i regionen. Når diplomatiske kontakter er fastlåste, og USA og Iran hver især definerer “selvforsvar” på deres egne præmisser, er risikoen for, at våbenhvilen pludselig bryder helt sammen, fortsat alvorligt høj.

Aftalen var blandt andet koblet til, at Iran skulle genåbne Hormuzstrædet – det strategisk vigtige farvand mellem Iran og Oman, som er en central rute for den globale oliehandel .

USA's præsident, Donald Trump, forlængede senere våbenhvilen på ubestemt tid, men de grundlæggende konflikter blev ikke løst . De planlagte forhandlinger i Islamabad skulle have banet vejen for en permanent aftale, men de slog aldrig rigtigt igennem. Begge sider har siden beskyldt hinanden for at forhandle i ond tro .

USA indførte desuden en flådeblokade af Iran, hvilket i praksis har skabt en situation med en “dobbelt blokade” i Den Persiske Golf . Allerede i midten af maj beskrev Trump våbenhvilen som værende på “massive life support” – altså på intensivafdelingen .

Tidslinje: Nye angreb og gengældelser

Siden slutningen af maj har konflikten udviklet et farligt mønster, hvor hvert nyt angreb hurtigt følges af et modsvar.

Slutningen af maj: USA kalder angreb for selvforsvar

USA oplyste, at landets militær havde gennemført såkaldte selvforsvarsangreb mod iranske radarinstallationer og anlæg til kontrol af droner i Goruk og på øen Qeshm. Ifølge Washington skete det som svar på, at Iran havde skudt en amerikansk MQ-1-drone ned . Pentagon understregede, at angrebene var udført med “tilbageholdenhed” .

Den 8. maj beskrev Trump de amerikanske gengældelsesangreb som et “love tap” – et begrænset slag – og fastholdt, at våbenhvilen stadig var gældende .

2.-3. juni: Angreb på Qeshm og en blokade til søs

Den 2. og 3. juni gennemførte USA endnu en angrebsrunde mod Qeshm. Ifølge USA's centralkommando, Centcom, blev en iransk militærstation til jordkontrol ramt. Washington sagde, at angrebet var et svar på iranske forsøg på at angribe Kuwait og Bahrain .

USA satte også ind mod et olietankskib nær Qeshm, fordi det ifølge amerikanske myndigheder overtrådte USA's blokade. Hændelsen udløste en ny bølge af iranske angreb .

Iranske missiler og droner mod Golfstaterne

Den 3. juni affyrede Iran ballistiske missiler og sendte droner mod mål i Bahrain og Kuwait. Bahrain oplyste, at landets luftforsvar havde opsnappet de indkommende projektiler .

I Kuwait fik angrebet imidlertid alvorlige konsekvenser for civile. Iranske droner ramte en passagerterminal i Kuwait International Airport, dræbte én person og sårede snesevis. Lufthavnen blev midlertidigt lukket .

Angrebet var det seneste i en længere serie af luftangreb mod lufthavnen, som ifølge tilgængelige oplysninger begyndte 28. februar. Terminal 1 og vigtig infrastruktur til flyvekontrol har været blandt målene .

Den 6. juni blev Bahrain og Kuwait igen mål for iranske ballistiske missiler og droner. Bahrain bekræftede, at projektilerne blev opsnappet, og kaldte angrebet en “alvorlig eskalation” .

Samtidig anklagede Iran USA for en “grov overtrædelse” af våbenhvilen efter amerikanske angreb mod kystanlæg ved Sirik og på Qeshm . Teheran hævdede, at anlæggene blev brugt til overvågning, grænsebeskyttelse og sikker sejlads i internationalt farvand .

Hvorfor rammer Kuwait og Bahrain?

De to Golfstater er blevet særligt udsatte, fordi de huser amerikanske militære faciliteter. Bahrain er blandt andet hjemsted for den amerikanske flådes 5. flåde og er derfor et centralt mål i konflikten.

Kuwait har samtidig udviklet sig fra at være et relativt sikkert tilflugtssted til at ligge direkte i konfliktens skudlinje. Angrebet på den internationale lufthavn ramte ikke kun militære interesser, men også passagerer, flytrafik og civil infrastruktur .

Fredsforhandlingerne er gået i stå

Forhandlingerne i Islamabad, som skulle følge efter april-våbenhvilen, er reelt brudt sammen . De vigtigste stridspunkter er:

• Irans atomprogram: USA og Iran er uenige om begrænsninger af Irans atomaktiviteter og om håndteringen af landets lager af højt beriget uran.
• Indefrosne iranske aktiver: Parterne har ikke fundet en løsning på, hvordan indefrosne iranske midler skal behandles.
• Hormuzstrædet: USA kræver, at strædet genåbnes fuldt ud, mens landet samtidig opretholder sin egen flådeblokade. Iran har knyttet en genåbning til bredere indrømmelser.
• Andre regionale våbenhviler: Iran har ifølge regionale kilder ønsket, at en separat våbenhvile i Libanon blev håndhævet, før landet vendte tilbage til forhandlingerne .

Den 11. maj afviste Trump et iransk modforslag til en samlet aftale om at afslutte krigen og genåbne Hormuzstrædet. Han kaldte forslaget “uacceptabelt” og “dumt” og sagde samtidig, at våbenhvilen var på “massive life support” .

Iran stoppede kortvarigt kommunikationen med mæglerne i begyndelsen af juni, men Trump afviste, at forhandlingerne var indstillet. Han sagde, at de fortsatte “i et højt tempo”, og at en aftale kunne være på plads “i løbet af den næste uge” .

Reaktionerne fra Kuwait, Bahrain og Pakistan

Kuwait

Kuwait fordømte droneangrebet på lufthavnen, lukkede den midlertidigt og meldte om omfattende skader på passagerterminalen . Angrebet har også forstyrret flytrafik og handel, mens landet gentagne gange er blevet ramt siden krigens begyndelse 28. februar .

Bahrain

Efter at have meldt om nedskydning af iranske missiler og droner den 6. juni opfordrede Bahrain Teheran til straks at indstille angrebene mod nabolandene i Den Persiske Golf. Regeringen beskrev angrebene som en “alvorlig eskalation” .

Pakistan

Pakistan formidlede den oprindelige april-våbenhvile og lagde hus til forhandlingerne i Islamabad . Landets rolle som mægler har været afgørende, men sammenbruddet i forhandlingerne har efterladt regionen uden en tydelig diplomatisk vej ud af krisen.

Trumps skiftende udmeldinger

Trumps offentlige vurdering af situationen har ændret sig markant undervejs:

• 8. maj: Han kaldte de amerikanske gengældelsesangreb et “love tap” og sagde, at våbenhvilen stadig var “i kraft” .
• 11. maj: Han udtrykte dyb frustration og sagde, at våbenhvilen var på “massive life support” .
• Begyndelsen af juni: Trods de nye angreb blev tonen igen mere optimistisk. Trump sagde, at en aftale ville “ende godt”, og forudsagde, at den kunne være på plads “i løbet af den næste uge” . Han afviste også meldinger om, at de diplomatiske kontakter var brudt sammen, som “falske og fejlagtige” .
• Sejrsretorik: Trump har løbende erklæret sejr og blandt andet sagt, at Iran ikke havde “noget tilbage militært set” – en udlægning, der ifølge kilderne forenkler en fortsat meget ustabil situation .

Våbenhvilen balancerer på kanten

April-aftalen var tænkt som en bro til en permanent fred. I stedet er den blevet et skrøbeligt stillads omkring en konflikt, der fortsat breder sig ud over de oprindelige slagmarker.

Angrebet på Kuwait International Airport viser, hvor direkte krigen nu truer civile liv, flytrafik og kritisk infrastruktur i regionen. Når diplomatiske kontakter er fastlåste, og USA og Iran hver især definerer “selvforsvar” på deres egne præmisser, er risikoen for, at våbenhvilen pludselig bryder helt sammen, fortsat alvorligt høj.