Ny dansk-støttet fond investerer i forskere, før de overhovedet har stiftet et selskab

Europas universiteter vrimler med videnskabelige talenter i verdensklasse, men traditionel venturekapital ankommer ofte for sent – når de mest lovende forskere allerede er blevet suget ind i akademia, tech-giganter som Google eller Microsoft, eller bedre finansierede laboratorier i USA . Creator Fund, der holder til i London, vil ændre på det ved at nå de forskningsbaserede iværksættere tidligere end alle andre. De har netop lukket deres første paneuropæiske fond på 56 mio. dollars (svarende til cirka 385 mio. kroner) for at bakke forskere op, før de overhovedet har stiftet et selskab .

Studenter-drevne investeringer på 30 universiteter

Creator Fund blev stiftet i 2019 af direktør Jamie Macfarlane og introducerede en studenter-støttet venturemodel, der er inspireret af Silicon Valleys Dorm Room Fund-koncept . I stedet for at stole på et lille team af garvede partnere, træner fonden et netværk af lønnede studenter-investorer – mange af dem selv ph.d.-studerende – til at opspore banebrydende forskning direkte på universiteterne .

Modellen er nu aktiv på 30 universiteter i 10 europæiske lande, og over 200 studerende har gennemgået programmet . Firmaet hævder selv at have etableret den største studenter-støttede venturefond i verden . Disse studenter-VC'er får til opgave at opspore iværksætter-forskere, før de overhovedet tænker på at tale med en traditionel investor.

Målrettet banebrydende deep tech

Fonden skriver sine første checks til forskere, der arbejder på grænsen af, hvad der er videnskabeligt muligt. De rapporterede fokusområder inkluderer:

• Kunstig intelligens (AI)
• Robot-teknologi
• Avancerede materialer
• Bioteknologi og biovidenskab
• Halvlederteknologi
• "Dual-use"-teknologier (med både civile og militære anvendelsesmuligheder)

Det er bevidst bredt for at fange høj-effektfuld videnskab, der spirer frem i universitetslaboratorier, uanset den specifikke niche. Fællesnævneren er en forpligtelse til at bakke op om folk med en ph.d.-grad allerede på det aller-tidligste stadie.

Sådan fungerer investeringsmodellen

Creator Funds mandat er bevidst specifikt: nå europæiske ph.d.-forskere inde i laboratorierne før de har et pitch-deck, en medstifter eller overhovedet et firmanavn . Fonden skriver typisk sine første checks på mellem 750.000 og 5,25 mio. kroner og positionerer sig dermed som den allerførste institutionelle kapital i en startup, længe før de store seed-runder .

Jamie Macfarlane har argumenteret for, at Europas universiteter er mindst lige så gode som dem i USA og Kina, men at kontinentet mangler den tidlige kapital til at fastholde værdien af sin egen forskning . Fondens tese er, at Europa ved at finde og støtte disse forskere, før de trækkes andre steder hen, kan opbygge sin egen definerende generation af deep tech-virksomheder.

Stærk opbakning fra stater og institutioner

Den endelige fondslukning afslørede en bemærkelsesværdig stærk institutionel ejerkreds, anført af statsstøttede investorer. KfW Capital, investeringsarmen under den statsejede tyske erhvervsbank KfW, deltog som fondens største investor . Danmarks Eksport- og Investeringsfond (EIFO) er den næststørste investor .

Andre partnere tæller Equation Capital, Basecamp (en Phoenix Court-fond), JIMCO og Allocator One . I alt har 71 investorer fra 21 lande forpligtet sig til fonden . Denne statslige opbakning er et stærkt signal fra europæiske regeringer, der er bekymrede for at fastholde talenter inden for deep tech i regionen.

Tidlige resultater fra porteføljen

Siden 2019 har firmaet støttet 55 startups i ni lande og hjulpet porteføljevirksomheder med at rejse mere end 350 mio. dollars i opfølgende kapital . To porteføljevirksomheder har inden for de seneste seks måneder angiveligt rundet 100 mio. dollars i samlet kapitalrejsning .

Fonden fik også sin første tilbagebetaling sidste år, da porteføljevirksomheden Loci blev opkøbt af Epic Games (skaberne bag Fortnite), hvilket gav likviditet til tidlige investorer og markerede en meningsfuld milepæl . Disse tidlige data understøtter den kontraintuitive idé, at investeringer i forskere uden en formel forretningsplan kan skabe betydelige venture-resultater.

Hvorfor timing er altafgørende for forskere

Fondens kernetese er, at venturekapital finder Europas bedste videnskabelige talenter for sent – typisk efter at de mest lovende forskere allerede har forpligtet sig til en akademisk karriere, er blevet rekrutteret af et stort tech-selskab eller er flyttet til bedre finansierede laboratorier i USA . Creator Funds model placerer studenter-VC'er direkte inde på de universiteter, hvor denne forskning finder sted, og giver dermed fonden en unik adgang til en dealflow, som traditionelle VC'er normalt går glip af.

Denne "før-pitch-deck"-model betyder, at fonden ofte konkurrerer – ikke mod andre VC'er – men mod den akademiske karrierestige og store tech-virksomheders rekrutteringsmaskiner. Ved at skrive den allerførste check – nogle gange endda før der findes et firmanavn – forsøger Creator Fund at fange exceptionelle videnskabelige talenter på det tidspunkt, hvor indflydelsen er størst .