Xuelong 2 indleder arktisk undersøgelse med syv isstationer nær 84° nord

Kinas forskningsisbryder Xuelong 2 begyndte den 9. august den første isstationsundersøgelse under landets 16. arktiske ekspedition. Arbejdet foregår nær 84° nord i det centrale Ishav og markerer starten på en samlet undersøgelse, der ventes at vare omkring to uger.

Ekspeditionen er tilrettelagt som en integreret målekampagne. Forskerne vil samtidig undersøge forholdene i atmosfæren, havisen, det øvre ocean og økosystemet under isen. Målet er at forstå både, hvordan den arktiske havis ændrer sig, og hvordan ændringerne hænger sammen med havet og de økologiske processer omkring isen.

Syv isstationer i det centrale Ishav

Xuelong 2 skal efter planen arbejde ved syv isstationer:

• Seks kortvarige stationer
• Én langsigtet station

Den første station blev etableret i et tæt isområde på et stort og forholdsvis fladt isflak, der var cirka 1,5 meter tykt. Skibet satte kurs mod højere breddegrader, efter at den første fase af ekspeditionens havstationsundersøgelser var afsluttet den 7. august.

Stationerne fra Xuelong 2 skal desuden koordineres med de stationer, som forskningsskibet Xuelong har undersøgt. Tilsammen skal de danne et bredere observationsnetværk, der kan bruges til at analysere samspillet mellem atmosfæren, havisen og oceanet i det centrale Arktis samt forbindelserne til økosystemet.

Over 20 forskningsopgaver på isen og i vandet

Feltprogrammet omfatter mere end 20 projekter og praktiske opgaver. Blandt metoderne er:

• Udsætning af engangsbøjer, der driver med isen
• Prøver af sne og iskerner
• Indsamling af vand under havisen
• Fjernmåling af havisen
• Målinger af atmosfærens vertikale profiler
• Oceanografiske og hydrografiske observationer under isen

Metoderne belyser forskellige dele af det arktiske system. Iskerner og sneprøver kan give oplysninger om isens struktur og tilstanden i overfladelaget. Drivende bøjer kan fortsætte med at indsamle data, mens de følger isens bevægelse, og fjernmålinger kan udvide observationsområdet langt ud over selve stationen. Målinger i atmosfæren og under isflaket supplerer billedet med oplysninger om forholdene over og under isen.

Fire forbundne områder i fokus

I smeltesæsonen vil forskerne følge ændringer inden for fire tæt forbundne områder:

1. Atmosfæren: forhold og profiler over isen
2. Havisen: isdækkets fysiske tilstand og udvikling
3. Det øvre ocean: vandforholdene lige under isen
4. Økologien under isen: biologiske og økologiske processer under isflaket

Det centrale videnskabelige mål er at indsamle data, der kan forbedre forståelsen af Ishavets hurtige ændringer i havisen og de mekanismer, der driver dem. Observationerne skal også dokumentere, hvordan økosystemet udvikler sig, efterhånden som de fysiske forhold ændrer sig.

Fordi målingerne spænder over atmosfære, is, ocean og økologi, kan de analyseres som dele af ét sammenhængende system. Det gør det lettere at undersøge, hvordan smeltende havis påvirker samspillet mellem ocean og atmosfære samt levestederne og processerne under isen.

Isbjørne udgør en særlig sikkerhedsrisiko

Arbejde på isstationer indebærer blandt andet risiko for ekstrem kulde og ujævnt eller komplekst isterræn. Ifølge rapporterne er isbjørne en væsentlig sikkerhedsrisiko for forskerne på isflaket.

Derfor har ekspeditionen udarbejdet særlige planer for forebyggelse af isbjørnehændelser og beredskab ved nødsituationer. Holdene er desuden udstyret med flere typer relevant afværgeudstyr og nødforsyninger.

De tilgængelige rapporter beskriver dog ikke en detaljeret liste over udstyret eller de konkrete fremgangsmåder. Sikkerhedsforanstaltningerne bør derfor forstås som dokumenterede operationelle forholdsregler – ikke som en offentligt detaljeret protokol.

Hvorfor målingerne er vigtige

Xuelong 2’s undersøgelse samler målinger fra flere dele af det arktiske miljø ved koordinerede isstationer i en periode med aktive sæsonændringer. Dataene skal bidrage til forskningen i årsagerne til og mekanismerne bag den hurtige udvikling i havisen samt den tilhørende udvikling i det arktiske økosystem.

Kort sagt forsøger ekspeditionen at skabe et detaljeret øjebliksbillede af, hvad der sker over, i og under havisen – og at indsamle observationer, som kan hjælpe forskerne med at forbinde ændringerne over tid.