Dokumentet træder i kraft med det samme og fastlægger en 60 dage lang forhandlingsperiode, hvor Washington og Teheran skal forsøge at nå frem til en permanent fredsaftale.
Aftalen forpligter begge parter til en øjeblikkelig og permanent indstilling af militære aktiviteter på alle fronter, herunder i Libanon . Den blev til efter flere måneders indirekte forhandlinger mellem USA og Iran, som Pakistans premierminister, Shehbaz Sharif, fungerede som mægler for.
USA's præsident Donald Trump underskrev dokumentet personligt under en middag på Versailles-slottet, som den franske præsident Emmanuel Macron var vært for kort efter G7-topmødet i Évian. Irans præsident Masoud Pezeshkian underskrev fra Teheran .
Aftalen forlænger samtidig en våbenhvile, der først blev annonceret i april, med yderligere 60 dage. Perioden skal give parterne tid til at forhandle en endelig våbenhvile og en bredere fredsaftale .
Trump understregede, at memorandumet ikke er en endelig fredstraktat, men et foreløbigt skridt på vejen mod fulde forhandlinger . USA offentliggjorde teksten onsdag aften, hvorefter den straks trådte i kraft .
Demokratiske medlemmer af Kongressen krævede øjeblikkelige orienteringer fra Det Hvide Hus om aftalens indhold . Samtidig tegnede der sig en tværpolitisk enighed om, at enhver endelig atomsaftale skal godkendes ved en afstemning i Kongressen. Det peger på modstand mod en aftale, der alene bygger på en præsidentiel beslutning .
G7-landenes ledere bød den foreløbige aftale velkommen, men efterlyste samtidig en øjeblikkelig våbenhvile i Libanon. Lederne fremhævede også behovet for at sprede verdens energiforsyning over flere ruter på grund af usikkerheden omkring Hormuzstrædet .
Selv om aftalen skal standse kampene, sagde Trump, at USA kan genoptage bombningerne af Iran, hvis landets ledere "ikke opfører sig ordentligt" eller ikke overholder deres forpligtelser . Truslen viser, at den militære konfrontation fortsat fungerer som et amerikansk pressionsmiddel i forhandlingerne.
Iran fremstiller memorandumet som en diplomatisk sejr. Teheran fremhæver især de amerikanske indrømmelser om sanktioner, flådeblokaden og adgangen til økonomiske ressourcer . Pezeshkian kaldte aftalen et "historisk dokument og et budskab fra et stærkt Iran" .
Israel har ikke underskrevet aftalen, men blev tæt inddraget i konsultationerne. Våbenhvilen omfatter Libanon og alle fronter, hvor Iran-allierede styrker er involveret . Israel nævnes ikke direkte i memorandumet, selv om landet siden begyndelsen af marts har gennemført gentagne angreb i Libanon .
Aftalens første afsnit fastslår, at USA og Iran er enige om en "øjeblikkelig og permanent indstilling af militære aktiviteter på alle fronter, inklusive Libanon". Begge lande forpligter sig desuden til at beskytte Libanons "territoriale integritet og suverænitet" .
Memorandumet beskriver ikke detaljeret, hvordan Iran-allierede grupper i Libanon skal forholde sig. Aftalen markerer dog et vigtigt forsøg på at dæmpe konflikten efter flere måneders israelske angreb og iranskstøttede operationer i regionen.
Den kommende forhandlingsperiode skal blandt andet afklare:
USA har signaleret, at muligheden for nye militære angreb fortsat ligger på bordet. Iran ser omvendt aftalen som en bekræftelse af landets strategiske position. Derfor er Islamabad-memorandumet et markant diplomatisk gennembrud, men endnu ikke en garanti for varig fred.
Dokumentet træder i kraft med det samme og fastlægger en 60 dage lang forhandlingsperiode, hvor Washington og Teheran skal forsøge at nå frem til en permanent fredsaftale.
Aftalen forpligter begge parter til en øjeblikkelig og permanent indstilling af militære aktiviteter på alle fronter, herunder i Libanon . Den blev til efter flere måneders indirekte forhandlinger mellem USA og Iran, som Pakistans premierminister, Shehbaz Sharif, fungerede som mægler for.
USA's præsident Donald Trump underskrev dokumentet personligt under en middag på Versailles-slottet, som den franske præsident Emmanuel Macron var vært for kort efter G7-topmødet i Évian. Irans præsident Masoud Pezeshkian underskrev fra Teheran .
Aftalen forlænger samtidig en våbenhvile, der først blev annonceret i april, med yderligere 60 dage. Perioden skal give parterne tid til at forhandle en endelig våbenhvile og en bredere fredsaftale .
Trump understregede, at memorandumet ikke er en endelig fredstraktat, men et foreløbigt skridt på vejen mod fulde forhandlinger . USA offentliggjorde teksten onsdag aften, hvorefter den straks trådte i kraft .
Demokratiske medlemmer af Kongressen krævede øjeblikkelige orienteringer fra Det Hvide Hus om aftalens indhold . Samtidig tegnede der sig en tværpolitisk enighed om, at enhver endelig atomsaftale skal godkendes ved en afstemning i Kongressen. Det peger på modstand mod en aftale, der alene bygger på en præsidentiel beslutning .
G7-landenes ledere bød den foreløbige aftale velkommen, men efterlyste samtidig en øjeblikkelig våbenhvile i Libanon. Lederne fremhævede også behovet for at sprede verdens energiforsyning over flere ruter på grund af usikkerheden omkring Hormuzstrædet .
Selv om aftalen skal standse kampene, sagde Trump, at USA kan genoptage bombningerne af Iran, hvis landets ledere "ikke opfører sig ordentligt" eller ikke overholder deres forpligtelser . Truslen viser, at den militære konfrontation fortsat fungerer som et amerikansk pressionsmiddel i forhandlingerne.
Iran fremstiller memorandumet som en diplomatisk sejr. Teheran fremhæver især de amerikanske indrømmelser om sanktioner, flådeblokaden og adgangen til økonomiske ressourcer . Pezeshkian kaldte aftalen et "historisk dokument og et budskab fra et stærkt Iran" .
Israel har ikke underskrevet aftalen, men blev tæt inddraget i konsultationerne. Våbenhvilen omfatter Libanon og alle fronter, hvor Iran-allierede styrker er involveret . Israel nævnes ikke direkte i memorandumet, selv om landet siden begyndelsen af marts har gennemført gentagne angreb i Libanon .
Aftalens første afsnit fastslår, at USA og Iran er enige om en "øjeblikkelig og permanent indstilling af militære aktiviteter på alle fronter, inklusive Libanon". Begge lande forpligter sig desuden til at beskytte Libanons "territoriale integritet og suverænitet" .
Memorandumet beskriver ikke detaljeret, hvordan Iran-allierede grupper i Libanon skal forholde sig. Aftalen markerer dog et vigtigt forsøg på at dæmpe konflikten efter flere måneders israelske angreb og iranskstøttede operationer i regionen.
Den kommende forhandlingsperiode skal blandt andet afklare:
USA har signaleret, at muligheden for nye militære angreb fortsat ligger på bordet. Iran ser omvendt aftalen som en bekræftelse af landets strategiske position. Derfor er Islamabad-memorandumet et markant diplomatisk gennembrud, men endnu ikke en garanti for varig fred.