Fiberdrænene, der satte elektronisk krigsførelse ud af spil i Ukraine

Ukrainsk jamming pressede Rusland til at omstille sig

Ukraines elektroniske krigsførelse var særligt effektiv i 2023 og 2024. Det tvang russiske droneudviklere til at lede efter løsninger, der kunne modstå jamming – blandt andet fiberoptiske forbindelser og radiosystemer med såkaldt mesh-teknologi .

En ukrainsk chef for elektronisk krigsførelse har siden beskrevet, hvordan systemerne ved fronten har svært ved at følge med den hurtige udvikling i droneteknologien . Det illustrerer en central udfordring i krigen: Et forsvarssystem, der virker effektivt i dag, kan hurtigt blive forældet, når modstanderen ændrer forbindelsen mellem drone og operatør.

Fra nicheforsøg til fast bestanddel af fronten

Ved begyndelsen af 2026 blev fiberoptiske FPV-droner – altså droner med førstepersonsperspektiv – brugt bredt af russiske styrker langs frontlinjen. Ukraines øverstkommanderende, Oleksandr Syrskyi, sagde i januar 2026, at Rusland og Ukraine anvender omtrent lige mange droner samlet set, men at Ukraine stadig er ved at “indhente” Rusland inden for fiberoptiske systemer .

Teknologien har også udvidet dronernes rækkevidde. I februar 2026 nåede en russisk fiberoptisk drone for første gang frem til Kharkiv, hvor den ramte et træ i byens Kyivskyi-distrikt . I juli blev tilsvarende droner brugt til at omgå ukrainske forsvarssystemer og beskadige højspændingsstationer i Sumy-regionen .

Rusland har desuden tilpasset større fastvingede droner som Molniya-platformen til fiberoptisk styring. Dermed er beskyttelsen mod elektronisk indblanding ikke længere begrænset til små FPV-quadrokoptere .

Kina sidder på en afgørende del af forsyningskæden

Dronernes kabel er enkelt i princippet, men afhængigheden af forsyninger er strategisk vigtig. Kina producerer over 60 procent af verdens optiske fiber og er dermed den eneste realistiske kilde i stor skala for Rusland .

Ruslands eneste indenlandske producent af optisk fiber, Optic Fiber Systems i Saransk, har været ude af drift siden maj 2025 efter ukrainske droneangreb. Det har efterladt Rusland helt afhængigt af kinesisk import .

I august 2025 sendte Kina omkring 527.000 kilometer fiberoptisk kabel til Rusland – næsten tre gange så meget som i juni. Ukraine modtog til sammenligning kun 115,8 kilometer i samme måned. Det svarer til et forhold på cirka 456 til 1 . En levering i den størrelsesorden kan udstyre titusindvis af droner.

Forsyningsafhængigheden giver også Kina betydelig indflydelse på prisen. I begyndelsen af 2026 hævede kinesiske leverandører priserne for russiske købere med mellem 2,5 og fire gange de tidligere niveauer . Prisen på standardfiberen G.652D steg fra 16 yuan pr. kilometer i januar 2025 til 40 yuan i januar 2026 .

Kablerne bliver liggende som et nyt krigsaffald

Fordelen i luften har en tydelig pris på jorden. Kablerne bliver næsten aldrig hentet ind igen. Efter missionen ligger de tilbage i skove, på marker og i beboede områder som et tyndt, spindelvævslignende net .

I Vovtjansk-distriktet i Kharkiv-regionen har ukrainske soldater rapporteret, at skovene er dækket af “tusindvis af kilometer” efterladt fiberkabel . Fugle er blevet observeret bruge kablerne til at bygge reder, men trådene kan også vikle sig rundt om fugle og andre dyr. Forskere er begyndt at undersøge DNA-materiale for at identificere, hvilke fuglearter der er berørt .

Miljøproblemet handler ikke kun om selve glas- og plastfibrene. Lithiumbatterier fra nedstyrtede droner efterlader potentielt giftigt affald i jord og vand, og eksperter advarer om risikoen for langvarig forurening . De holdbare plastmaterialer i kablerne kan eksistere i hundreder af år, før de nedbrydes, og kan undervejs frigive mikroplast .

Et dyrere og vanskeligere forsvar

Ukraines vigtigste værktøj mod droner har traditionelt været radiofrekvensbaseret jamming. Det virker ikke mod fiberoptiske droner . Investeringerne i elektronisk krigsførelse er derfor ikke blevet værdiløse, men deres effektivitet er blevet delvist udhulet.

De tilbageværende muligheder er i højere grad fysiske: at skyde dronerne ned med håndvåben eller maskinkanoner, bruge andre droner, opsætte net og barrierer samt angribe affyringspositioner og operatører bag fronten . Alle metoderne er vanskeligere at opskalere end at udsende et forstyrrende radiosignal.

Samtidig er selve våbnet relativt billigt. Nogle fiberoptiske droner koster omkring 400 dollar, mens de luftforsvarssystemer, der skal bruges til at standse dem, kan være langt dyrere . Ukraine forsøger derfor hurtigt at øge sin egen produktion, men var ved begyndelsen af 2026 stadig bagefter Rusland på området .

Fiberoptiske droner har dermed ikke gjort elektronisk krigsførelse overflødig. De har tvunget den til at ændre fokus: Fra at overdøve et radiosignal til at opdage, forfølge og fysisk standse en drone, der stadig er forbundet med sin operatør – men ikke længere gennem luften.