Webbs små røde prikker: Er de sorte huller forklædt som stjerner?

James Webb-rumteleskopets små røde prikker er kompakte, rødlige lyskilder, som er svære at forklare alene som almindelige stjerner eller galakser. For i hvert fald nogle af dem peger forskningen mod et sort hul, der vokser, mens det er skjult i tæt gas. Modellen kaldes en black hole star – her en sort hul-stjerne – men betegnelsen betyder ikke, at objektet er en almindelig stjerne drevet af kernefusion. 34

Hvorfor er prikkerne så svære at bestemme?

På billeder kan de se næsten stjerneagtige ud, men formen fortæller ikke, hvad der skaber lyset. I modellen med en sort hul-stjerne optager og omdanner gas omkring det voksende sorte hul stråling fra området tæt ved hullet. Det kan give et usædvanligt spektrum – et mønster i lyset, som astronomer kan undersøge nærmere. Den røde farve er derfor et spor, ikke et bevis for, at alle prikker har samme opbygning, eller at støv spiller samme rolle i dem alle. 2335

Prikkerne stammer heller ikke nødvendigvis fra præcis samme periode. Den velundersøgte GLIMPSE-17775 har en målt rødforskydning på 3,5 og eksisterede omkring 1,8 milliarder år efter Big Bang. Den skal derfor ikke placeres i et tidligere tidsinterval, blot fordi andre små røde prikker beskrives som endnu ældre lyskilder. 1

Ét objekt giver det hidtil stærkeste indblik

Et hold ledet af Vasily Kokorev undersøgte GLIMPSE-17775, som ligger bag galaksehoben Abell S1063. Hobens tyngdekraft forstørrede lyset fra objektet bagved – en effekt kaldet gravitationslinseeffekt. Sammen med omkring 30 timers observationer med Webb gjorde det muligt at optage det hidtil mest detaljerede spektrum af en lille rød prik, ifølge NASA. 14

Spektret indeholder mere end 40 spektrallinjer. NASA beskriver flere uafhængige tegn, der passer med et hurtigt voksende sort hul omgivet af en varm, tæt kappe af delvist ioniseret gas. Det er langt stærkere evidens end farven og den kompakte form alene. Men målingen er en grundig undersøgelse af ét objekt – ikke en optælling, der fastslår, hvad alle små røde prikker er. 23 Kokorev og kollegers studie blev publiceret i The Astrophysical Journal i 2026. 32

Hvordan kunne et sådant sort hul opstå?

Observationerne viser, hvordan et objekt ser ud; computersimuleringer kan undersøge, hvordan noget lignende kunne være dannet. I et studie, der ifølge omtalen blev publiceret i Nature i september 2026, brugte Sunmyon Chons hold den japanske supercomputer ATERUI III til at undersøge en mulig vej til hurtigt voksende sorte huller i det tidlige univers. 618

I den foreslåede udvikling hæmmer ultraviolet stråling dannelsen af almindelige stjerner i en gassky. Gassen kan i stedet samle sig i en meget massiv stjerne, som kollapser og efterlader et sort hul som vækstkerne. En tæt skive af gas omkring det sorte hul kan holde noget af strålingen tilbage, så den ikke så let skubber tilstrømmende gas væk. Det kan give det sorte hul mulighed for at vokse hurtigt. 202229

Det er en mulig forklaring, ikke en observeret livshistorie for GLIMPSE-17775. Webb har ikke set en forudgående massiv stjerne kollapse, og simuleringen fastslår hverken, at alle prikker har samme størrelse og masse, eller at de er dannet på én og samme måde. 318

Hvad mangler forskerne at få svar på?

Webb-samarbejdet UNCOVER har brugt observationer og gravitationslinser til at undersøge fjerne galakser og voksende sorte huller, herunder små røde prikker. Forskere fra University of Pittsburgh, CU Boulder og Swinburne University of Technology deltager i arbejdet. Samarbejdet er udpeget som modtager af Lancelot M. Berkeley–New York Community Trust Prize for Meritorious Work in Astronomy 2027. Prisen anerkender dets bidrag til udforskningen af det fjerne univers; den afgør ikke debatten om prikkerne. 33343536

Næste vigtige skridt er at optage detaljerede spektre af flere små røde prikker og se, om de viser de samme tegn på tæt gas som GLIMPSE-17775. Forskerne skal også skelne mellem lys fra et voksende sort hul, gassen omkring det og en eventuel værtsgalakse. Indtil da er »sort hul-stjerne« en brugbar betegnelse for en velunderbygget forklaring på nogle af objekterne – ikke en endelig klassifikation af dem alle. 234