Iran angriber Kuwait med missiler og droner: Tidslinjen bag eskalationen

Open source-analytikere vurderede, at projektilerne muligvis var på vej mod Ali Al Salem-luftbasen nær grænsen til Irak, hvor amerikanske styrker er til stede . Den iranske Revolutionsgarde, IRGC, sagde selv, at den havde angrebet en amerikansk luftbase i regionen .

Kuwaits udenrigsministerium beskrev angrebet som en direkte trussel mod civile og vigtig infrastruktur. Ministeriet understregede, at handlingerne risikerede at undergrave de diplomatiske bestræbelser på at dæmpe spændingerne .

1. juni: Nye missiler og droner

Trods fordømmelserne blev Kuwait igen ramt den 1. juni. Det kuwaitiske militær oplyste, at luftforsvaret havde opfanget ”fjendtlige missiler og droner”, som var trængt ind i landets luftrum .

Angrebet fik hurtigt konsekvenser for civil luftfart. Fly blev omdirigeret fra Kuwait International Airport, og flere ankommende fly måtte sættes i venteposition, mens situationen blev vurderet .

Kuwaits regering fordømte efterfølgende både angrebene den 28. maj og den 1. juni. Den erklærede Iran fuldt ansvarlig og sagde, at Kuwait forbeholdt sig retten til at træffe alle nødvendige forholdsregler for at beskytte landets sikkerhed og suverænitet .

3. juni: Angreb på Kuwait International Airport

Den 3. juni blev konflikten mærkbar for endnu flere civile, da Terminal 1 i Kuwait International Airport blev ramt af et drone- og missilangreb. Kuwaits luftfartsmyndigheder aktiverede en nødplan, og flytrafikken blev midlertidigt indstillet eller omlagt til andre lufthavne .

Der blev meldt om flere sårede samt betydelige eller alvorlige skader på terminalbygningen og andre faciliteter . Angrebet viste, at konsekvenserne ikke længere kun handlede om militære mål: Et centralt knudepunkt for civil transport blev også berørt.

IRGC: Gengældelse for amerikanske angreb

IRGC forsøgte ikke at afvise ansvaret for angrebene. I stedet fremstillede den operationerne som begrænsede og defensive gengældelsesaktioner mod amerikanske angreb på iranske mål.

• Angrebet 28. maj: IRGC sagde, at en amerikansk luftbase blev ramt som svar på et amerikansk luftangreb nær Bandar Abbas-lufthavnen i det sydlige Iran. En iransk embedsmand beskrev aktionen som ”afmålt, rent defensiv og beregnet på at opretholde våbenhvilen” .
• Angrebet 1. juni: Iran sagde, at angrebet kom efter amerikanske angreb på iranske militære mål i weekenden. IRGC hævdede, at basen i Kuwait var det sted, hvorfra den amerikanske aktion mod Sirik Island var blevet indledt . Samtidig advarede den om, at et nyt amerikansk angreb ville udløse et ”helt anderledes” svar .

USA afviste imidlertid, at de iranske angreb havde haft den hævdede effekt. USA's centralkommando, CENTCOM, sagde, at Irans påstande om at have ramt en amerikansk base og den amerikanske 5. flådes hovedkvarter i Bahrain var falske. Ifølge CENTCOM mislykkedes de iranske angreb på amerikanske styrker, og amerikanske luftforsvarssystemer skød flere droner ned .

Hvorfor fordømmelsen blev så omfattende

Kuwait fremhævede tre forhold i sin reaktion: krænkelsen af landets suverænitet, risikoen for civile og kritisk infrastruktur samt faren for, at angrebene kunne ødelægge de igangværende forsøg på at dæmpe konflikten .

Fordømmelsen blev hurtigt bredere end Kuwaits egen regering:

• De Forenede Arabiske Emirater beskrev angrebene som en alvorlig krænkelse af Kuwaits suverænitet og erklærede fuld solidaritet med landet .
• Saudi-Arabien fordømte de gentagne angreb og sagde, at de undergravede Kuwaits suverænitet, international ret og FN-pagten .
• Qatar kaldte angrebene en åbenlys krænkelse af Kuwaits suverænitet og international ret og udtrykte støtte til landets sikkerhed .
• Golfstaternes Samarbejdsråd, GCC, fordømte angrebet som en krænkelse af international ret og gav Kuwait fuld støtte til de tiltag, landet måtte iværksætte for at beskytte borgere og beboere .
• Det Arabiske Parlament sagde, at angrebene truede Kuwaits og hele regionens sikkerhed og stabilitet, og lovede støtte til Kuwaits suverænitet og borgernes sikkerhed .

Den bredere regionale sammenhæng

Angrebene fandt sted i en konflikt, hvor flere golfstater både huser amerikanske militærfaciliteter og forsøger at undgå selv at blive direkte krigsdeltagere. Det skabte et vanskeligt dilemma: Amerikanske baser i regionen blev opfattet som iranske mål, men missiler og droner over eller mod Kuwait udgjorde samtidig en direkte risiko for et suverænt naboland og dets civile infrastruktur .

Derfor blev angrebene ikke kun opfattet som endnu et led i den amerikansk-iranske gengældelsesrunde. For Kuwait og dets regionale støtter var de også et spørgsmål om territorial integritet, civil sikkerhed og retten til ikke at blive slagmark for en konflikt mellem større militærmagter.

Den midlertidige lukning af Kuwait International Airport den 3. juni gjorde denne risiko konkret. Selv når projektiler er rettet mod militære installationer, kan følgerne brede sig til flytrafik, passagerer og kritisk infrastruktur. Det var netop denne kombination af militær eskalation og civil sårbarhed, der gjorde angrebene til genstand for så stærk en international fordømmelse.