The Adventures of Elliot: The Millennium Tales – en stor, uperfekt HD-2D-rejse

Square Enix og Claytechworks' seneste HD-2D-titel, The Adventures of Elliot: The Millennium Tales, udkommer den 18. juni 2026 til Nintendo Switch 2, PS5, Xbox Series X|S og PC. Anmeldernes dom er faldet, og billedet er klart: Det er et sjovt og smukt eventyr, som action-RPG-fans sandsynligvis vil nyde, selvom historien og strukturen ikke matcher de høje tinder, som kampsystemet og udforskningen når op på.

Spillet ligger aktuelt i den 89. percentil på OpenCritic, med individuelle karakterer fra 75/100 til 90/100 . Metacritic-gennemsnittet ligger omkring 79-80, trukket ned af en håndfuld middelmådige karakterer side om side med mere entusiastiske anmeldelser .

Hvad anmelderne siger: Karaktererne

Flere store medier har vejet ind. Her er, hvordan de vigtigste anmeldelser fordeler sig:

• Famitsu gav spillet 34/40 (8/8/9/8) og placerede det i kategorien "stærkt, men ikke et must-buy". Magasinet fremhævede den sjove våbenskift i realtid og den kurvede “rullende” HD-2D-baggrundseffekt .
• Vice kaldte det "Square Enix' bedste originale IP i årevis", en perfekt blanding af klassisk Zelda og Final Fantasy Adventure med en tidsrejsemekanik, der vender op og ned på det hele. Dommen lød på 9/10 .
• Temple of Geek gav en 8/10 og kaldte det cirka 20 timer lange eventyr for "et af årets bedste spil", der fører Final Fantasy Adventure-DNA’et videre med moderne mekanikker .
• Gamereactor gav karakteren 7/10 på tværs af netværket og roste det "solide kampsystem, gode hovedbaner og fremragende bosser", men kritiserede det "papirstynde" plot og fire stort set identiske tidsaldre .
• IGN Japan gav karakteren 70/100 og lagde sig dermed i den lavere ende .
• Kotaku tildelte ikke en karakter, men listede "sjov kamp, åben udforskning, lige præcis det rette antal samleobjekter og et sjovt opgraderingssystem" blandt det, de kunne lide. Det, de ikke brød sig om, var en "forudsigelig historie, endimensionelle karakterer, en forventelig slutning og en irriterende fe" .
• GamesRadar beskrev oplevelsen som "vidtfavnende uden at være skræmmende, varieret uden at være overvældende og bekendt uden at være slidt" .

De største styrker

Fremragende kamp i realtid

Kampsystemet er hjertet i spillet. Anmelderne fremhæver konsekvent den sjove våbenskift i realtid og skjoldmekanikken, der tilsammen skaber et hurtigt og tilfredsstillende flow. Bosskampe og de obligatoriske dungeons bliver bredt beskrevet som fremragende og et klart højdepunkt .

Stram pacing og tilgængelig udforskning

Spilverdenen er åben og ikke-lineær, men med en "lige tilpas" mængde samleobjekter og et tilfredsstillende opgraderingssystem, der aldrig føles oppustet. Bleacher Report bemærker, at spillet er "simpelt nok til et yngre publikum, men med en snedig dybde for dem, der vil prøve kræfter med sværere sværhedsgrader" . Spilletiden på cirka 20 timer sikrer en veltilrettelagt rejse, der ikke overdriver sit velkommen .

En imponerende HD-2D-oplevelse

Square Enix' HD-2D-motor imponerer fortsat. Den kurvede, “rullende” baggrundseffekt giver det klassiske top-down-perspektiv en slående fornemmelse af vertikal dybde, hvilket har fået særlig ros af Famitsu og andre medier . Det betragtes bredt som en af de flotteste titler i HD-2D-serien til dato.

Hvor det halter

En papirstynd historie

Historien bliver rutinemæssigt nævnt som det svageste led. Kotaku listede specifikt "forudsigelig historie" og "endimensionelle karakterer" blandt det, de ikke brød sig om, mens Gamereactor kaldte plottet "papirstyndt" . Konsensus er, at fortællingen simpelthen ikke når op på samme niveau som gameplayet.

Gentaget tidsrejse-design

På trods af den centrale tidsrejsemekanik, beskrives de fire tidsaldre, du besøger, som "stort set identiske" af Gamereactor, hvilket får kernemekanikken til at virke underudnyttet. Mediet kaldte den overordnede struktur "mærkværdig", og manglen på gåder i visse områder forstærker følelsen af uforløst potentiale .

Ujævn sværhedsgrad og forvirrende slutninger

Nogle anmeldere bemærker ujævne sværhedsgrader, der kan føles frustrerende. En videoanmeldelse nævner også spillets tre slutninger og beskriver én som "rysterende utilfredsstillende", en anden som en lykkelig slutning, der ikke giver nogen reelle svar, og den sande slutning som "dumt svær at låse op" .

Dom: Er det værd at spille?

Den kritiske konsensus lander på en klar, om end kvalificeret, anbefaling. The Adventures of Elliot: The Millennium Tales når ikke mesterværksstatus, men det lykkes, hvor det betyder mest for sin målgruppe. Dets fremragende kampsystem, udforskning og HD-2D-æstetik bærer en titel, hvis historie og banedesign ikke matcher de højdepunkter, gameplayet byder på. Som en anmeldelse opsummerede det, er det "en stor, uperfekt rejse" — et ujævnt, men i sidste ende tilfredsstillende spil, som action-RPG-fans, især dem med en forkærlighed for klassisk Zelda og Final Fantasy Adventure, vil finde dybt underholdende på trods af dets ru kanter .