NASA sigter mod opsendelse af Nancy Grace Roman Space Telescope søndag 30. august 2026 kl. 7.26 EDT. Teleskopet skal efter planen sendes af sted fra Launch Complex 39A ved Kennedy Space Center i Florida om bord på en SpaceX Falcon Heavy.
2
Datoen er dog et planlægningsmål – ikke en garanti. Opsendelsen kan blive udskudt, hvis der opstår behov for mere tid til kontrol af rumteleskopet, raketten eller udstyret på jorden.
14
En rejse på 1,5 millioner kilometer
Efter opsendelsen skal Roman bevæge sig omkring 1,5 millioner kilometer fra Jorden til Sol-Jord-systemets andet lagrangepunkt, L2. Det er her, NASA planlægger, at observatoriet skal arbejde.
1
35
Roman går ikke straks i gang med sine videnskabelige observationer. Først følger omkring tre måneders test og idriftsættelse, hvor ingeniørerne skal folde systemer ud, kontrollere instrumenterne og kalibrere teleskopet.
35
47
Missionen er planlagt til en primær driftsperiode på fem år, men målet er at kunne fortsætte i op til 10 år, hvis brændstof, instrumenter og øvrige systemer tillader det.
35
Ikke en ny Hubble – men et kosmisk overblik
Roman er ikke tænkt som en direkte afløser for Hubble. Det er først og fremmest et teleskop til brede, systematiske undersøgelser af himlen.
Det primære spejl er 2,4 meter i diameter – præcis som Hubbles – og instrumenterne er designet til at levere sammenlignelig følsomhed og opløsning.
19
31
Den store forskel ligger i synsfeltet. Romans Wide Field Instrument kan se mindst 100 gange mere af himlen i én observation end Hubble. Det gør det muligt at undersøge enorme områder hurtigt uden at give afkald på en billedkvalitet, der minder om Hubbles.
19
33
Hvor Hubble og James Webb ofte bruges til målrettede nærstudier af bestemte objekter, skal Roman fungere som et stort kosmisk kortlægningsværktøj. Det kan finde galakser, kortvarige lysglimt og mulige planetsystemer, som andre teleskoper bagefter kan undersøge i større detalje.
33
37
Mørkt stof, mørk energi og milliarder af galakser
Romans vigtigste astrofysiske program skal bruge store infrarøde undersøgelser til at måle, hvordan galakser er fordelt, og hvordan deres former og afstande har udviklet sig gennem universets historie.
Målingerne kan give forskerne bedre greb om mørkt stof, som kun kan registreres gennem dets tyngdepåvirkning, og mørk energi, den stadig dårligt forståede faktor, der forbindes med universets accelererende udvidelse.
17
18
NASA vurderer, at Roman i løbet af missionen kan måle lys fra mere end en milliard galakser, mens den bredeste planlagte undersøgelse ventes at omfatte hundredvis af millioner galakser.
7
17
Teleskopet skal også undersøge exoplaneter og andre infrarøde mål. Det brede synsfelt er især nyttigt, når forskerne leder efter sjældne objekter eller kortvarige ændringer i lysstyrken – fænomener, der let kan blive overset i mere snævre observationer.
En enorm strøm af offentlige data
Romans brede udsyn kommer med en tilsvarende stor datamængde. NASA forventer omkring 11 terabit data om dagen, svarende til cirka 1,4 terabyte rådata dagligt. Tekniske planlægningsdokumenter anslår omkring 4 petabyte om året.
34
35
NASA vurderer desuden, at Roman kan afbilde mere end 50 gange så stort et himmelområde, som Hubble har dækket i sine første 30 år. Det er missionens forventninger og ikke et garanteret resultat, men tallene illustrerer Romans vigtigste opgave: at skabe et bredt og ensartet kort over det infrarøde univers.
33
Data fra Roman skal ifølge NASA gøres offentligt tilgængelige inden for få dage efter observationerne. Det betyder, at forskere uden for de oprindelige missionsteams hurtigt kan bruge materialet til nye undersøgelser.
38
Et koronagraf skal teste jagten på exoplaneter
Roman får to hovedinstrumenter: Wide Field Instrument og Coronagraph Instrument. Koronagrafen er først og fremmest en teknologidemonstration – ikke missionens primære kamera.
19
32
En koronagraf dæmper lyset fra en stjerne, så langt svagere objekter tæt på stjernen kan ses. Romans tekniske mål omfatter en efterbehandlet kontrast i størrelsesordenen 10⁻⁸ til 10⁻⁹, hvilket skal teste metoder til direkte afbildning og karakterisering af exoplaneter.
32
34
Teknologien kan blive vigtig for fremtidige missioner, der skal undersøge planeter uden for Solsystemet mere direkte. Det er dog vigtigt at skelne mellem en teknologidemonstration og et løfte om, at Roman rutinemæssigt vil kunne tage detaljerede portrætter af jordlignende verdener.
Et internationalt samarbejde
Roman udvikles og drives gennem et bredt samarbejde mellem NASA-centre, Space Telescope Science Institute, industrivirksomheder og internationale partnere. Blandt bidragyderne er ESA, JAXA, CNES og Max Planck-instituttet.
42
43
Japans rumfartsorganisation JAXA bidrager blandt andet til koronagrafen, koordinerede observationer og kommunikationsinfrastruktur. NASA har JAXA’s GREAT-netværk med blandt teleskopets jordstationer, og en JAXA-facilitet i Nagano ventes at modtage observationsdata fra Roman.
35
47
48
Romans videnskabelige udbytte afhænger også af samarbejdet med andre observatorier. Roman kan levere det brede overblik, mens Hubble, Webb, Vera C. Rubin-observatoriet og jordbaserede teleskoper følger op på de mest interessante eller usædvanlige fund.
33
37
De største fund kan være dem, ingen har forudset
Roman har klare mål: at undersøge mørk energi og mørkt stof, kortlægge galakser og studere planetsystemer. Men brede himmelundersøgelser har ofte en ekstra gevinst – de afslører fænomener, som forskerne ikke havde planlagt at lede efter.
Kombinationen af infrarød følsomhed, Hubble-lignende opløsning og et langt større synsfelt kan gøre sjældne objekter, forbigående fænomener og store strukturer i universet synlige på en ny måde. Resultatet kan derfor blive mere end svar på eksisterende spørgsmål: Roman kan også give astronomerne en helt ny liste af spørgsmål, de endnu ikke ved, at de skal stille.