Den tværstatslige koalition, som ledes af New Yorks justitsminister, sendte OpenAI en omfattende stævning den 12. juni, oplyser flere medier med henvisning til kilder med kendskab til sagen .
Dokumentkravene omfatter blandt andet:
En talsperson for OpenAI sagde samme dag til CNBC, at selskabet vil "samarbejde konstruktivt" med delstatsanklagerne og tager deres bekymringer "alvorligt" . OpenAI har ikke oplyst, om selskabet vil gøre indsigelse mod dele af stævningen.
Florida åbnede først en civil undersøgelse den 9. april 2026 efter skuddramaet på Florida State University i november 2025. Her dræbte Phoenix Ikner to personer . Anklagere gennemgik efterfølgende chatudskrifter mellem Ikner og ChatGPT før angrebet.
Den 21. april meddelte Uthmeier, at sagen var blevet udvidet til en fuld strafferetlig efterforskning under Office of Statewide Prosecution . Ifølge Uthmeier viste chatudskrifterne, at ChatGPT havde "ydet væsentlig vejledning til skytten før disse afskyelige handlinger" . Han offentliggjorde også oplysninger om samtaler, hvor AI-tjenesten angiveligt reagerede på spørgsmål om selvskade og vold mod andre .
Den 1. juni tog Florida sagen et skridt videre og blev den første amerikanske delstat til at sagsøge OpenAI på grund af ChatGPT’s produktdesign og sikkerhed. Søgsmålet anklager OpenAI og direktør Sam Altman for at have prioriteret profit over sikkerhed. Det hævder blandt andet, at ChatGPT’s design udsatte børn for fare, muliggjorde et masseskyderi og tilskyndede til selvmordsadfærd .
Sagen bygger på en juridisk teori uden et klart fortilfælde: at en udvikler af kunstig intelligens kan holdes ansvarlig for at have "medvirket til" en voldelig forbrydelse gennem produktets design. Søgsmålet kan derfor få betydning for, hvordan amerikansk produktansvarsret og Section 230 – en amerikansk bestemmelse, der ofte beskytter onlineplatforme mod ansvar for brugerindhold – anvendes på generativ AI.
OpenAI har svaret, at selskabet har "førende beskyttelsesforanstaltninger og politikker" i branchen . I april oplyste selskabet desuden til Politico, at det ville samarbejde med Floridas undersøgelse. Samtidig fremhævede OpenAI, at mere end 900 millioner mennesker hver uge bruger ChatGPT til at forbedre deres hverdag .
Den 12. maj 2026 sendte justitsministrene i Montana, Alabama, Arkansas, Florida, Idaho, Iowa, Louisiana, Nebraska, Oklahoma og West Virginia et brev til SEC-formand Paul Atkins . De udtrykte "alvorlig bekymring over OpenAI’s forestående børsnotering" og bad SEC anvende "særligt streng kontrol" på selskabets registreringsdokumenter.
Brevet henviste specifikt til det, som delstatsanklagerne beskrev som en "historik med egenhandel og alvorlige interessekonflikter" hos OpenAI’s stifter og direktør, Sam Altman .
Henvendelsen kom, mens OpenAI allerede forberedte sin entré på aktiemarkedet. Den 22. maj indleverede selskabet fortroligt en S-1-registrering til SEC. Dokumentet sigter mod en værdiansættelse på mellem 852 milliarder og 1.000 milliarder dollar. Det laveste tal svarer til værdiansættelsen efter OpenAI’s private finansieringsrunde i marts 2026, mens den øvre grænse afspejler, hvad investorer på det offentlige marked muligvis vil betale . Goldman Sachs og Morgan Stanley leder børsnoteringen .
OpenAI bekræftede indleveringen i et blogindlæg den 8. juni: "Vi har for nylig indleveret en fortrolig S-1. Vi forventer, at den bliver lækket, så derfor offentliggør vi denne meddelelse nu" . Selskabet understregede samtidig, at tidsplanen endnu ikke er fastlagt, og at nogle ting er "nemmere som privat selskab" .
Flere kilder med kendskab til planerne har dog peget på en mulig børsdebut allerede i september 2026 . Det er ikke en officiel dato.
Myndighedernes søgelys rammer et selskab, der samtidig oplever en usædvanlig kommerciel vækst. I marts 2026 havde ChatGPT over 900 millioner ugentligt aktive brugere og mere end 50 millioner betalende abonnenter .
Erhvervsindtægter udgør nu 40 procent af OpenAI’s forretning og ventes at være på niveau med forbrugerindtægterne ved udgangen af 2026 .
OpenAI’s finansieringsrunde i marts, hvor selskabet sikrede 122 milliarder dollar i tilsagn fra blandt andre Amazon, Nvidia og SoftBank, var den største private kapitalrejsning nogensinde . Selskabets omsætning i 2025 var cirka 13,1 milliarder dollar, mens den månedlige omsætning nu ligger omkring 2 milliarder dollar .
Væksten har dog ikke gjort OpenAI rentabelt. Selskabets GAAP-tab – tab opgjort efter almindeligt anerkendte amerikanske regnskabsprincipper – ventes at lande på 25-26 milliarder dollar i 2026, blandt andet fordi OpenAI bruger enorme beløb på computerinfrastruktur .
OpenAI-sagerne står ikke alene. I februar 2026 oprettede Californiens justitsminister Rob Bonta en særlig enhed for tilsyn med AI og fortsatte en undersøgelse af Elon Musks xAI. Den sag handler om ikke-samtykkebaserede seksuelt eksplicitte billeder, som chatbotten Grok angiveligt har genereret .
Allerede i august 2025 sendte en tværpolitisk gruppe på 44 delstatsanklagere et brev til store AI-selskaber, herunder OpenAI, med krav om stærkere beskyttelse af børn . New York har desuden vedtaget lovgivning, der giver delstatens justitsminister mulighed for at anlægge civile sager mod AI-udviklere, hvis de ikke indberetter alvorlige sikkerhedshændelser. Sanktionerne kan nå op på 3 millioner dollar pr. overtrædelse .
For OpenAI bliver de kommende måneder afgørende. Det centrale er, om SEC reagerer på delstatsanklagernes krav om ekstra kontrol, hvornår den tværstatslige undersøgelse eventuelt fører til offentlige konklusioner, og om Floridas strafferetlige efterforskning bevæger sig fra stævninger til egentlige sigtelser eller tiltaler.
Udfaldet kan få betydning langt ud over OpenAI. Sagerne bliver en prøve på, hvor langt delstaternes juridiske beføjelser rækker ind i udviklingen, sikkerhedsdesignet og forretningsmodellen hos de mest avancerede AI-selskaber.
Den tværstatslige koalition, som ledes af New Yorks justitsminister, sendte OpenAI en omfattende stævning den 12. juni, oplyser flere medier med henvisning til kilder med kendskab til sagen .
Dokumentkravene omfatter blandt andet:
En talsperson for OpenAI sagde samme dag til CNBC, at selskabet vil "samarbejde konstruktivt" med delstatsanklagerne og tager deres bekymringer "alvorligt" . OpenAI har ikke oplyst, om selskabet vil gøre indsigelse mod dele af stævningen.
Florida åbnede først en civil undersøgelse den 9. april 2026 efter skuddramaet på Florida State University i november 2025. Her dræbte Phoenix Ikner to personer . Anklagere gennemgik efterfølgende chatudskrifter mellem Ikner og ChatGPT før angrebet.
Den 21. april meddelte Uthmeier, at sagen var blevet udvidet til en fuld strafferetlig efterforskning under Office of Statewide Prosecution . Ifølge Uthmeier viste chatudskrifterne, at ChatGPT havde "ydet væsentlig vejledning til skytten før disse afskyelige handlinger" . Han offentliggjorde også oplysninger om samtaler, hvor AI-tjenesten angiveligt reagerede på spørgsmål om selvskade og vold mod andre .
Den 1. juni tog Florida sagen et skridt videre og blev den første amerikanske delstat til at sagsøge OpenAI på grund af ChatGPT’s produktdesign og sikkerhed. Søgsmålet anklager OpenAI og direktør Sam Altman for at have prioriteret profit over sikkerhed. Det hævder blandt andet, at ChatGPT’s design udsatte børn for fare, muliggjorde et masseskyderi og tilskyndede til selvmordsadfærd .
Sagen bygger på en juridisk teori uden et klart fortilfælde: at en udvikler af kunstig intelligens kan holdes ansvarlig for at have "medvirket til" en voldelig forbrydelse gennem produktets design. Søgsmålet kan derfor få betydning for, hvordan amerikansk produktansvarsret og Section 230 – en amerikansk bestemmelse, der ofte beskytter onlineplatforme mod ansvar for brugerindhold – anvendes på generativ AI.
OpenAI har svaret, at selskabet har "førende beskyttelsesforanstaltninger og politikker" i branchen . I april oplyste selskabet desuden til Politico, at det ville samarbejde med Floridas undersøgelse. Samtidig fremhævede OpenAI, at mere end 900 millioner mennesker hver uge bruger ChatGPT til at forbedre deres hverdag .
Den 12. maj 2026 sendte justitsministrene i Montana, Alabama, Arkansas, Florida, Idaho, Iowa, Louisiana, Nebraska, Oklahoma og West Virginia et brev til SEC-formand Paul Atkins . De udtrykte "alvorlig bekymring over OpenAI’s forestående børsnotering" og bad SEC anvende "særligt streng kontrol" på selskabets registreringsdokumenter.
Brevet henviste specifikt til det, som delstatsanklagerne beskrev som en "historik med egenhandel og alvorlige interessekonflikter" hos OpenAI’s stifter og direktør, Sam Altman .
Henvendelsen kom, mens OpenAI allerede forberedte sin entré på aktiemarkedet. Den 22. maj indleverede selskabet fortroligt en S-1-registrering til SEC. Dokumentet sigter mod en værdiansættelse på mellem 852 milliarder og 1.000 milliarder dollar. Det laveste tal svarer til værdiansættelsen efter OpenAI’s private finansieringsrunde i marts 2026, mens den øvre grænse afspejler, hvad investorer på det offentlige marked muligvis vil betale . Goldman Sachs og Morgan Stanley leder børsnoteringen .
OpenAI bekræftede indleveringen i et blogindlæg den 8. juni: "Vi har for nylig indleveret en fortrolig S-1. Vi forventer, at den bliver lækket, så derfor offentliggør vi denne meddelelse nu" . Selskabet understregede samtidig, at tidsplanen endnu ikke er fastlagt, og at nogle ting er "nemmere som privat selskab" .
Flere kilder med kendskab til planerne har dog peget på en mulig børsdebut allerede i september 2026 . Det er ikke en officiel dato.
Myndighedernes søgelys rammer et selskab, der samtidig oplever en usædvanlig kommerciel vækst. I marts 2026 havde ChatGPT over 900 millioner ugentligt aktive brugere og mere end 50 millioner betalende abonnenter .
Erhvervsindtægter udgør nu 40 procent af OpenAI’s forretning og ventes at være på niveau med forbrugerindtægterne ved udgangen af 2026 .
OpenAI’s finansieringsrunde i marts, hvor selskabet sikrede 122 milliarder dollar i tilsagn fra blandt andre Amazon, Nvidia og SoftBank, var den største private kapitalrejsning nogensinde . Selskabets omsætning i 2025 var cirka 13,1 milliarder dollar, mens den månedlige omsætning nu ligger omkring 2 milliarder dollar .
Væksten har dog ikke gjort OpenAI rentabelt. Selskabets GAAP-tab – tab opgjort efter almindeligt anerkendte amerikanske regnskabsprincipper – ventes at lande på 25-26 milliarder dollar i 2026, blandt andet fordi OpenAI bruger enorme beløb på computerinfrastruktur .
OpenAI-sagerne står ikke alene. I februar 2026 oprettede Californiens justitsminister Rob Bonta en særlig enhed for tilsyn med AI og fortsatte en undersøgelse af Elon Musks xAI. Den sag handler om ikke-samtykkebaserede seksuelt eksplicitte billeder, som chatbotten Grok angiveligt har genereret .
Allerede i august 2025 sendte en tværpolitisk gruppe på 44 delstatsanklagere et brev til store AI-selskaber, herunder OpenAI, med krav om stærkere beskyttelse af børn . New York har desuden vedtaget lovgivning, der giver delstatens justitsminister mulighed for at anlægge civile sager mod AI-udviklere, hvis de ikke indberetter alvorlige sikkerhedshændelser. Sanktionerne kan nå op på 3 millioner dollar pr. overtrædelse .
For OpenAI bliver de kommende måneder afgørende. Det centrale er, om SEC reagerer på delstatsanklagernes krav om ekstra kontrol, hvornår den tværstatslige undersøgelse eventuelt fører til offentlige konklusioner, og om Floridas strafferetlige efterforskning bevæger sig fra stævninger til egentlige sigtelser eller tiltaler.
Udfaldet kan få betydning langt ud over OpenAI. Sagerne bliver en prøve på, hvor langt delstaternes juridiske beføjelser rækker ind i udviklingen, sikkerhedsdesignet og forretningsmodellen hos de mest avancerede AI-selskaber.