Et campingkort pegede på det enorme Uhackatik-krater

En cirkel på et digitalt kort er ikke i sig selv et bevis på et meteor-nedslag. Men ved Marsal-søen i Quebecs fjerntliggende Côte-Nord-region blev den cirkelformede struktur starten på en videnskabelig undersøgelse, der nu peger på et cirka 25 kilometer bredt, omkring 390 millioner år gammelt nedslagskrater.

Strukturen har fået navnet Uhackatik. Beviserne omfatter både spor af ekstremt chok i grundfjeldet, en ny tolkning af lokale bjergarter og laboratoriedateringer. 12

Et usædvanligt mønster på satellitkortet

I 2024 ledte den franske amatørastronom Joël Lapointe efter et sted til en campingtur i Côte-Nord. På online satellitkort nær Marsal-søen bemærkede han en usædvanlig rund struktur i landskabet. Han mistænkte, at fordybningen kunne skyldes et himmellegemes nedslag, og kontaktede fagfolk i Europa og Nordamerika. 1

Henvendelsen gjorde Marsal-søen til centrum for en nærmere undersøgelse. På Landsat-billeder kan man også se strukturens diskrete, cirkulære omrids, med søen tæt ved midten. 1

En rund form er kun begyndelsen

Cirkulære landskabsformer kan opstå på mange måder – blandt andet ved vulkansk aktivitet, tektoniske processer og erosion. Derfor kan et satellitfoto højst pege på et interessant spor; det kan ikke alene fastslå, at der er tale om et nedslagskrater.

Forskerne gennemgik geologiske kort, terrændata og eksisterende prøver, før de tog ud til stedet. I oktober 2025 deltog planetgeologen Gordon Osinski fra Western University i en feltundersøgelse, som leverede mere afgørende geologisk dokumentation. 2

Knusningskegler er det afgørende spor

I strukturens centrale område fandt holdet knusningskegler (shatter cones) på op til nogle decimeters størrelse i Grenville-grundfjeldet. De kegleformede mønstre dannes, når ekstremt kraftige chokbølger bevæger sig gennem klippe, og de regnes for et særligt overbevisende synligt tegn på et højhastighedsnedslag. 12

Forskerne har desuden genfortolket den nærliggende Marsal Breccia-formation. Hvor den tidligere blev beskrevet som vulkansk materiale, tolkes den nu som nedslagssmelte: en bjergart dannet af klippe, der blev smeltet af energien fra sammenstødet. Laget kan være op til cirka 50 meter tykt, har søjleformede sprækker og indeholder stykker af det underliggende grundfjeld. Det passer med fundet af knusningskeglerne. 2

Dateringen peger på Devon-tiden

Målinger af orienterede borekerner angiver en alder på cirka 390 millioner år, med et interval på omtrent 370 til 400 millioner år. Foreløbige blyisotopmålinger i zirkon peger tilsvarende på en yngste forenelig alder på cirka 350 til 400 millioner år. Samlet støtter analyserne, at nedslaget fandt sted i Devon-tiden for omtrent 390 millioner år siden. 2

Ifølge holdets videnskabelige resumé bekræfter den samlede dokumentation, at Uhackatik er en struktur efter et hyperhastighedsnedslag med en diameter på cirka 25 kilometer. 2

Navnet Uhackatik og den formelle proces

Navnet Uhackatik blev valgt efter drøftelser med Innu-rådet i Ekuanitshit. 28

Forskerholdet anser nedslagsoprindelsen for i det væsentlige bekræftet. Den formelle optagelse i de officielle oversigter over nedslagsstrukturer afhænger dog stadig af behandling i en komité under Meteoritical Society. Det mest præcise er derfor at beskrive Uhackatik som en struktur med meget stærke beviser, der afventer formel anerkendelse. 8

Fra offentlig iagttagelse til geologisk bevis

Historien illustrerer forskellen mellem at få øje på et mønster og at dokumentere det videnskabeligt. Lapointe beviste ikke et krater ved blot at se en ring på Google Maps eller et satellitkort. Han fandt en formation, der var værd at undersøge, og bragte den til eksperternes opmærksomhed.

Det var feltarbejdet, choksporene i klipperne, den geologiske tolkning og dateringerne, der gjorde mistanken til en stærkt underbygget konklusion. 12