Da Donau næsten løb tør for atomkraft

Det var ikke brændselsmangel eller en defekt reaktor, der satte atomkraften under pres i Ungarn og Rumænien. Problemet var vand.

En langvarig hedebølge og alvorlig tørke sænkede Donau til historisk lave niveauer. Samtidig steg elforbruget, fordi husholdninger og virksomheder havde brug for mere køling. Resultatet blev en sjælden dobbelt belastning: Mindre vand til at køle kraftværkerne – netop som efterspørgslen efter strøm voksede.

Paks: få centimeter fra automatisk nedlukning

Ungarns atomkraftværk Paks bruger vand fra Donau til at køle reaktorerne og andre vigtige anlægskomponenter. Når vandstanden falder, bliver det vanskeligere at opretholde en stabil og sikker vandtilførsel til kølesystemet.

Rapporter fra 17. august lød, at Paks kun var 9 centimeter fra grænsen for automatisk nedlukning. En specialiseret kilde beskrev samtidig, at kun én af otte turbiner var i drift, og at produktionen var faldet til omkring 10 procent af værkets normale kapacitet på 2 GW. De konkrete tal på 480 MW og otte turbiner er dog ikke uafhængigt bekræftet af kilder med højere autoritet i det tilgængelige materiale. De bør derfor ses som samtidige rapporterede oplysninger – ikke som entydigt verificerede tal.

Paks leverer normalt næsten halvdelen af Ungarns elektricitet. Regeringen opfordrede derfor både husholdninger og virksomheder til at spare på strømmen for at lette presset på elsystemet. Myndighederne arbejdede også med at styre vandstrømmen og sikre forholdene omkring værkets vandindtag.

Det afgørende spørgsmål før den varslede regn var, om tilstrømningen fra Donau-bækkenet og eventuelle reguleringstiltag ville få vandstanden til at stige hurtigt nok. Hvis vandet fortsatte med at falde, kunne flere reaktorer og turbiner blive taget ud af drift.

Regn forbedrede senere udsigterne. Ungarn forventede at kunne genstarte en turbine på Paks, efter at vandstanden var steget, men landets premierminister advarede om, at forbedringen kunne blive kortvarig, hvis der ikke kom mere nedbør.

Det er vigtigt, at en nedlukning ikke betyder, at behovet for køling forsvinder. Selv efter at en reaktor er koblet fra elproduktionen, skal den resterende varme fortsat fjernes. Derfor er adgang til kølevand også afgørende under en kontrolleret nedlukning.

Cernavodă: Rumæniens to reaktorer blev koblet fra

I Rumænien har atomkraftværket Cernavodă to reaktorer med en kapacitet på hver omkring 706 MW. Den første var allerede taget ud af drift. Da vandstanden i Donau fortsatte ned, blev også reaktor nummer to koblet fra elnettet. Dermed blev hele værkets kapacitet på cirka 1.400 MW sat ud af drift.

Ifølge de leverede rapporter var det første gang siden 2003, at tørke tvang værket til at lukke helt. Cernavodă står normalt for omkring en femtedel af Rumæniens elproduktion, så lukningen fjernede en stor og stabil elproducent på et tidspunkt, hvor energiforsyningen allerede var under pres.

Rumænien erklærede energinødsituation i august og bad frivilligt husholdninger og virksomheder om at reducere deres forbrug.

Myndighederne forsøgte samtidig at lede mere vand hen mod værkets indtag. Tiltagene omfattede ifølge rapporterne sprængning af en undersøisk hindring, uddybning af flodlejet og sænkning af pramme fyldt med sten for at påvirke strømmen. Sådanne løsninger kan købe tid, men de kan ikke erstatte en stabil og tilstrækkelig vandkilde. En genstart afhænger derfor af, at både vandstand og vandføring igen når et niveau, der opfylder sikkerhedskravene.

Hvorfor gør hedebølger situationen værre?

Hedebølger presser elsystemet fra to sider.

For det første stiger forbruget, fordi flere bruger aircondition og andre køleanlæg. For det andet bliver kølevandet mere knapt og ofte varmere. Ved meget lav vandføring kan kraftværker blive nødt til at sænke produktionen eller begrænse udledningen af opvarmet vand for at beskytte flodmiljøet.

EU's jordobservationsprogram Copernicus oplyste, at tørken blev forværret i juli og august, og at Donau samt floderne Loire, Po og Rhinen nåede rekordlave niveauer i august.

De samme floder spiller flere roller på én gang. De bruges til køling af kraftværker, vandkraft, industri og godstransport. Når vandstanden falder, kan én klimabelastning derfor udløse flere problemer samtidig: mindre elproduktion, større efterspørgsel, dårligere transportmuligheder for brændsler og varer samt højere økonomiske omkostninger.

Problemet rækker langt ud over Donau

Atomkraftværker i Frankrig blev også påvirket af høje flodtemperaturer og lav vandføring. En ICIS-analyse anslog, at omkring 7 GW atomkraftkapacitet i Frankrig, Ungarn og Rumænien var ude af drift på grund af vedvarende varme og usædvanlige vandforhold. Omkring 5 GW af dette estimat gjaldt Frankrig. Tallet stammer fra en markedsanalyse og er ikke én samlet officiel statistik for hele Europa.

Vandkraften bliver også svækket, når flodernes vandføring falder. Samtidig begrænser lave vandstande på Donau og Rhinen, hvor tungt fragtskibe kan lastes, hvilket forstyrrer varetransporten og rammer virksomhedernes indtjening.

CNBC citerede et estimat fra organisationen Triodos, som vurderede, at varme-relaterede forstyrrelser kan koste EU's økonomi 180 milliarder euro – svarende til omkring 1 procent af BNP. Det er en prognose fra den citerede organisation, ikke et endeligt opgjort tab.

Vand er blevet en del af energisikkerheden

Paks og Cernavodă viser, at vand bør betragtes som en lige så vigtig del af energiinfrastrukturen som brændsel, elnet og produktionskapacitet. Atomkraft kan levere stabil elektricitet, men kraftværker ved floder er stadig afhængige af vandstand, vandføring og temperatur for at kunne fungere sikkert.

Når hedebølge og tørke rammer samtidig, bliver risikoen systemisk. Atomkraft og vandkraft kan begge få reduceret produktion, mens behovet for køling vokser. Samtidig kan flodtransporten blive vanskeligere, hvilket gør det dyrere og mere besværligt at flytte brændsler og varer.

Regnen gav Paks mulighed for delvist at genoptage driften, men den ændrer ikke på den grundlæggende sårbarhed. En enkelt våd periode kan løfte vandstanden her og nu; den fjerner ikke den langsigtede risiko for kraftværker, der er afhængige af floder, som bliver mere uforudsigelige under et varmere klima.