Historisk lav vandstand i Donau udløser energikrise i Centraleuropa

Donau er historisk lav

Donau er flere steder faldet til niveauer, der ikke er set siden mindst 1996. Ved Bezdan, hvor floden løber ind i Serbien, blev vandstanden den laveste i mere end et halvt århundrede .

I Budapest faldt målingen til omkring 26-28 centimeter, hvilket slog den tidligere rekord . Ved Donauens indløb til Rumænien var vandføringen cirka 1.600 kubikmeter i sekundet – mindre end halvdelen af det normale niveau for årstiden .

Den langvarige hedebølge og måneder med undernormal nedbør har dermed skabt en hydrologisk krise på tværs af flere lande på samme tid .

Atomkraftværker mister kølevandet

Atomkraftværket Cernavodă i Rumænien er afhængigt af vand fra Donau til køling. Reaktor 1 blev kontrolleret lukket 28. juli, fordi vandføringen var blevet for lav . Reaktor 2 fulgte 29. juli. Det var første gang, at begge reaktorer samtidig var taget ud af elnettet på grund af lav vandstand .

Cernavodă leverer normalt omkring 20 procent af Rumæniens elektricitet, så nedlukningerne øgede presset på landets energiforsyning.

Også Ungarns eneste atomkraftværk, Paks, blev ramt. Produktionen ved en af reaktorerne blev reduceret med omkring 50 procent fra 29. juli . Den ungarske premierminister Péter Magyar advarede 30.-31. juli om, at hele værket kunne blive lukket for første gang i sin historie, fordi indsugningsdyserne ikke længere kunne nå tilstrækkeligt kølevand i floden .

Han vurderede samtidig, at Paks i værste fald kunne være ude af drift i flere uger, hvis vandstanden fortsatte med at falde .

Presset breder sig til elnet og industri

Atomkraftværkerne er ikke de eneste energianlæg, der er berørt. Den lave vandstand har også reduceret vandkraftproduktionen i både Rumænien og Ungarn, hvilket forværrer det hul, som de reducerede atomkraftleverancer efterlader .

Ungarn begyndte at forberede planer for, at store industrivirksomheder midlertidigt skulle sænke deres elforbrug . Rumænien drøftede samtidig nødkøb af elektricitet fra nabolande i perioder med spidsbelastning .

Donau som transportvej er også ramt

Den lave vandstand har gjort dele af Donau vanskelige eller umulige at besejle. Pramme i Serbien blev efterladt på lavt vand, og nogle strækninger var så lavvandede, at de kunne krydses til fods .

Godstrafikken på en af Europas vigtigste floder blev kraftigt forstyrret, mens flodkrydstogter måtte ændre ruter . I Rumænien blev der desuden indført begrænsninger på vanding, og både turisme og transport blev påvirket .

En klimadrevet sårbarhed

Krisen viser, hvor tæt energi- og transportsystemer i Centraleuropa er forbundet med stabil adgang til vand. Atomkraftværker placeres ofte ved store floder, fordi reaktorerne har brug for store mængder kølevand. Det gør dem samtidig sårbare over for tørke og længerevarende hedebølger.

Klimamodeller peger på, at hyppigere og mere intense tørkeperioder kan gøre denne sårbarhed større. I den aktuelle situation blev mindst fire lande – Rumænien, Ungarn, Serbien og Kroatien – ramt på tværs af elproduktion, flodtransport, landbrug og turisme .

Det, der begyndte som en rekordlav vandstand i Europas næstlængste flod, udviklede sig dermed til et bredt pres på både energiforsyning og økonomisk infrastruktur.