De vigtigste resultater

• Tvillingestudier tyder på, at religiøsitet i barndommen og ungdommen primært er påvirket af miljøet, men at genetikken spiller en større rolle i voksenlivet .
• Anden forskning rapporterer lav til ingen arvelighed for unges religiøsitet, men moderat genetisk, fælles miljømæssig og unik miljømæssig indflydelse på voksnes religiøsitet .
• Et studie af voksne enæggede tvillinger undersøgte både nuværende og tidligere religiøsitet og estimerede genetiske og miljømæssige påvirkninger på tværs af alder .
• Forskning med data fra tvillinger og søskende har fundet stigende evidens for, at genetiske eller andre biologiske faktorer spiller en rolle i religiøs praksis .

Hvad dette betyder – og ikke betyder

• Evidensen understøtter delvis arvelighed, ikke genetisk forudbestemmelse .
• Studierne skal ikke læses som bevis for et enkelt “religionsgen” eller for, at gener afgør, om nogen bliver kristen, muslim, ateist eller noget tredje .
• En sandsynlig fortolkning er, at gener påvirker bredere træk eller dispositioner, der kan påvirke religiøsitet indirekte – for eksempel orientering mod fællesskab eller behov for eksistentiel tryghed .
• Arvelighed betyder, at genetiske forskelle bidrager til at forklare nogle forskelle mellem mennesker i et givent mål; det betyder ikke, at en persons tro er fastlagt af generne .

Forbehold

• Evidensen er stærkest for brede mål for religiøsitet – såsom religiøs involvering, værdier eller orientering – ikke for specifikke trosforestillinger .
• Kultur, familie, uddannelse, livserfaringer, socialt miljø og personlig refleksion er stadig de afgørende faktorer for tro .

Det korte svar er derfor: Studier tyder på, at religiøsitet kan være delvist arvelig, men ikke at tro er genetisk forudbestemt .

De vigtigste resultater

• Tvillingestudier tyder på, at religiøsitet i barndommen og ungdommen primært er påvirket af miljøet, men at genetikken spiller en større rolle i voksenlivet .
• Anden forskning rapporterer lav til ingen arvelighed for unges religiøsitet, men moderat genetisk, fælles miljømæssig og unik miljømæssig indflydelse på voksnes religiøsitet .
• Et studie af voksne enæggede tvillinger undersøgte både nuværende og tidligere religiøsitet og estimerede genetiske og miljømæssige påvirkninger på tværs af alder .
• Forskning med data fra tvillinger og søskende har fundet stigende evidens for, at genetiske eller andre biologiske faktorer spiller en rolle i religiøs praksis .

Hvad dette betyder – og ikke betyder

• Evidensen understøtter delvis arvelighed, ikke genetisk forudbestemmelse .
• Studierne skal ikke læses som bevis for et enkelt “religionsgen” eller for, at gener afgør, om nogen bliver kristen, muslim, ateist eller noget tredje .
• En sandsynlig fortolkning er, at gener påvirker bredere træk eller dispositioner, der kan påvirke religiøsitet indirekte – for eksempel orientering mod fællesskab eller behov for eksistentiel tryghed .
• Arvelighed betyder, at genetiske forskelle bidrager til at forklare nogle forskelle mellem mennesker i et givent mål; det betyder ikke, at en persons tro er fastlagt af generne .

Forbehold

• Evidensen er stærkest for brede mål for religiøsitet – såsom religiøs involvering, værdier eller orientering – ikke for specifikke trosforestillinger .
• Kultur, familie, uddannelse, livserfaringer, socialt miljø og personlig refleksion er stadig de afgørende faktorer for tro .

Det korte svar er derfor: Studier tyder på, at religiøsitet kan være delvist arvelig, men ikke at tro er genetisk forudbestemt .