Er det sandt: Matthæusevangeliet skrevet på hebraisk?

Hvor teksten formulerer sig for bastant

• Af Papias' udsagn følger det ikke nødvendigvis, at vores nuværende kanoniske Matthæusevangelium oprindeligt forelå som et hebraisk evangelium og senere blev oversat til græsk – de medfølgende kilder dokumenterer primært den senere traditionelle tilskrivning, ikke hele denne rekonstruktionskæde.

• At Matthæusevangeliet i sig selv er anonymt, vægtes ikke tilstrækkeligt i den citerede tekst.

• Udsagnet "næppe nogen anden end apostlen Matthæus kommer i betragtning" er stærkere, end beviserne bærer; traditionen er gammel, men den er ikke et direkte selvkrav fra evangeliet.

• Dateringen af en hebraisk version til 40'erne og en græsk version senest til de tidlige 50'ere er ikke sikret gennem de her medfølgende beviser.

• Påstanden om, at Markus og Lukas brugte den græske Matthæusversion, er ikke identisk med Markuseprioriteten, ifølge hvilken Markus først blev skrevet og derefter brugt af Matthæus og Lukas som kilde.

Største stridspunkt: Matthæus- eller Markuseprioritet

• Den oldkirkelige tradition hælder stærkt mod Matthæuseprioritet, altså antagelsen om, at Matthæus blev skrevet først.

• Markuseprioriteten hævder derimod, at Markus blev skrevet først, og at Matthæus og Lukas brugte Markus som kilde.

• Der er fortsat forsvarere af Matthæuseprioriteten, fx i augustinsk eller Griesbach/Farmer-tradition; samtidig beskrives den augustinske opfattelse i en oversigt som en position med få tilhængere, mens Griesbach-hypotesen har vundet et betydeligt antal tilhængere.

• Kildesituationen er altså ikke simpelthen "klart Matthæus først", men: oldkirkeligt snarere Matthæus først, og i den nyere diskussion står Markuseprioriteten som en konkurrerende model.

Markus, Lukas og Johannes

• Angående markinsk prioritet leverer den tilgængelige evidens det generelle punkt, at Markuseprioriteten anser Markus som det første synoptiske evangelium.

• Dateringen af Markusevangeliet til 64–67 e.Kr., som hævdes i teksten, er mulig, men kan ikke udledes med nødvendighed af de her medfølgende beviser.

• Den meget tidlige datering af Lukas/Apostlenes Gerninger til ca. 57–62 e.Kr. er ligeledes en konservativ rekonstruktion, men den er ikke sikret gennem de foreliggende beviser.

• At Johannes i den tidlige kirke ofte blev anset som det sidste evangelium, passer med den citerede opsummering af den oldkirkelige rækkefølge.

• Påstanden om, at de historiske detaljer i Johannesevangeliet bekræfter en direkte øjenvidneberetning fra apostlen Johannes, er stærkere, end hvad den her medfølgende evidens dokumenterer.

Hovedproblemet med teksten

• Teksten blander tre niveauer:

  • oldkirkelig tradition,
  • mulig konservativ rekonstruktion,
  • sikker historisk kendsgerning.

• Især med Matthæus gør teksten en gammel tradition til en næsten sikker historisk kæde:

  • Matthæus skrev på hebraisk.
  • Han skrev først.
  • Han skrev senere selv græsk.
  • Lukas og Markus brugte hans græske version.
  • Markus skrev efter Lukas.

• Denne kæde er ikke umulig, men den er ikke bevist gennem de nævnte beviser.

Fair helhedsvurdering

Teksten er ikke bare vrøvl, for den bygger på ægte oldkirkelige vidnesbyrd. Men den fortier eller nedtoner, at evangelierne i sig selv er anonyme, at Matthæustraditionen ganske vist er stærk, men ikke et bevis, og at der med Markuseprioriteten findes en konkurrerende model for det synoptiske problem.

En afbalanceret formulering kunne være:

Den tidlige kirke tillagde Matthæus en vigtig rolle og forbind det første evangelium med apostlen Matthæus. Heraf følger det dog ikke sikkert, at vores græske Matthæusevangelium er en oversættelse af et hebraisk original, eller at Markus og Lukas har brugt det. Denne opfattelse er en konservativ rekonstruktion, ikke blot den sikrede forskningsstatus.