UAE's udenrigsministerium opfordrede Iran til at standse det, som ministeriet beskrev som upro­vokerede angreb, og til at genåbne strædet fuldt ud. Iran havde ikke umiddelbart kommenteret den seneste hændelse.

Skibstrafikken er faldet til en brøkdel

Den kommercielle trafik gennem Hormuzstrædet var allerede faldet til langt under 10 procent af det normale niveau. Strædet er en central passage for energiforsyninger fra Golfen, og før krigen passerede omkring 20 procent af verdens olieforsyning gennem området.

Den kraftige nedgang har øget bekymringen for forsinkelser i oliehandlen, højere transportomkostninger og yderligere pres på de globale energimarkeder. Det betyder dog ikke nødvendigvis, at strædet fysisk er fuldstændig lukket for al trafik. Data om de faktiske passager og omfanget af kontrollen er fortsat omstridte.

Iran stiller omfattende krav

Teheran har gjort en genåbning betinget af amerikanske indrømmelser. Kravene omfatter blandt andet, at USA afslutter krigen, ophæver den amerikanske flådeblokade og sanktionerne mod Iran samt trækker sine militære styrker ud af regionen.

Irans øverste sikkerhedspolitiske ledelse har desuden sagt, at strædet forbliver lukket, så længe USA ikke ændrer kurs og accepterer Irans betingelser.

Iranske embedsmænd har også hævdet, at strædet "vil forblive iransk". Det er en politisk formulering, der strider mod, at farvandet ligger under delt iransk og omansk jurisdiktion, samt mod internationale regler om sejlads.

USA skærper presset

USA fastholder en flådeblokade af iranske havne og har sagt, at blokaden kan fortsætte på ubestemt tid. Washington har samtidig varslet yderligere økonomisk pres mod Teheran.

Præsident Donald Trump har sagt, at han snart vil erklære Hormuzstrædet for amerikansk territorium, efter at Iran er blevet besejret. Et sådant forslag har ikke noget åbenlyst juridisk grundlag, og efterfølgende rapportering beskrev det som en joke snarere end en konkret regeringspolitik.

Golfstaterne kræver fri sejlads

UAE har fordømt angrebene og opfordret det internationale samfund til at handle. Qatar har krævet, at strædet genåbnes uden betingelser og afvist, at vandvejen skal bruges som politisk pressionsmiddel.

Kuwait og Bahrain har kaldt angrebene brud på international ret og på FN's Sikkerhedsråds resolution 2817. Resolutionen, der blev vedtaget i marts, kræver, at Iran standser angreb mod Golfstaterne.

Olieprisen fastholder en risikopræmie

Uroen omkring Hormuz har fastholdt en betydelig risikopræmie i olieprisen. Brent-futures lå omkring 88,72 dollar pr. tønde i den tidlige handel den 17. august, mens amerikansk WTI-olie lå omkring 82,35 dollar.

Begge kontrakter steg med mere end 5 procent ugen før, blandt andet efter angreb på tankskibe drevet af ADNOC og på et Saudi Aramco-raffinaderi. De fastlåste fredsforhandlinger mellem USA og Iran og den fortsat lave skibstrafik gennem Hormuz betyder, at energimarkederne fortsat reagerer kraftigt på selv begrænsede tegn på yderligere eskalering.

UAE's udenrigsministerium opfordrede Iran til at standse det, som ministeriet beskrev som upro­vokerede angreb, og til at genåbne strædet fuldt ud. Iran havde ikke umiddelbart kommenteret den seneste hændelse.

Skibstrafikken er faldet til en brøkdel

Den kommercielle trafik gennem Hormuzstrædet var allerede faldet til langt under 10 procent af det normale niveau. Strædet er en central passage for energiforsyninger fra Golfen, og før krigen passerede omkring 20 procent af verdens olieforsyning gennem området.

Den kraftige nedgang har øget bekymringen for forsinkelser i oliehandlen, højere transportomkostninger og yderligere pres på de globale energimarkeder. Det betyder dog ikke nødvendigvis, at strædet fysisk er fuldstændig lukket for al trafik. Data om de faktiske passager og omfanget af kontrollen er fortsat omstridte.

Iran stiller omfattende krav

Teheran har gjort en genåbning betinget af amerikanske indrømmelser. Kravene omfatter blandt andet, at USA afslutter krigen, ophæver den amerikanske flådeblokade og sanktionerne mod Iran samt trækker sine militære styrker ud af regionen.

Irans øverste sikkerhedspolitiske ledelse har desuden sagt, at strædet forbliver lukket, så længe USA ikke ændrer kurs og accepterer Irans betingelser.

Iranske embedsmænd har også hævdet, at strædet "vil forblive iransk". Det er en politisk formulering, der strider mod, at farvandet ligger under delt iransk og omansk jurisdiktion, samt mod internationale regler om sejlads.

USA skærper presset

USA fastholder en flådeblokade af iranske havne og har sagt, at blokaden kan fortsætte på ubestemt tid. Washington har samtidig varslet yderligere økonomisk pres mod Teheran.

Præsident Donald Trump har sagt, at han snart vil erklære Hormuzstrædet for amerikansk territorium, efter at Iran er blevet besejret. Et sådant forslag har ikke noget åbenlyst juridisk grundlag, og efterfølgende rapportering beskrev det som en joke snarere end en konkret regeringspolitik.

Golfstaterne kræver fri sejlads

UAE har fordømt angrebene og opfordret det internationale samfund til at handle. Qatar har krævet, at strædet genåbnes uden betingelser og afvist, at vandvejen skal bruges som politisk pressionsmiddel.

Kuwait og Bahrain har kaldt angrebene brud på international ret og på FN's Sikkerhedsråds resolution 2817. Resolutionen, der blev vedtaget i marts, kræver, at Iran standser angreb mod Golfstaterne.

Olieprisen fastholder en risikopræmie

Uroen omkring Hormuz har fastholdt en betydelig risikopræmie i olieprisen. Brent-futures lå omkring 88,72 dollar pr. tønde i den tidlige handel den 17. august, mens amerikansk WTI-olie lå omkring 82,35 dollar.

Begge kontrakter steg med mere end 5 procent ugen før, blandt andet efter angreb på tankskibe drevet af ADNOC og på et Saudi Aramco-raffinaderi. De fastlåste fredsforhandlinger mellem USA og Iran og den fortsat lave skibstrafik gennem Hormuz betyder, at energimarkederne fortsat reagerer kraftigt på selv begrænsede tegn på yderligere eskalering.