Hongkongs skift i grundskolen: Fra fritænkende samfundsfag til loyalitetsundervisning

Ja, det er mere præcist at tale om en 'ændring' frem for en 'forbedring'. I de senere år er Hongkongs gymnasiefag 'Liberal Studies' (LS) blevet erstattet af 'Citizenship and Social Development' (CSD). Man kan forstå det som et skift fra en undervisningsform, der var kendetegnet ved åbenhed, undersøgelse af samfundsproblemer og kritisk tænkning, til et mere struktureret forløb med stærkere vægt på national identitet, statsborgerskab og en 'korrekt forståelse' af den sociale og politiske orden.

De faktuelle aspekter:

• Tidslinje: Det nye fag 'Citizenship and Social Development' (CSD) erstattede 'Liberal Studies' fra skoleåret 2021/22 for elever i 10. klasse (Secondary 4).
• Officiel begrundelse: Hongkongs Undervisningsbureau (EDB) kaldte det en 'optimering' af de fire kernefag i gymnasiet. Målet var at frigøre undervisningstid, så eleverne fik mere plads til at udvikle personlige interesser.
• Kritik af det gamle fag: EDB kritiserede tidligere 'Liberal Studies' for at lægge for meget vægt på aktuelle begivenheder, hvilket førte til overfladisk debat, polarisering og en skæv prioritering af politiske emner.
• Reformens omfang: Ændringerne er vidtrækkende og inkluderer en markant reduktion i undervisningstimer, en omstrukturering af pensum og nye eksamensformer. Akademisk forskning betragter det som en fundamental reform af Hongkongs samfundsfagsundervisning.

Myndighedernes syn på 'borgerskab':

Din pointe om, at 'regeringen ikke ønsker, at befolkningen har en borgerbevidsthed', kræver en nuancering:

• Hvis 'borgerbevidsthed' betyder: at følge loven, kende nationen, acceptere den konstitutionelle orden, forstå 'Basic Law' og påtage sig sine pligter, så er svaret, at regeringen netop ønsker at fremme denne type borgerskab.
• Hvis 'borgerbevidsthed' derimod betyder: at stille spørgsmålstegn ved regeringen, overvåge magthavere, deltage i offentlig protest og kritisk analysere systemet, så har de seneste reformer tydeligvis indskrænket dette perspektiv.

Derfor er en mere præcis formulering:

• Det handler ikke om, at 'regeringen ikke ønsker, at befolkningen har en borgerbevidsthed'.
• Det handler snarere om, at 'regeringen ønsker at omdefinere, hvad borgerbevidsthed er'.
• Man har bevæget sig væk fra en liberal og kritisk medborgerskabsforståelse (liberal citizenship / critical citizenship) – præget af kritik, deltagelse og undersøgelse af problemstillinger.
• Til fordel for en mere ansvarlig og national medborgerskabsforståelse (responsible citizenship / national citizenship) – med fokus på lovlydighed, pligter, national identitet, social stabilitet og accept af den konstitutionelle orden.

Hvad med den kritiske tænkning?

En af udfordringerne med det gamle 'Liberal Studies' var, at det i høj grad trænede elever i at analysere offentlige problemstillinger fra forskellige vinkler. Denne form for træning øgede ofte den politiske bevidsthed og lysten til at deltage i samfundsdebatten. Regeringen og dens allierede kritiserede senere faget for at gøre undervisningen politiseret og skævvride debatten, hvilket blev et af de primære argumenter for reformen.

Det er dog vigtigt ikke at sige, at 'kritisk tænkning er blevet afskaffet'. Det nye fag bruger stadig vendinger som 'analyse', 'forståelse' og 'sammenligning'. Den reelle ændring ligger i, hvilke temaer der kan kritiseres, hvordan spørgsmål kan besvares, og hvilken risiko lærere løber ved at diskutere kontroversielle emner.

Sammenfatning:

Reformen kan opsummeres således: Det er ikke en fjernelse af borgerundervisning, men en omdannelse af den. Fra at være en undervisning, der opfordrede til at være en 'kritisk samfundsborger', er den blevet til en undervisning, der former 'en borger, der accepterer ordenen, forstår nationen og påtager sig sit ansvar'.