Påstanden "ultralyd kan kun gå én vej" er derfor forkert: Allerede eksisterende videnskabelige oversigtsartikler behandler både ultralydsbaseret hjernebilleddannelse, ultralydsbaseret hjernemodulation og EEG-baserede lukkede sløjfer, der kombinerer de to.
Men "at kunne læse" er ikke det samme som "et modent BCI-aflæsningssystem": Dagens ikke-invasive BCI'er kæmper stadig med høje fejlprocenter. Derfor undersøger forskere, om man kan bruge tFUS til at stimulere opmærksomhedsrelaterede hjerneområder og dermed forbedre præstationen i visuelle BCI-systemer.
Tovejs-systemer er eksperimentelt mulige: En milepæl blev nået, da forskere integrerede fokuseret ultralydsstimulation med maskinlæringsbaseret afkodning af hjernebølger. I et studie med 25 deltagere lykkedes det at skabe et tovejs-BCI, der både kunne indkode og afkode hjernebølger. Det er dog stadig at betragte som et forskningsresultat og ikke en produktionsklar teknologi.
Ultrasonisk teknologi rummer både en "læse"- og en "skrive"-vej: "Skrivning" sker via transkraniel ultralydsstimulation, mens "læsning" sker via funktionel ultralydsbilleddannelse eller i lukkede sløjfer kombineret med EEG. Men størstedelen af de nuværende ikke-invasive BCI-systemer er langt fra at være modne tovejssystemer. Vi befinder os i en fase, hvor envejsapplikationer dominerer, og hvor tovejs-lukkede sløjfer gradvist bliver valideret i forskningslaboratorier.