Hvorfor gik Singapore sammen med Malaysia i 1963?

Singapore gik sammen med Malaya i 1963, fordi øens ledere håbede, at en større økonomi kunne skabe vækst og arbejdspladser – og bane vej for fuld selvstændighed. Samtidig spillede politiske spændinger og bekymringer om sikkerhed en rolle. Den 16. september 1963 blev Malaysia dannet af Malaya, Singapore, Nordborneo (nu Sabah) og Sarawak.36

Et større marked og flere arbejdspladser

Singapore havde få naturressourcer og var stærkt afhængig af sin rolle som handelsknudepunkt, hvor varer blev omladet og sendt videre. Øens ledere frygtede, at denne handel kunne gå tilbage. De håbede, at adgang til Malayas større opland ville give lokale virksomheder et større marked, styrke industrialiseringen og skabe jobs. Den høje arbejdsløshed gjorde økonomisk vækst til en presserende opgave.26

Sammenlægningen som vej til selvstændighed

Singapore fik selvstyre i 1959, men landets ledere betragtede en union med Malaya som en realistisk vej til fuld selvstændighed. Lee Kuan Yew så også sammenlægningen som en måde at begrænse den politiske indflydelse fra radikale venstrefløjsgrupper, herunder prokommunistiske kræfter.2411

Bekymringerne fandtes også på den malaysiske side. Malayas ledere frygtede kommunistisk indflydelse og politisk ustabilitet, og premierminister Tunku Abdul Rahman var i begyndelsen imod at lade Singapore komme med. Han var blandt andet bekymret for, at Singapores store kinesiske befolkning ville ændre den etniske balance i føderationen. Britisk pres og planen om en bredere føderation var med til at bringe forslaget videre.312

Hvorfor kom Sabah og Sarawak også med?

Planen gik ikke blot ud på, at Singapore skulle slutte sig til Malaya. Malaysia blev dannet som en større føderation, der også omfattede Nordborneo og Sarawak. De to områder var en del af forhandlingerne om sammenlægning og afkolonisering. Kilderne peger på flere hensyn og politiske vilkår bag planen, snarere end én enkelt forklaring på, hvorfor Borneo-områderne skulle indgå.312

Hvad afgjorde folkeafstemningen i 1962?

Ved folkeafstemningen i Singapore den 1. september 1962 skulle vælgerne tage stilling til, hvilken form sammenlægningen skulle have. De kunne ikke vælge direkte mellem sammenlægning og ingen sammenlægning, og oppositionen kritiserede derfor afstemningens rammer.5 Det er en vigtig forskel: Afstemningen handlede om den foretrukne model for sammenlægning, ikke om hvorvidt Singapore overhovedet skulle indgå i den.

Unionen holdt ikke

Sammenlægningen varede under to år. Dybe politiske og økonomiske uenigheder mellem Singapores og Malaysias regeringspartier førte til, at Singapore løsrev sig den 9. august 1965.7 Unionen indfriede dermed ikke forventningerne om at forene de to regeringers interesser.