Jackson-planen og Singapores tidlige byudvikling

Jackson-planen, også kendt som Raffles Town Plan, var et tidligt forslag til, hvordan Singapores voksende by skulle indrettes. Stamford Raffles tog initiativ til planarbejdet i 1822, og landmåleren, løjtnant Philip Jackson, udarbejdede planen i 1822–23. Dens betydning ligger især i, hvordan den satte rammer for kolonibyens centrum omkring Singaporefloden – ikke i, at den skulle være en samlet plan for hele det moderne Singapore. 2510

Hvorfor blev planen lavet?

Da Raffles vendte tilbage til Singapore i 1822, mente han, at jorden i bosættelsen ikke var blevet fordelt efter hans anvisninger. Han nedsatte en bykomité, der skulle håndtere den uordnede vækst og planlægge brugen af jorden i byens centrale område. 58

Komitéens arbejde førte til en plan, der fordelte områder efter funktion og befolkningsgrupper. Tanken var at skabe orden i bosættelsen. Planen beskrev dog en ønsket indretning – ikke et fuldstændigt billede af, hvor folk faktisk boede, eller hvordan jorden blev brugt. 36

Sådan skulle byen indrettes

Singaporefloden fungerede som en naturlig skillelinje mellem større zoner. Nordbredden var udlagt til offentlige og administrative formål, mens sydbredden var afsat til finans og handel. Planen indeholdt også retningslinjer for gader og bygninger, blandt andet retvinklede vejkryds og gangarealer på fem fod. 4

Den udpegede også områder til forskellige etniske grupper og bidrog dermed til, at der opstod særskilte kvarterer i kolonitidens by. Men planen svarede ikke altid til forholdene på stedet. Padang var for eksempel udlagt som et offentligt område, men der blev opført boliger og lagerbygninger dér. 13

Hvad blev planens betydning?

Jackson-planen var med til at forme en tidlig struktur for Singapores bymidte: hvor offentlige og kommercielle aktiviteter var tænkt placeret, og hvordan gader og bygninger skulle indrettes. Det område, der senere blev kendt som Raffles Place, indgik i planens kommercielle fokus. 4

Planens rækkevidde havde dog klare grænser. Den handlede om byens centrale område, mens Singapores bredere fysiske vækst i store dele af 1800-tallet og første halvdel af 1900-tallet var præget af tilfældig og i vid udstrækning ureguleret udvikling. Den senere byplanlægning i bystaten bør derfor ikke ses som en ubrudt videreførelse af Jacksons plan. 8

Kort fortalt

Jackson-planen var et tidligt forsøg på at organisere Singapores koloniale by. Dens zoner langs floden, distriktsinddeling og retningslinjer for byggeri satte rammer for den planlagte bymidte. Men fordi planen kun blev fulgt delvist, og byen senere voksede på andre måder, bør dens indflydelse ikke overdrives.