Ukraine sendte over 390 droner mod Moskva – angrebet lukkede lufthavne før Zelenskyj-møde

Det russiske forsvarsministerium oplyste senere, at i alt 356 ukrainske droner var blevet skudt ned over mere end et dusin russiske regioner . Derfor omtalte flere medier angrebet som en spærreild på næsten 400 droner – et af de største enkeltstående droneangreb mod den russiske hovedstad under krigen .

Angrebet kom lidt over en uge efter et andet omfattende angreb den 20. juli 2026. Her hævdede Rusland, at Ukraine havde sendt 400 droner mod Moskva-regionen. To personer blev meldt såret, og flere bygninger brød i brand .

Brande og rapporterede skader

Selv om russiske myndigheder sagde, at størstedelen af dronerne blev opfanget, blev der rapporteret om flere nedslag og skader. Ifølge russiske og ukrainske medier satte angrebet en fabrik og et logistikcenter i brand .

Guvernøren for Moskva-regionen, Andrej Vorobjov, oplyste desuden, at en boligblok i byen Tjekhov, cirka 50 kilometer syd for Moskva, blev ramt af nedfaldne vragdele .

Der blev ikke umiddelbart meldt om dødsfald eller et større antal sårede i forbindelse med selve angrebet på Moskva-regionen. Et separat ukrainsk droneangreb i Belgorod-regionen samme nat sårede ifølge The Moscow Times mindst 19 personer .

Flytrafikken blev midlertidigt standset

Droneangrebet førte til midlertidige restriktioner for flytrafikken ved flere af Moskvas lufthavne. Vnukovo og Domodedovo – to af hovedstadens vigtigste internationale lufthavne – indstillede flyvninger, mens der blev indført et såkaldt »dronefare-regime« i Moskva-regionen .

Restriktionerne blev udstedt af Rosaviatsia, Ruslands føderale luftfartsmyndighed, mens luftforsvaret bekæmpede de indkommende droner . Det skabte forstyrrelser for mange rejsende, men flytrafikken forventedes at kunne genoptages, når den akutte fare var drevet over.

Lufthavnslukninger er blevet et tilbagevendende resultat af Ukraines langtrækkende dronekampagne. Moskvas lufthavne havde også tidligere i 2026 oplevet gentagne midlertidige lukninger på grund af droneangreb .

Timingen før Zelenskyjs møde med Trump

Det politisk mest opsigtsvækkende ved angrebet var tidspunktet. Dronebølgen ramte Moskva-regionen, få timer før Zelenskyj efter planen skulle mødes med Donald Trump i Det Hvide Hus den 28. juli .

En embedsmand fra Det Hvide Hus bekræftede mødet 24. juli. En ukrainsk kilde oplyste samtidig, at Zelenskyj gerne ville rejse til USA, men at hans team afventede den endelige bekræftelse af Trumps kalender . Besøget skulle ifølge flere rapporter også falde sammen med begravelsen for senator Lindsey Graham, som døde 12. juli .

Forud for mødet sagde Zelenskyj, at beskyttelsen af Ukraine mod russiske ballistiske missiler ville være et centralt emne . Ifølge UPI ville han søge amerikansk støtte til missilforsvar og et bredere partnerskab, der kunne bidrage til at få krigen afsluttet hurtigere . Samtalerne havde dermed stor betydning for det fortsatte amerikanske militære engagement under Trump-administrationen.

Et militært og diplomatisk signal

Angrebet kan derfor ses i to sammenhænge. Militært viste det, at Ukraine kunne sende en meget stor mængde droner mod Moskva-regionen og forstyrre både lufthavnsdrift og civil infrastruktur. Diplomatisk faldt det sammen med et vigtigt møde, hvor Zelenskyj skulle forsøge at sikre fortsat amerikansk støtte til Ukraines luftforsvar.

Det er dog vigtigt at skelne mellem de forskellige tal. Sobyanin talte om over 390 droner på vej mod Moskva-regionen, mens det russiske forsvarsministerium senere oplyste et samlet tal på 356 nedskudte droner over flere regioner . Oplysningerne om skader og droneantal stammer i vid udstrækning fra russiske embedsmænd og er ikke alle uafhængigt verificeret.