Putin understregede samtidig, at Rusland ifølge ham skal handle inden for international havret:
"Vi skal handle forsigtigt, inden for rammerne af international havret, men beslutsomt – sådan som man bekæmper pirateri og pirater."
Udmeldingen omfattede også russiske olie- og gastankskibe. Putin fremstillede vestlige indgreb mod sådanne skibe som en direkte udfordring af Ruslands suverænitet. Mødet blev holdt i Admiralitetet, hvor cheferne for Stillehavsflåden, Nordflåden, Østersøflåden, Sortehavsflåden og Den Kaspiske Flotille aflagde rapport.
Baggrunden er en voksende konfrontation omkring Ruslands såkaldte skyggeflåde. Udtrykket bruges om ældre og ofte dårligt forsikrede tankskibe, som ifølge de vestlige sanktioners kritikere anvendes til at omgå prislofter og restriktioner på russisk olie- og gaseksport.
EU havde ifølge rapporteringen udviklet en formel juridisk mekanisme, der gør det muligt for medlemslande at tilbageholde skyggeflådens skibe og sælge deres olielaster. Det rammer direkte de russiske indtægter.
Samtidig havde flere vestlige flåder – herunder Danmarks og Storbritanniens – intensiveret inspektioner, tilbageholdelser og omdirigeringer af tankskibe med forbindelser til Rusland i Østersøen, Den Engelske Kanal og Middelhavet.
Moskva havde allerede i marts annonceret planer om at give handelsskibe med russisk last flådeeskorte, efter at de vestlige forsøg på at forstyrre skibstrafikken var taget til. Putins udmelding i juli skærpede dermed Ruslands tidligere eskortepolitik og signalerede en mere konfrontatorisk tilgang til eventuelle beslaglæggelser.
Udmeldingen kom på en flådedag, hvor Ruslands maritime magtdemonstration var mere afdæmpet end normalt. Den traditionelle skibsparade i Sankt Petersborg blev aflyst for andet år i træk på grund af sikkerhedsbekymringer og truslen fra ukrainske droner.
I stedet talte Putin foran et stort trykt billede af en ubåd frem for en samlet flåde. Det blev et synligt symbol på de begrænsninger, der præger Ruslands evne til at vise sin flådemagt under krigen i Ukraine.
Omkring den 26.-27. juli 2026 underskrev Putin et dekret, der øger den autoriserede størrelse af Ruslands væbnede styrker med omkring 25.000-27.000 aktive militærpersoner. Formålet er at oprette særlige militære konstruktionsenheder.
Dekretet træder i kraft 1. august 2026 og bringer den samlede autoriserede styrke op på cirka 2,4 millioner personer. Antallet af aktive militærpersoner øges til omkring 1.535.000.
Enhederne skal ifølge rapporteringen blandt andet kunne bruges til at opføre befæstninger, logistiske knudepunkter og udbygnings- eller deployeringscentre. Udvidelsen bliver derfor af flere medier set som en styrkelse af den infrastruktur, der kan understøtte en længerevarende militær indsats.
Der er dog ikke fundet dokumentation for, at Putin den 26. juli underskrev en specifik lov om "militær mobiliseringsinfrastruktur" eller "deployeringcentre". Den dokumenterede beslutning er i stedet dekretet om flere militærpersoner, som blev rapporteret den 27. juli og ser ud til at være underskrevet omkring den 26. juli.
Separat vedtog den russiske Statsduma den 22. juli en lov, der giver borgere med uafsonede eller ikke-slettede straffeattester mulighed for at indgå kontrakt med forsvarsministeriet under mobiliseringsperioder. På tidspunktet for Putins flådebegivenhed var loven dog endnu ikke formelt underskrevet af præsidenten.
Putins ordvalg gør en mulig vestlig beslaglæggelse af et russisk handelsskib til mere end et spørgsmål om sanktioner og håndhævelse: Rusland fremstiller det som et piraterihandling, der bør mødes af flåden. Det øger risikoen for farlige sammenstød omkring tankskibe, der forbindes med den russiske skyggeflåde.
Samtidig viser udvidelsen af de militære konstruktionsenheder, at Moskva fortsætter med at opbygge de praktiske rammer for en langvarig militær mobilisering – uden at de tilgængelige oplysninger i sig selv dokumenterer en ny, formel masseindkaldelse.