Trump vil åbne F-35-døren for Tyrkiet – S-400-systemet spænder ben

Kongressen gjorde efterfølgende forbuddet til amerikansk lov gennem forsvarsbudgettet for finansåret 2020. Her blev det fastslået, at F-35-fly ikke må overføres til Tyrkiet, så længe landet beholder S-400-systemet .

Trump signalerer kursændring ved NATO-topmødet

Under NATO-topmødet i Ankara i juli 2026 sagde Trump, at han hældte til at give Tyrkiet mulighed for at vende tilbage til F-35-programmet. Ved et møde med den tyrkiske præsident, Recep Tayyip Erdoğan, meddelte Trump også, at USA ville ophæve sanktionerne mod Tyrkiet, som blev indført efter købet af S-400-systemet.

"Vi kommer til at ophæve sanktionerne ... Vi ønsker ikke at sanktionere venner," sagde Trump ifølge flere medier .

Trump har samtidig fremstillet Tyrkiet som en stærk NATO-partner og antydet, at forholdet til Ankara er bedre end forholdet til nogle af USA's traditionelle europæiske allierede .

Netanyahu: Det vil ændre magtbalancen i Mellemøsten

Israels premierminister Benjamin Netanyahu reagerede offentligt få timer efter Trumps signaler. I et interview med CNN sagde Netanyahu, at han var imod et salg af F-35-fly til Tyrkiet.

Han advarede om, at en sådan handel ville "ødelægge magtbalancen i Mellemøsten", og sagde: "Jeg mener ikke, at de bør modtage F-35-fly eller motorer" .

Israel er det eneste land i Mellemøsten, der allerede opererer F-35-fly, og landet betragter flyet som en central del af sit militære teknologiske forspring.

Trump afviser Netanyahus indblanding

Netanyahus kritik udløste en skarp reaktion fra Trump. Ifølge Axios, der citerede to embedsmænd i Det Hvide Hus, var Trump vred over, at den israelske premierminister offentligt blandede sig i sagen. Trump mente angiveligt, at Netanyahu ikke havde ret til at kommentere beslutningen .

Den 27. juli afviste Trump kritikken direkte:

"Ingen fortæller mig, hvad vi skal sælge."

Udtalelsen blev fremsat som svar på spørgsmål om Netanyahus modstand mod F-35-handlen . Konflikten blev yderligere tydelig, da forsvarsminister Pete Hegseth aflyste et planlagt møde med Netanyahu, hvor F-35-spørgsmålet skulle have været drøftet .

En del af en større konflikt mellem Trump og Netanyahu

Striden om F-35-flyene står ikke alene. Den indgår i et bredere spændingsforhold mellem Trump og Netanyahu, som også omfatter Iran-politik og andre strategiske spørgsmål.

Israelske medier har rapporteret om uenigheder mellem de to ledere på flere områder, selv om de tilgængelige kilder ikke beskriver alle detaljer om deres uenigheder om Iran nærmere.

S-400-systemet er den afgørende juridiske stopklods

Trump kan politisk støtte et salg, men amerikansk lov sætter klare grænser. Reglerne i CAATSA-loven — Countering America's Adversaries Through Sanctions Act — og en bestemmelse i forsvarsbudgettet for 2020 forbyder levering af F-35-fly til Tyrkiet, medmindre Ankara:

• fjerner S-400-systemet og tilhørende udstyr,
• ikke længere har systemet i sin besiddelse,
• lover ikke at købe tilsvarende russiske systemer i fremtiden, og
• opfylder de øvrige amerikanske certificeringskrav .

Tyrkiet besidder fortsat S-400-systemet. Wall Street Journal har dog rapporteret, at Ankara undersøger mulighederne for at skille sig af med det for at bane vej for et muligt F-35-køb .

Udenrigsministeriet siger, at Tyrkiet endnu ikke opfylder kravene

Den 22. juli 2026 sendte det amerikanske udenrigsministeriums Bureau of Legislative Affairs et brev til kongresmedlem Wesley Bell. Her stod der, at Tyrkiet "endnu ikke har opfyldt betingelserne" for at vende tilbage til F-35-programmet .

Brevet bekræftede, at de lovmæssige krav fortsat gælder — herunder at S-400-systemet skal fjernes, og at Tyrkiet skal overholde CAATSA-reglerne .

Det betyder, at selv hvis Trump ønsker at gå videre med salget, har den amerikanske regering selv fastslået, at Tyrkiet på nuværende tidspunkt ikke opfylder de juridiske forudsætninger.

Status lige nu

Konklusion

Trump har vist en klar politisk vilje til at genåbne Tyrkiets adgang til F-35-programmet og ophæve CAATSA-sanktionerne. Men hans udmeldinger kan ikke alene ophæve det lovforbud, som Kongressen har vedtaget.

Så længe Tyrkiet beholder S-400-systemet, opfylder landet ikke de amerikanske lovkrav. Udenrigsministeriets brev til Kongressen den 22. juli bekræfter netop dette, og der er modstand mod at tilsidesætte kravene på tværs af partierne .

Et F-35-salg kan derfor først gennemføres, hvis Tyrkiet fjerner S-400-systemet og giver de nødvendige garantier — eller hvis Kongressen ændrer loven.