Netanyahu nævnte telefonsamtalen ved begyndelsen af et regeringsmøde, kort før en planlagt rejse til Washington, hvor han skulle mødes med præsident Donald Trump . Det gav samtalen en tydelig politisk betydning: Den viste, at Israel søgte tæt koordinering med USA netop som ICC stod over for en af sine mest alvorlige institutionelle kriser.
Den 24. juli stemte ICC's medlemslande gennem Forsamlingen af Deltagerstater (Assembly of States Parties, ASP) for at fjerne chefanklager Karim Khan. Resultatet blev 82 stemmer for, 13 imod og 15 hverken for eller imod .
Afsættelsen fulgte en 18 måneder lang undersøgelse af anklager om seksuel upassende adfærd over for en yngre medarbejder samt Khans suspension i juni 2026 . Khan har afvist anklagerne og kaldt processen ulovlig .
Det var første gang, at en chefanklager for ICC blev fjernet fra embedet. Afgørelsen ramte dermed domstolens ledelse på et tidspunkt, hvor den allerede var udsat for kraftigt pres fra USA.
Den 13. juli lancerede Rubio det, som det amerikanske udenrigsministerium kaldte en omfattende kampagne for at afmontere den trussel, ICC udgjorde mod USA's suverænitet . Rubio beskrev initiativet som en samlet indsats på tværs af den amerikanske regering for systematisk at svække domstolens mulighed for at fungere .
I et debatindlæg i The Wall Street Journal argumenterede Rubio for, at ICC kunne tilsidesætte amerikanske domstole og forfatningen . USA har samtidig øget presset på ICC-medarbejdere, overvejet visuminddragelser og sanktioner og opfordret allierede til at vende ryggen til domstolen .
Amnesty International kaldte kampagnen "forkastelig" , mens ICC har forsøgt at modstå presset . USA er ikke medlem af ICC, men domstolen kan i visse sager have jurisdiktion over personer fra lande, der ikke er medlemmer, hvis de påståede forbrydelser er begået på et medlemslands territorium eller under andre betingelser i Romstatutten.
Den 24. juli meddelte Venezuela FN, at landet ville træde "uigenkaldeligt" ud af ICC. Regeringen begrundede beslutningen med det, den kaldte geografisk skævhed mod Det Globale Syd, især Afrika og Latinamerika .
USA's udenrigsministerium hilste beslutningen velkommen og beskrev den venezuelanske overgangsregering som en partner i den amerikansk ledede indsats for at afmontere ICC . FN's menneskerettighedsmission kritiserede derimod udtrædelsen og sagde, at den svækkede muligheden for at holde ansvarlige for alvorlige forbrydelser .
Sammenfaldet var politisk betydningsfuldt: På samme dato blev ICC's chefanklager afsat, og Venezuela indledte processen med at forlade domstolen. Begge dele skete, mens USA's kampagne mod ICC var i fuld gang.
Karim Khan var den anklager, der havde anmodet om arrestordren mod Netanyahu. Men en anmodning fra anklagemyndigheden er ikke det samme som selve udstedelsen af en arrestordre. Arrestordrer udstedes af ICC's dommere, blandt andet i en forundersøgelseskammer-procedure.
Derfor gør Khans afsættelse ikke automatisk arrestordren ugyldig. Heller ikke USA's kampagne eller Venezuelas udtræden ændrer i sig selv arrestordrens juridiske status over for de tilbageværende medlemslande.
Israel er ikke medlem af ICC. Arrestordren kan derfor især få praktiske konsekvenser, hvis Netanyahu rejser til et land, der er part i Romstatutten, fordi medlemslandene som udgangspunkt har forpligtelser til at samarbejde med domstolen og efterkomme dens arrestordrer.
Det er dog vigtigt at understrege, at der i de tilgængelige kilder ikke blev fundet en officiel ICC-meddelelse eller en domstolsafgørelse om arrestordrens status efter Khans afsættelse. På det foreliggende grundlag består ordren, medmindre den formelt trækkes tilbage eller ophæves af domstolen.
| Begivenhed | Dato | Betydning for Netanyahu |
|---|---|---|
| USA lancerer kampagne mod ICC | 13. juli 2026 | Rubio annoncerer en samlet indsats for at svække domstolens muligheder for at fungere |
| Karim Khan afsættes | 24. juli 2026 | Den chefanklager, der havde anmodet om arrestordren mod Netanyahu, fjernes |
| Venezuela meddeler udtræden | 24. juli 2026 | Caracas indleder sin udtræden; USA byder beslutningen velkommen |
| Netanyahu–Rubio-samtalen | Omkring 25.–26. juli 2026 | Netanyahu siger, at Rubio bekræftede USA's kamp mod ICC |
Konklusionen er derfor ikke, at telefonsamtalen alene ændrede arrestordren. Dens betydning ligger snarere i timingen og signalet: Netanyahu og USA's udenrigsminister talte sammen, mens ICC samtidig mistede sin chefanklager, Venezuela meddelte sin udtræden, og Washington forsøgte at svække domstolen gennem en bred diplomatisk og administrativ kampagne.
Det kan skade ICC's politiske gennemslagskraft og praktiske håndhævelsesmuligheder. Men det ændrer ikke automatisk den juridiske status for en arrestordre, der er udstedt af dommere og ikke alene af anklageren.