Guterres på Cypern: FN-chefens besøg skal bryde 50 års fastlåst konflikt

FN beskrev formålet som at fremme fredsprocessen og støtte stabiliteten på øen under generalsekretærens såkaldte Good Offices-mandat – FN’s rolle som mægler mellem de to cypriotiske sider .

Møder med begge cypriotiske ledere

Guterres ankom mandag aften den 27. juli i spidsen for en højtstående FN-delegation, der blandt andre omfattede vicegeneralsekretærerne Rosemary DiCarlo og Jean-Pierre Lacroix .

Programmet omfattede møder med den græsk-cypriotiske leder og Republikken Cyperns præsident, Nikos Christodoulides, samt den tyrkisk-cypriotiske leder, Tufan Erhürman. De to ledere deltog også i et fælles møde og en privat middag med Guterres .

På den sidste dag besøgte generalsekretæren Komitéen for Forsvundne Personer, der arbejder med at identificere og lokalisere personer, som forsvandt under konflikten. Han holdt desuden en pressekonference den 29. juli .

Ingen ny samlet fredsplan – endnu

Forventningen var ikke, at Guterres ville præsentere en ny, fuldt udarbejdet fredsplan. I stedet skulle han undersøge en mere praktisk model, hvor konkrete tillidsskabende tiltag kobles til de politiske spørgsmål i en fremtidig aftale .

Ifølge en diplomatisk FN-kilde var målet at opnå håndgribelige resultater i Nicosia, før processen eventuelt skulle løftes til en uformel, udvidet konference i det såkaldte 5+1-format . Formatet omfatter de to cypriotiske sider, de tre garantimagter Grækenland, Tyrkiet og Storbritannien samt FN .

Republikken Cyperns præsident, Nikos Christodoulides, havde i maj sagt, at en konkret løsning muligvis kunne være klar inden udgangen af 2026. Han havde samtidig arbejdet for at få indkaldt til en udvidet konference i løbet af sommeren . Regeringens talsmand, Konstantinos Letymbiotis, understregede, at Guterres’ besøg ikke var ceremonielt, men skulle skabe betingelserne for at genoptage forhandlingerne .

Hvorfor er Cypern stadig delt?

Cypern har været delt siden 1974, hvor en tyrkisk militær intervention fulgte efter et græsk-støttet kup. I dag består øen politisk af den internationalt anerkendte, græsk-cypriotisk ledede Republikken Cypern i syd og Den Tyrkiske Republik Nordcypern i nord, som kun anerkendes af Tyrkiet.

En FN-styrke, UNFICYP, patruljerer bufferzonen mellem de to områder. De seneste omfattende fredsforhandlinger brød sammen ved konferencen i Crans-Montana i 2017 . Et uformelt møde i Genève i 2021 førte heller ikke til tilstrækkelig enighed til at genoptage formelle forhandlinger .

Guterres’ personlige udsending for Cypern, María Ángela Holguín, havde i 2025 og 2026 rejst mellem de involverede parter for at undersøge mulighederne for at få processen videre . FN’s Sikkerhedsråd bekræftede i januar 2026, at en løsning fortsat skal bygge på en føderation med to zoner og to samfund .

Et muligt sidste vindue for Guterres

Besøgets betydning hang i høj grad sammen med tidspunktet. Det var det første besøg af en siddende FN-generalsekretær på Cypern siden Ban Ki-moon var på øen i februar 2010 .

Samtidig nærmer Guterres’ anden og sidste mandatperiode sig sin afslutning den 31. december 2026. Det har skabt et snævert vindue for at sætte et politisk aftryk på en af FN’s længstvarende fastlåste konflikter .

Den græsk-cypriotiske regering beskrev sig selv som »forbeholdent optimistisk« . Erhürman håbede, at møderne kunne hjælpe de to sider med at »forstå hinanden bedre« . For nogle observatører kan besøget derfor blive den sidste realistiske mulighed for at få en føderal løsning på skinner, før delingen bliver endnu vanskeligere at ophæve .